Danskerne kan med rette glæde sig over, at vi på rekordtid har taget elbilen til os.

Spørger du dig selv, hvorfor du skal koncentrere dig om efter- og videreuddannelse i vejsektoren? Set udefra er det jo ikke så komplekst at bygge en vej, og det er ikke et område, hvor der sker en eksplosiv udvikling i brugen af nye materialer og metoder.

Af Michael Kirkfeldt, Stadsingeniør i Aalborg Kommune og formand for KTCs faggruppe for Veje, Trafik og Trafiksikkerhed. Februarnummeret af Trafik & Veje har temaet ”Trafik på Skinner”. Artiklerne spænder vidt – fra Togaftalen over letbaner til koblingen mellem busser og timemodellen. I mit synspunkt vil jeg fokusere på letbaneprojekterne i Danmark – busserne og togene er jo kendte transportformer, som kører (næsten) til tiden – nu skal vi sammen sikre, at de nye letbaner følger samme spor. Hvis jeg spørger i mit netværk, om de kan huske sporvognene i København og Aarhus, så er der nogle, som svarer ja – men der bliver færre og færre, som årene går. Nu står vi imidlertid ved et sporskifte. Regeringen har med fokus på kollektiv trafik valgt at støtte letbaneprojekter i Århus, Odense og Aalborg – samt Ring 3 projektet. Det har givet branchen nogle spændende udfordringer, for hvordan er det lige, vi organiserer, projekterer, udbyder, anlægger, får godkendt og efterfølgende driftet disse letbaneprojekter. Disse spørgsmål og sikkert flere andre var baggrunden for, at Trafikstyrelsen nedsatte et Letbaneforum med repræsentanter fra branchen, hvor problemstillinger vedrørende letbaner siden er drøftet. Nu nærmer tiden sig så, hvor projekterne går fra papiret til marken – faktisk har Århus allerede i et godt stykke tid været i gang med de forberedende ledningsomlægninger for letbanen. Men hvordan er det lige, disse letbaner skal etableres, indrettes og tilpasses omgivelserne og den øvrige trafik? Ja det fik vi ret beset først klarhed over den 23. december 2014 med vedtagelsen af den færdselslov, der udstikker, hvordan letbanen skal forholde sig, når den kører i eget, delt eller særligt trace. Hvis jeg skal komme med et lille surt opstød, så ville det have gjort arbejdet med letbaneprojekterne en del nemmere, hvis denne lov var vedtaget inden projekterne var kommet alt for godt i gang. Som I kan læse i artiklerne i dette nummer af Trafik & Veje, så har ventetiden på denne beslutning betydet, at vejreglerne for letbaner først kan sendes i høring inden sommerferien i år – på et tidspunkt, hvor projekteringen af de 4 letbaneprojekter er i fuld gang, og anlæg/forberedende arbejder er påbegyndt flere steder. Hvorfor er det så lige, at vi gerne vil have letbaner i Danmark? Vi pendler mere end nogensinde før, og udviklingen ser ud til at fortsætte. I og omkring de større byer ses en stigende indpendling på et vejnet, som allerede i dag er overbelastet i myldretiden. Dette giver dårligere fremkommelighed for erhvervs- og privatbilismen og et dårligere miljø med øget luftforurening og større støjgener. Samtidigt er de større byer i forandring – gamle erhvervsområder omdannes til beboelse, og der sker en fortætning af de centrale byområder – der bliver flere mennesker i byerne, og de har alle behov for en god mobilitet. Vi har derfor en bunden dagsorden – løs det stigende behov for mobilitet på en effektiv, smart og miljørigtig metode – og det kan letbaner være med til. Vi står derfor overfor en massiv opgradering af den kollektive trafik i de store byer i Danmark. Men nu skal vi passe på ikke at hvile på laurbærrene allerede inden projekterne er realiseret. Med nedsættelsen af Letbaneforum, udarbejdelsen af vejreglerne og det store samarbejde på tværs af byerne har vi startet en god erfaringsudveksling til gavn for projekterne og dermed i sidste ende brugerne af letbanerne. Men alle projekterne står stadig over for en stor fælles udfordring – hvordan lærer vi byens borgere, at der er kommet en ny transportform, som skal implementeres i byens daglige puls. Vi kan i dette nummer af Trafik & Veje læse en artikel om letbanen og cyklerne – men alle de øvrige trafikanter skal også lære at bevæge sig i byrummet sammen med letbanen.

Der er mange gode grunde til at bruge Vejreglerne, men lad os starte med at slå én ting fast: Med den unikke danske model, hvor Vejregler udvikles i et bredt samarbejde på tværs af sektoren, så er Vejreglerne VORES – hele vejsektorens. En af Vejreglernes særlige styrker ligger i det store arbejde, der lægges i dem af deltagerne fra hele sektoren. Kommuner, rådgivere, politi og entreprenører, men også andre stiller deres bedste medarbejdere til rådighed for, at vi sammen kan lave Vejregler, der kommer alle til gavn, og som alle kan bakke op om. Det er et stort og vigtigt arbejde. I praksis er der nedsat en række Vejregelgrupper, som har ansvaret for at udarbejde nye og opdatere eksisterende Vejregler og Udbudsforskrifter inden for netop deres fagområde. Antallet af Vejregelgrupper justeres løbende, så alle aktuelle fagområder varestages. Eksempelvis blev der sidste år oprettet en ny Vejregelgruppe, der skal udarbejde Vejregler for letbaner. Dette nummer af Trafik og Veje illustrerer nogle af Vejreglernes mange fagområder, og gør nedslag i nogle af de aktuelle Vejregelprojekter. Mange kan måske huske en tid, hvor Vejreglerne var en blå eller brun stribe af hæfter, der kunne stå i reolen på kontoret. De tider er forbi. Vejreglerne dækker i dag over et ganske omfattende bibliotek af viden, der har til formål at støtte hele den danske vejsektor i arbejdet med at planlægge, projektere, udbyde og drive vejene. Ny viden indsamles løbende, og indarbejdes i eksisterende eller nye Vejregler. Denne viden er gratis til rådighed for alle via Vejreglernes hjemmeside. Vejreglerne indeholder kun ganske lidt egentligt lovstof. Når de gør, fremgår det som et tydeligt citat fra en lov eller bekendtgørelse. De anbefalinger og vejledninger, som Vejreglerne indeholder, er i stedet baseret på bedste praksis inden for de enkelte vejtekniske områder. Det vil derfor både have betydning for kvalitet og økonomi, hvis anbefalingerne i Vejreglerne fravælges. Det skal man med andre ord ikke gøre uden at tænke sig godt om. Hvad angår behovet for bindende materiale, så er der hjælp at hente i Vejreglernes andet ben; Udbudsforskrifterne. Når der gennemføres udbud af anlægsarbejder, leverancer af materialer eller drift- og vedligeholdelsesarbejder er der både tid og penge at spare ved at bruge de Almindelige arbejdsbeskrivelser og paradigmer, der er udarbejdet i Vejregelarbejdet. Paradigmerne er lige til at udfylde og bruge som udbudsmateriale, og de kan i særdeleshed gøre arbejdet lettere for dem, som udarbejder udbudsmaterialet. Samtidig gør det også entreprenørens og leverandørens forståelse og prissætning af det enkelte tilbud enklere. Da Udbudsforskrifterne bliver til i samme faglige og bredt forankrede samarbejde som de øvrige Vejregler, resulterer brugen af dem også i færre fortolkningsproblemer og tvister mellem udbuddets parter. Vejreglerne er med til at sikre, at det danske vejnet er fremkommeligt, tilgængeligt og trafiksikkert med fokus på miljø, klima og bæredygtighed. Vi står alle stærkere, når vi står på vores fælles fundament – Vejreglerne. Så brug dem i jeres daglige arbejde, og kræv af jeres samarbejdspartnere, at de gør det samme. Samlingen af Vejregler kan findes på Vejregelportalen, vejregler.lovportaler.dk. Hold dig løbende opdateret om Vejreglerne ved at tilmelde dig nyhedsbrevet på Vejregler.dk.

Aarhus Kommune har igennem flere år arbejdet målrettet på at bringe byens vejarealer i spil, når der bliver afholdt arrangementer som Aarhus Festuge, Classic Race Aarhus og Aarhus City Halvmaraton. Borgernes ret til at køre på de offentlige vejarealer bliver udfordret, når vejene bliver inddraget midlertidigt til kulturelle byrumsoplevelser, som på samme tid skaber værdi for Aarhus by og Aarhus Kommune i form af omtale og ekstra omsætning. Gennem originale og ofte overraskende installationer og events bliver Aarhus sat på landkortet. En midlertidig bro over Åby Ringvej i Aarhus Festuge 2010, og en midlertidig bypark på Frederiks Allé i Aarhus Festuge 2012 viste, hvor bredt midlertidige byrumsarrangementer kan nå ud.

Aarhus Kommune er lige nu i fuld gang med at skabe sammenhæng mellem byen og vandet. Et industriområde ved Nordhavnen er ved at blive omdannet til nyt havnebyrum. På samme tid bliver en fredeliggørelse af Aarhus midtby realiseret ved at gennemfartstrafikken begrænses, og derfor bliver vejprofilet omlagt, mens forholdene for cyklister, fodgængere og den kollektive trafik bliver opprioriteret.

Det største enkeltstående anlægsprojekt i Århus Kommune nogensinde – Tunnelarbejdet under Marselis Boulevard – blev i oktober 2008 godkendt i Århus Byråd. Projektet skal skabe gode trafikforhold og forbedre vejforbindelsen til og fra havnen, der forventer en fordoblet godsomsætning over de næste 20 år, og som samtidig står over for omfattende byudviklingsprojekter. Anlægsarbejdet går i gang foråret 2010, og frem til åbningen i 2015 vil byen være præget af dette og andre store anlægsarbejder, som vil medføre en ekstra belastning af ind- og udfaldsvejene omkring Århus Havn og midtbyen i øvrigt.