Den Fælleskommunale Digitaliseringsstrategi er en stor opgave for de kommunale forvaltninger. Men hvis man ser på opgaven lidt fra oven og tager udgangspunkt i eksisterende løsninger, er det måske ikke så svært.

Når vi i Danmark taler om, hvordan vi kan få ”et godt liv”, er det ofte demokrati, tryghed, frihed, en stabil økonomi, et velfungerende arbejdsmarked og gode sociale institutioner, der kommer på banen. Det er sjældent, at ordet vejinfrastruktur bliver nævnt i den forbindelse.

I dette nummer af Trafik & Veje påviser vi, at 20.000 vejstrækninger over hele landet vil blive oversvømmet om nogle årtier som følge af de klimaforandringer, vi allerede nu ved vil komme. Det skyldes kendte forhold som højere vandstand ved kysterne og hyppigere og kraftigere regnvejr, men især en hidtil overset trussel for vejene: det stigende grundvand! I artiklen om klimaændringernes konsekvenser for det kommunale vejnet redegør vi for de enkelte faktorer og forklarer, hvorfor konsekvenserne bliver så store for et fladt og leret land som Danmark. Ofte er reaktionen på den slags informationer først forfærdelse, så et skuldertræk. Om 30, 40 eller 50 år er det ikke vores problem! Hvem ved, hvordan infrastrukturen ser ud på det tidspunkt? Måske har vi transportmidler, som ikke anvender veje? Og vi kan jo ikke gøre noget her og nu… Jo det kan vi faktisk! Vi kan udvise rettidig omhu og i det mindste få kortlagt, HVOR vi kan forvente, at disse såkaldte ”blue spots” vil dukke op. Vi kan opstille forskellige scenarier og finde ud af, hvad der sker, om grundvandet stiger en halv meter mere eller mindre. Vi har i dag et godt kendskab til Danmarks undergrund og til, hvor langt nede grundvandet befinder sig. Meget af arbejdet består i at kombinere forskellige allerede tilgængelige data. Derfor er det overkommeligt at foretage en kortlægning, og enkelte kommuner i Danmark har allerede fået det gjort. Viden er guld værd En screening vil vise, at langt de fleste danske kommuner vil få et ganske plettet udseende om nogle årtier, hvor de mange ”blue spots” vil være afløst af rigtige søer og større pytter. Den viden, som man allerede i dag kan skaffe sig om, hvilke vejstrækninger der bliver berørt, vil vise sig at være guld – eller i hvert fald mange millioner kroner – værd allerede om få år. Den viden kan nemlig forhindre, at nye veje planlægges på steder, der bliver ramt af oversvømmelser. Selv om det ofte kan være svært at skue så langt frem i tiden, så vil de veje, der i dag blot er en streg på en tegning være de veje, vi vil køre på i mange år frem i tiden. Hvis en ny vej allerede få år efter ibrugtagning bliver ubrugbar, er pengene til at projektere og anlægge den spildt. En screening er også mange millioner kroner værd for vedligeholdelsesarbejdet. Hvis en vej bliver konstant oversvømmet om et overskueligt antal år, vil det måske bedre kunne betale sig at nedprioritere vedligeholdelsesarbejdet og opprioritere en anden vej, der ventes at klare sig tørskoet gennem fremtidens våde og varme klima. Eller måske skal man anlægge de mest udsatte dele af vejene på en lille dæmning allerede næste gang, de skal have nyt slidlag? I det hele taget er en kortlægning af kommunernes ”Blue spots” en lille investering, som kan forhindre eller hvert fald formindske fremtidige store investeringer og ”overraskelser”. Grontmijs beregninger viser, at der skal investeres ca. 30 mia. kroner i 5000 km af vejinfrastrukturen for at sikre den mod vand, der kommer ovenfra og især nedefra. Det kan lyde som et voldsomt stort beløb, men set i relation til, at skybruddet over København den 2. juli kostede 5 mia. kroner alene i erstatninger, er det måske ikke så stort. Udgifterne til at sikre infrastrukturen vil være beskedne i starten, men stiger efterhånden, som klimaforandringerne slår igennem. Men omkostningerne til at sikre infrastrukturen er for intet at regne mod omkostningerne ved IKKE at gøre det. Omvejskørsler, forsinkelser, pludselige omlægninger af busruter og ufremkommelige veje til borgere, som skal på hospital eller har brug for hjemmepleje kommer til at koste – især hvis det kommer uden varsel! Derfor er det rettidig omhu allerede nu at finde ud af, hvor vandet kommer, når det kommer!

På baggrund af klimascreeninger af kommuneveje i Vestsjælland og Sydvestjylland giver denne artikel et bud på de tekniske og økonomiske konsekvenser, som klimaforandringerne vil få for vejmyndigheder, trafikanter og samfundet som helhed i de kommende 50 år.

”Vinderveje” var det ambitiøse navn på en konference, som KTC, Dansk Vejforening, Asfaltindustrien og Grontmij holdt i Odense midt i maj. Målet var at gøre vejene til vindersager i kommunerne – at finde og fortælle de gode historier om de kommunale veje… at få vejene på dagsordenen.

For lidt over et år siden opfordrede Grontmij | Carl Bro – blandt andet her i Trafik & Veje – landets kommuner til at få kortlagt de steder, hvor grundvandet vil oversvømme veje og anden infrastruktur, når klimaforandringerne slår igennem for alvor. Siden da har meget få kommuner fulgt opfordringen.

De danske kommuner er økonomisk trængte, og derfor har adskillige kommuner landet over planer om at nedklassificere mindre kommuneveje til private fællesveje. Den umiddelbare besparelse kommer af, at beboerne selv kommer til at stå for vedligeholdelsen af både veje og vejanlæg. Det bliver dyrere for borgerne, men beregninger fra Grontmij | Carl Bro viser, at det også bliver dyrere for kommunerne. De helt store besparelser ligger faktisk i at gøre det omvendte – at samle så mange veje som muligt i fælles og måske længerevarende udbud.

Kommunalreformen betød større og mere komplekse kommuner. Den helhed og sammenhængskraft, der i de tidligere mindre kommuner ofte hang på enkeltpersoners viden og erfaring, forsvandt mange steder med ét slag den 1. januar 2007. RoSy, der oprindeligt startede i et lillebitte hjørne hos ”asfalt-folkene” i kommunen, kan blive et system, der bringer helheden og overblikket tilbage til kommunerne.

En god standard af det kommunale vejnet er vigtigt for mobiliteten i samfundet. Det er derfor væsentligt at vedligeholdelsen af dette vejnet sker optimalt. En vej til dette er gennem Offentligt Privat Samarbejde. Maksimeres samspillet mellem det offentlige og det private kan der opnås besparelser i størrelsesordenen 25 - 40%.

2500 km kommunale veje vil stå under vand, når klimaforandringerne slår igennem om en generation eller to. Men det er vigtigt at finde ud af helt præcist, hvor oversvømmelserne kommer, når grundvandet stiger eller regnen vælter ned. Slagelse Kommune går foran og vil i samarbejde med Grontmij | Carl Bro kortlægge fremtidens såkaldte blue spots. Kun ved at vide, hvor det går galt, og hvilken betydning det vil få, kan kommunerne forberede sig på fremtiden.