El-løbehjul sætter sit tydelige præg på såvel bybilledet i flere danske byer som på den offentlige debat. For modstanderne er mikromobilitet hasarderet kørsel, ulykker og konflikter med el-løbehjul, mens den for tilhængerne er et spændende bud på løsningen af byernes trafik- og miljøproblemer. Derfor savnes en saglig og perspektivrig debat om udvikling af vores byer. Måske skal den kendte opdeling og adskillelse af trafikformer afløses af integrerede trafikformer, der tilgodeser mikromobilitet.

Arbejdsmiljø og fremkommelighed ved danske vejarbejder fungerer ikke godt nok. Vejens arbejdere er utrygge ved bilisterne, og både trafikanter og vejarbejdere kommer til skade. En konference arrangeret af VEJ-EU sætter 3. september spot på problemet og ser gennem oplæg fra blandt andre politi og trafikanalytikere på muligheder for at lade sikkerhed og fremkommelighed gå hånd i hånd ved vejarbejder.

For Vejsektoren er det vigtigt at have fingeren på pulsen i forhold til de behov for kompetencer, der er på helt kort sigt, men også behovene på mellemlang og lang sigt skal forberedes allerede nu. Anvendelse af kunstig intelligens synes måske lidt langt ude i fremtiden på nuværende tidspunkt, men det er nu branchen skal begynde forberedelserne til de nye tider.

Vi har i Danmark 4.000 km statsveje, som Vejdirektoratet tager sig af i forhold til drift og anlæg. Hertil kommer ikke mindre end 70.000 km veje, hvor ansvaret ligger hos de enkelte kommuner. Der kan altså i princippet være næsten hundrede måder at gøre tingene på, og derfor er det naturligvis et interessant spørgsmål, om der i Vejdirektoratet, og de 98 kommuner findes de samme tendenser, når det handler om udbuds- og samarbejdsformer.

Det er ikke mange år siden, at vejsektoren ligesom den øvrige del af den danske bygge- og anlægsbranche var et rent hjemmemarkedserhverv. På de helt store infrastrukturprojekter som fx Storebæltsforbindelsen var såvel udenlandske virksomheder som arbejdere involveret, men de traditionelle vejarbejder blev næsten udelukkende gennemført af danske virksomheder med danske ansatte. Sådan er det ikke mere, og det har flere konsekvenser for både bygherrer og entreprenører.

Når jeg efter et kraftigt regnskyl kører hjem fra København ad Lyngbyvej, ved jeg, at jeg ikke skal køre i yderbanen på stykket forbi Gentofte Sø. Der giver kraftigt regnskyl nemlig altid en stor vandsamling på kørebanen med deraf følgende risiko for akvaplaning. Hvis ikke der bliver gjort noget for at forbedre afvandingsforholdene det pågældende sted, kan trafikanterne med udsigten til hyppigere og mere intense regnskyl se frem til, at problemet på grund af klimaændringerne vil være stigende – her som på andre veje.