Viser artikel 1-10 af 2 resultat(er)
Visualiseringer bliver ofte brugt til at skabe billeder af store ambitiøse vejprojekter, og det giver da også god mening at vise kommende brugere og bygherrer, hvordan et vejprojekt vil tage sig ud, når det er færdigt. Men med dagens teknologiske muligheder og lidt kreativitet kan man uden større omkostninger visualisere projekter, allerede inden de bliver projekter – og dermed spare bygherrer for forkerte beslutninger.
At et billede siger mere end 1000 ord, er en velkendt floskel inden for de mere kreative professioner, som design- og arkitekturfaget eller reklamebranchen. Billedet bliver inden for disse fagområder brugt som et effektivt kommunikationsværktøj, der nemt kan formidle ideer og visioner til kunder og samarbejdspartnere. I den tekniske ingeniørverden er det modsatte dog ofte tilfældet. Her er teksttunge beskrivelser højst suppleret med facts beskrevet i tabeller og matrixer.
