Viser artikel 1-10 af 17 resultat(er)
Hvilke infrastrukturprojekter har størst betydning for erhvervslivet? Det spørgsmål har DI søgt at besvare i et projekt, hvor rådgivervirksomheden Incentive er blevet bedt om at udvikle et sæt indikatorer, der kan belyse, hvor erhvervsvenlige forskellige konkrete projekter er.
For femte år i træk topper infrastruktur og transport virksomhedernes ønskeseddel, når de skal pege på, hvilket område kommunerne først bør tage fat på at forbedre. Det fremgår af DI’s undersøgelse Lokalt Erhvervsklima 2014, hvor virksomhederne også har haft mulighed for at komme med konkrete forslag til forbedring af den lokale infrastruktur. Spørger man derimod kommunalpolitikerne, indtager infrastruktur og transport en bundplacering, når de bliver bedt om at prioritere de vigtigste lokalpolitiske emner.
I Storbritannien arbejder man systematisk med ex-post evaluering af vejprojekter. Det giver vigtige indspil til de ex ante projektvurderinger, der fremover laves af mulige nye infrastrukturprojekter. Derfor er ex post evalueringer særligt nyttige for den type projekter, der kan tænkes gentaget et andet sted på et andet tidspunkt.
I bestræbelserne for at sikre et bedre erhvervsklima kan flere kommuner med fordel udarbejde strategier for, hvordan infrastrukturen bliver mere erhvervsvenlig. DI’s undersøgelse Lokalt Erhvervsklima viser, at en god og velfungerende infrastruktur ligger helt i top på listen over virksomhedernes ønsker til de kommunale erhvervsvilkår. Samtidig er knap hver fjerde virksomhed utilfreds eller meget utilfreds med de kommunale veje.
Dansk Industri har med undersøgelsen ”Lokalt Erhvervsklima” i de seneste tre år taget temperaturen på de lokale vilkår for erhvervslivet. For tredje år i træk peger virksomhederne på infrastruktur og transport som det område, de mener, at kommunerne først bør tage fat på at forbedre. Kommunerne er langt fra ens, og derfor er der også forskel fra kommune til kommune på, hvilke forbedringer af infrastruktur og transportforhold, der vil være relevante.

