Viser artikel 1-10 af 9 resultat(er)

Infrastrukturledelse - mellem det lokale og globale (Login)

Store projekter som havneudvidelsen i Aarhus og naboprotesterne ved Københavns Lufthavn illustrerer, hvordan håndtering af infrastruktur er blevet vigtigere end nogensinde før. Ved det seneste kommunalvalg spillede spørgsmålet om lokal håndtering af store infrastruktur- og byggeprojekter en central rolle i flere kommuner landet over. I denne artikel, baseret på vores mangeårige forskning i lufthavne og havne ved Aalborg Universitet, undersøger vi udviklingen på området og diskuterer, hvordan fremtidens infrastruktur bedst kan håndteres.

Den lærende lufthavn! (Login)

Innovationsfondsprojektet AirportCityFutures (AirCiF) på Aalborg Universitet har i samarbejde med Københavns Lufthavn, SAS, Danish Business Travel Association, Vestas, Danfoss, IKEA, Maersk og Movia sat fokus på fremtidens luftfart i Danmark med udgangspunkt i de erhvervsrejsende. Hver eneste dag træffer flyselskaber, lufthavne, politikere og andre private og offentlige aktører beslutninger, som har direkte indflydelse på luftfart og flyrejser. Sigtet med innovationsfondsprojektet er via et 360-graders eftersyn af dansk luftfart at samle viden, der kan inspirere og give de relevante aktører konkrete værktøjer til at træffe kvalificerede beslutninger på luftfartsområdet (se Lassen, Jensen & Larsen (2017) for en uddybende projektbeskrivelse). I denne artikel præsenteres et af de foreløbige resultater fra projektet, nemlig ’the learning airport’, eller på dansk ’den lærende lufthavn’, som et bud på en ny lufthavnsstrategi til at takle de udfordringer, som danske lufthavne står over for i fremtiden

Globale Luftfartstrends (Login)

Efter et turbulent årti for den internationale flytrafik er luftfarten på vingerne igen. Så langt, som prognoser tør se ind i fremtiden, forudser de, at antallet af flypassagerer vil stige mellem 4,4% og 6,2% per år frem mod 2040 (Airbus 2017; ACI 2017). Men denne kvantitative fremgang flyver ind i en ny virkelighed, hvor få ting er som før, og hvor luftfartsindustrien – flyselskaber, lufthavne, passagerer, myndigheder – må indstille sig på, at hidtil kendte udfordringer tager en drejning mod det uforudsigelige med store konsekvenser for, hvordan den globale flytrafik kommer til at se ud i fremtiden. Danmark har netop fået sin første luftfartsstrategi, som skal gøre dansk luftfart klar til de kommende udfordringer, men måske er disse udfordringer større end, det er muligt at imødekomme gennem en national strategi, der fokuserer mere på de indenrigsudfordringer end på de udenlandske.

Fremtidens Luftfart (Login)

Nyt Innovationsfondsprojekt på Aalborg Universitet skal øge den internationale tilgængelighed for forretningsrejsende via Københavns Lufthavn, så danske virksomheder får lettere ved at sende ansatte ud i verden for at møde samarbejdspartnere og kunder. Transportplanlægning i kombination med mobilitetsforskning spiller en central rolle i dette tværfaglige forsknings- og udviklingsprojekt, som har fokus på at udvikle dansk luftfart og styrke Danmarks internationale erhvervstilgængelighed.

Termiske kameraer i fremtidens trafikplanlægning (Login)

For at kunne planlægge vores byer hensigtsmæssigt er det vigtigt at forstå, hvordan vi rent faktisk bruger og bevæger os rundt i byens rum. Forskere på Aalborg Universitet arbejder med, hvordan termiske kameraer kan anvendes som anonymiseret dataindsamlingsmetode med fokus på, hvordan vores byer bliver brugt.

Lufthavnsbyen et nyt planlægningsparadigme (Login)

Internationale såkaldte hublufthavne spiller en stigende rolle for lande, regioner, byer og virksomheder i den globale konkurrence. Spørgsmålet er imidlertid, hvilken betydning lufthavnspolitiker og strategier, transportpolitikker, fysisk planlægning og infrastrukturelle investeringer har i forhold til at fastholde og udvikle en international knudepunktslufthavn. Et nyt forskningsprojekt imellem Aalborg Universitet, Københavns Lufthavne A/S og Region Hovedstaden sætter fokus på dette spørgsmål via case studier af europæiske lufthavne. Målet med projektet er at skabe viden og identificere best practice, der kan bruges af myndigheder og beslutningstagere til at styrke Københavns Lufthavn som international knudepunkt.

Mobilitet der skaber lokal værdi? (Login)

”Skaber mobilitet lokal værdi? ” er det spørgsmål, som denne artikel vil udfolde. Gennem studier foretaget af rejsende igennem Hirtshals Havn ønsker artiklen at belyse den gennemrejsendes syn på Hirtshals som henholdsvis transitsted og som by. Hirtshals er et transitknudepunkt, hvor motorvejen kiler sig ind mellem by og havn for at ende direkte i færgeterminalerne til Norge, Island og Færøerne. Men opnår den gennemrejsende en stedstilknytning til Hirtshals som en destination på rejsen, eller drukner byen i effektiv infrastruktur? Tesen er, at der ligger et skjult udviklingspotentiale i at samtænke sted og mobilitet, hvilket i Hirtshals' tilfælde vil sige samtænke by og havn!

Det nye mobilitetsparadigme! (Login)

Vores moderne samfund bliver oftere og oftere beskrevet som et mobilitetssamfund. Men er mobilitet bare et moderne ord for transport? Hvad er mobilitet? Hvordan skabes og forbruges det? Hvordan undersøges og forstås det? Hvilken betydning har det konkret at arbejde med den ny mobilitetsforskning fremfor transport, når politikker, strategier og løsninger skal udvikles og implementeres?

Letbaner i Danmark? (Login)

Gennem de seneste år har der både internationalt og nationalt været særligt fokus på at forbedre den kollektive trafik for at nedbringe de stigende trængsels- og miljøproblemer. Som et af virkemidlerne til denne forbedring er der bl.a. i Århus, København og Odense opstartet projekter til etablering af letbaner. På europæisk plan ses igangsættelsen af lignende projekter i byer som fx Kassel (D), Karlsruhe (D) og Mulhouse (F), hvor letbaner udgør rygraden i den kollektive trafik. Men spørgsmålet er, hvilken effekt en letbane vil få på danskernes transportvaner og dermed de stigende trængsels- og miljøproblemer. Denne artikel omhandler den kommende letbane i Århusområdet og dens betydning for pendleres transportmiddelvalg. Formålet med letbanen er at styrke den kollektive trafik i Århusområdet og dermed at tiltrække flere passagerer. Artiklen søger at finde svar på, hvorvidt dette er muligt ud fra en undersøgelse af pendleres nuværende transportvaner.

SØG I ARTIKELARKIVET