Aarhus Kommune har stort fokus på åbne data, hvilket ses i arbejdet med Open Data Aarhus, Open Data DK og Citypack. Aarhus Kommune gør ikke kun data frit tilgængelige, men holder også forskellige arrangementer med fokus på data, alle med det formål at skabe opmærksomhed omkring åbne data, og de muligheder åbne data giver.

I Aarhus og Region Midtjylland har vi arbejdet med Smart Cities siden 2012, hvor Smart Aarhus partnerskabet blev lanceret. Gennem et 4-strenget samarbejde mellem det offentlige, erhvervslivet, forsknings- og uddannelsesinstitutioner samt civilsamfundet udgør Smart Aarhus en platform for alle, der vil drage nytte af digitaliseringens potentiale på tværs af sektorer og hierarkier.

Vores store byer bliver større og det samme gør forventningerne fra borgerne og pendlerne til vores infra-struktur. Den skal gerne være flerstrenget og effektiv. En effektiv infrastruktur i byområder stiller imidlertid store krav til, hvordan vores signalanlæg regulerer trafikken, da det ofte er byens signalanlæg, der definerer kapaciteten af infrastrukturen. Traditionelt er signalanlæg kun blevet optimeret i forbindelse med ombygninger, hvorfor mange signalanlæg har reguleret trafikken ens over mange år. Det på trods af, at byerne og trafikbillederne omkring signalan-læggene konstant ændrer sig med ændrede styringsbehov til følge. De senere år er der imidlertid kommet øget fokus på optimering af eksisterende signalanlæg – ikke mindst i forbindelse med Vejdirektoratets udgi-velse af rapporten ”Bedre Trafiksignaler” i 2012, hvori det anbefales, at der udføres tilsyn af signalanlæg hvert 3. - 5. år. Det er vigtigt med tilsyn af vores signalanlæg, og det er især vigtigt, at der bliver taget hånd om de udfordrin-ger, der er størst. Vi bliver derfor nødt til mere effektivt at kunne udpege og tilse de signalanlæg, hvor der er et behov – når der er et behov. Dette kan ske vha. forskellige løsninger. Som eksempel kan nævnes signal-overvågningssystemer, rejsetidsovervågning og borgerhenvendelser. Dette giver bedre mulighed for at an-vende de knappe ressourcer til driften fornuftigt. Når signalanlæg optimeres, er det vigtigt, at vi afsætter ressourcer til at anvende ny teknologi, så vi sikrer de bedste løsninger fremadrettet. Et eksempel herpå er skiftet fra spole- til radardetektering. Hvor spoler kun giver mulighed for punktdetekteringer, kan radarer følge mere end 200 køretøjer simultant og give informati-on om forventet ankomst til krydset. Dette kan være med til at sikre en smidigere og mere effektiv afvikling af trafikken. I den forbindelse er det især vigtigt, at vi får anvendt de nye muligheder i de kryds, hvor vi har svæ-rest ved at regulere med traditionel teknologi. Fokus på enkelte trafikantgrupper er i dag ofte en del af optimeringen. Dette kan eksempelvis være i form af udrykningsprioritering, bus-/letbaneprioritering eller fodgængeroptimering. For fodgængere er den traditionel-le detekteringsløsning trykknapper. Løsningen medfører, at fodgængerne først kan anmelde sig umiddelbart før krydsningsstedet, hvorefter de skal afvente grønt. For bilisterne er der i mange år anvendt løsninger, hvor detekteringen sker i god afstand inden krydset, så de kan få grønt, hvis der ikke er konfliktende trafik. Løs-ningen for fodgængere i vores byområder skal kunne blive bedre med ny teknologi, så vi kan give fodgæn-gerne et serviceniveau, der svarer til bilisternes. Der har i de danske byer ikke været ret meget fokus på her-og-nu tiltag i forbindelse med uforudsete hæn-delser på vejnettet. Københavns Kommune har dog for nyligt fået implementeret et godt værktøj til hurtigt at kunne foretage ændringer i signalanlæggenes styring ved særlige eller pludselige hændelser. Med Køben-havns Kommunes sammenflytning med Vejdirektoratets T.I.C. (Trafik InformationsCentret) er håbet, at der, over de kommende år, indsamles mange gode erfaringer, som de andre danske byer kan lære af. Meget af udviklingen inden for signalområdet drives frem af kommunerne. Dette er ikke tilfældigt, da det ofte er i byerne, at der kan opnås store gevinster ved optimering af signalanlæg. Mobiliteten i vores byer er lige-ledes afhængig af, at der findes gode løsninger til fremtidens infrastruktur. Det vil derfor være oplagt med en statslig pulje således, at tempoet på udviklingen kan øges. Dette ikke kun for signalanlæg, men generelt for ITS i byområder. Forsøgsprojekter og formidling af resultater er i den forbindelse vigtige komponenter, hvis processen skal accelereres.

Aarhus Kommune etablerede i 2012 et system bestående af Bluetooth-enheder til registrering af rejsetid på en del af vejnettet i Aarhus Kommune. Enhederne er placeret på det overordnede vejnet omkring midtbyen ud til og med Ringvejen. Artiklen beskriver nogle af de formål Trafik og Veje vil anvende løsningen til. En del af de anvendte data er konstrueret, da Trafik og Veje er i en udviklingsfase.

Bluetooth er en udbredt standard inden for datakommunikation og benyttes i radiokommunikation over korte afstande. Mange bilister har aktivt Bluetooth udstyr som mobiltelefoner, head sets og bilradioer, der udsender signaler med unikke anonyme ID'er, hvorfor det er muligt at opfange disse signaler gennem opstilling af vejsideudstyr til registrering af de forskellige ID'er. Bluetooth kan med andre ord benyttes til at identificere et køretøj flere gange langs en strækning, hvorved det er muligt at foretage målinger af rejsetiden samt kørselsmønsteret.

For at reducere antallet af uheld mellem højresvingende lastbiler og ligeudkørende cyklister har Århus og København Kommune gennemført forsøgsprojekter med henholdsvis variable tavler og lyssøm i signalregulerede kryds. Endvidere har Århus Kommune erstattet stibomme med stibump. Denne artikel fortæller om resultaterne fra disse 3 forsøg.

Diskussionen om en åben fællesprotokol for kommunikation imellem signalanlæg har været aktuel i flere år. Aktualiteten er større end nogensinde, særligt som følge af at kapaciteten på vejene er begrænset, og at en af løsningerne kan være bedre udnyttelse af vores vejnet. Blandt andet derfor er igangsat et stort antal ITS-projekter. Men projekterne resulterer ofte i adskilte ITS-systemer, som ikke kan kommunikere indbyrdes. Dette er også tilfældet for grundstenen i ITS – signalanlæggene. Åbne protokoller er derfor en vigtig faktor for at få det maksimale ud af de investeringer, der foretages i fremtidens ITS. Den manglende åbenhed resulterer i funktionelle begrænsninger og gør projekter unødvendigt dyre.

Ulykker med højresvingende lastbiler og ligeudkørende cyklister har ofte alvorlige konsekvenser for cyklisten. Derfor har Københavns og Århus Kommune netop igangsat to forsøgsprojekter, der ved hjælp af Intelligente Trafik Systemer skal reducere risikoen for ulykker mellem cyklister og højresvingende lastbiler i signalregulerede vejkryds. Forsøgene kører de næste to år.

Tunnelen under Marselis Boulevard er nu klar til at blive udbudt i licitation. I denne artikel beskrives de ITS og signalsystemer, der er projekteret af hensyn til tunnellens sikkerhed og daglige drift samt i forbindelse med anlæg af tunnelen.