Når vejvand udledes til følsomme recipienter såsom søer, mindre vandløb med høj målsætning eller Natura 2000 områder, kan det være hensigtsmæssigt at rense vandet før udledningen. Dette gøres almindeligvis i regnvandsbassiner, nedsivningsbassiner eller nedsivningsgrøfter. I enkeltstående tilfælde kan recipienten være så følsom, at det er hensigtsmæssigt at rense vejvand mere end, hvad de almindeligt anvendte teknologier kan klare. Dette kan gøres ved at efterpolere vejvandet for eksempel i et filteranlæg. To sådanne anlæg er bygget i fuld skala på motorvejen mellem Aarhus og Silkeborg.

I forbindelse med etablering af motorvejen fra Aarhus til Silkeborg (Herningmotorvejen) anlagde Vejdirektoratet i 2014-2016 to filteranlæg til efterpolering af vejvand. Anlæggene håndterer vejvand før udledning til en biologisk følsom bæk med lille vandføring i forhold til udledningen af vejvand. Bækken er grundvandsfødt og har dermed en forholdsmæssig lav temperatur hele året rundt. Det var derfor et mål at begrænse både den stofmæssige belastning, som vejvandet udgør, og den temperatureffekt, udledt regnvand kan have på en bæk med et dyre- og planteliv tilpasset lave temperaturer.

Partikler fra udstødning, støv fra dæk og bremser, rester fra motorolie, korrosion af køretøjer, atmosfærisk nedfald samt en række andre kilder bidrager til forurening af vejene. Når det regner, skylles forureningen af vejoverfladen og føres med det afstrømmende vejvand til grøfter, vandløb, søer eller hav, hvor de forurenende stoffer kan skade vandmiljøet. Nogle af stofferne har potentiale for at blive ophobet i fødekæden og derved forårsage langtidsskader på miljøet. Andre stoffer fører til mere direkte skadevirkning, for eksempel fosfor der bidrager til iltsvind i søer, fjorde og havet. Hvilke stoffer, der forekommer i vejvandet, samt hvilke koncentrationer de forekommer i, afhænger af en række lokale forhold, så som trafikintensitet og den generelle forurening i området vejen passerer.