Viser artikel 1-10 af 4 resultat(er)
Nordjyllands Trafikselskab (NT) har et mål om at øge mobiliteten i Nordjylland ved bl.a. at udbygge det Nordjyske Hovednet, som betyder minimum én afgang i timen mellem de største byer fra tidlig morgen til sen aften. Hovednettet skal fremadrettet udgøre rygraden i den nordjyske kollektive trafik og forbinde de største byer i regionen. Hovednettet er et projekt, der udspringer af NT’s Mobilitetsplan 2017-20 og skal ses i sammenhæng med implementeringen af Plustur og etableringen af Knudepunkter.
Aalborg Kommune blev i 2018 kåret som Årets Højdespringer i Den Nationale Cyklistundersøgelse og kunne samtidig bryste sig af at være den mest populære cykelkommune vest for Storebælt. Der var dog også malurt i bægeret. Tilfredsheden er blandt landets laveste, hvad angår cykelparkering og muligheden for at kombinere cykel og offentlig transport. I samarbejde Nordjyllands Trafikselskab (NT) forsøger Aalborg Kommune nu at gøre noget ved dette.
Traditionelt handler knudepunkter inden for den kollektive trafik om bus og tog og skiftet mellem de to transportformer. I fremtiden kommer vi i højere grad til at have fokus på mobilitet og forskellige mobilitetsformer, hvor bus og tog skal fungere i sammenhæng med delebiler, samkørsel, flextrafik mv. Fremtidens knudepunkter skal understøtte de nye mobilitetsformer med reserverede parkeringspladser, skiltning, trafikinformation, ventefaciliteter mv. og skabe sammenhæng til den digitale platform MinRejseplan i Nordjylland.
Rambøll har i samarbejde med Nordjyllands Trafikselskab udarbejdet koncept for nye stoppesteder, der testes på rute 970X mellem Nykøbing Mors og Aalborg. Konceptet inddeler stoppestederne i stop, superstop og terminaler med et serviceniveau og udtryk, der er markant forbedret. Indsatsen forventes at forøge andelen af rejsende med ca. 10%.
