Hvis vi skal have mere og bedre vej og by for pengene, skal vi gøre os endnu mere umage for at være omkostningsbevidste. På kort sigt, på lang sigt og ud fra en helhedsbetragtning. Bæredygtig byudvikling forudsætter, at vi sætter handling bag ordene om at tænke på de næste generationer. En række artikler i dette nummer giver forskellige vinkler på byernes vejtræer og de forhold, som vi skal være opmærksomme på, når vi skal fremtidssikre de kommende trægenerationer. Der er god grund til, at samfundet over en lang årrække har prioriteret flere vej- og gadetræer. Træerne fortæller historie, til tider Danmarkshistorie, til andre tider mere lokale historier om udviklingen. Træerne giver et område karakter og identitet og udgør ofte ubevidste pejlemærker. Træerne hjælper os med at huske på årstiderne og livets udvikling. Træerne bidrager til et bedre mikro- og makroklima i byerne. Træerne bidrager til vores mentale sundhed, det stresser os af at kigge på dem og færdes under dem. I tusindvis af trafikanter og naboer nyder dem hver eneste dag, enten de ser ud af et vindue fra boligen, skolen, hospitalet eller passerer dem på vej til arbejdspladsen. Men fra flere sider er træerne langs byens veje under pres. I en tid, hvor samfundets økonomi er hårdt spændt for, kan det blive sværere at finde midler til nye vejtræer, til pasning af de eksisterende vejtræer og sidst, men ikke mindst til at finde de nye tværgående helhedsløsninger, som sikrer plads til træer. Velmenende vejingeniører kan se sig sure på vejtræerne, fordi de giver gener, som de helst var foruden. Sparsommelige politikere kan måske være i tvivl om, hvor vigtigt det er at afsætte penge til at kunne forny de eksisterende træer og magte at tilplante veje i nye boligområder. Og borgernes meninger om vej- og gadetræer kan være delte; mange elsker og forsvarer dem ivrigt, hvis kommunen fælder dem uden at plante nye, andre er godt trætte af dem, fordi de skygger i deres bolig eller haver. For de fleste er gade- og vejtræer dog noget helt naturligt, som man bare tager for givet. Måske det er på tide at tænke udvikling af den grønne kapital langs vejene på en ny måde. Måske skal man overveje at indgå nye tværorganisatoriske samarbejder om pasning og finansiering af træerne, der også involverer borgerne. Kan vi forestille os, at borgerne visse steder overtager pasningen af træerne – selvfølgelig efter grundig instruktion fra kommunens side? Hvis det f.eks. drejer sig om at sørge for vanding eller beskæring af formbeskårne træer, er opgaven ikke uoverkommelig. Det er måske os selv og vores egne traditionsbundne tankegange, der er den største barriere. I Odense har vi netop aftalt med borgerne på et mindre vænge, Styrbjørnsvænget, at de overtager pasningen af 8 træer – det er da en begyndelse. For at spare på pengene og samtidig sikre mere og bedre by skal vi fokusere vores arbejde. Nedenfor kommer et forslag til fem forskellige fokusområder: 1) Levetid: Vi skal sørge for, at eksisterende træer og planter kan vokse og trives i flest mulige år. Derved minimerer vi den gennemsnitlige årlige omkostning til træet: Det sparer samfundet for penge, og det giver borgerne bedre oplevelser, for borgerne elsker store gamle flotte træer. 2) Udvikling og forskning: Vi skal sikre, at udvikling og forskning har fokus på omkostningsbevidst udvikling af vej- og gadetræer, f.eks. ved at anvise billigst mulige beskæringer, vejlede i artsvalg m.v. 3) Produktkvalitet: Vi skal være dygtige i vores valg af plantearter, der skal understøtte en virkelighed med høj koncentration af salte i jorden og høj tolerance over for perioder med tørke og meget vand. Det betyder, at vi også skal stille krav til planteskolebranchen om træer i topkvalitet, så vi sikrer, at nye planter holder i mange år. 4) Tværfagligt samarbejde: Vi skal have et tæt samarbejde mellem vejfolk og de grønne folk, sådan at man fra starten får lavet en god forventningsafstemning omkring de udfordringer, som træer og belægninger giver. Det betyder samtidig, at vi skal have en klar plan for, hvad vi vil opnå med træerne, og hvilken pasningsstrategi der skal gælde efter træet er plantet. 5) Borgerinddragelse: Vi skal lave flere pilotprojekter, hvor borgerne bidrager til finansiering eller overtager pasningen af træerne. Forestiller man sig, at vi i Danmark på én gang skulle genplante alle vej- og gadetræer, ville det koste flere milliarder. Alene i Odense ville det koste over en halv milliard for de godt 18.000 vej- og gadetræer. Med 5-punktsplanen kan vi arbejde videre med at sikre, at de enorme værdier, træerne repræsenterer – både økonomisk, socialt og kulturelt – bliver udmøntet i mest mulig by- og vejkvalitet for pengene. Vi glæder os til samarbejdet med alle.