Det er helt grundlæggende, at velfærden i Danmark udvikles, så nuværende og kommende generationer kan sikres et trygt fundament for deres tilværelse. En rimelig betingelse er, at økonomisk vækst og trafiksikkerhed går hånd i hånd. Velfærd er i høj grad livskvalitet. Og derfor vil en reduktion i antallet af dræbte og kvæstede på de danske veje være lig med øget velfærd i Kongeriget. Ud over mistet livskvalitet og familiemæssige tragedier er færre dræbte og kvæstede også lig med færre samfundsøkonomiske udgifter. Det kan sagtens lade sig gøre at forene øget vækst og øget trafiksikkerhed. Vi har i løbet af de seneste årtier oplevet en voksende trafikmængde, og hvis man ser på de seneste ti år, har vi fra 2001-2010 reduceret antallet af personskader over 25000 og antallet af dræbte med knapt 1300. Selv med meget lave trafikøkonomiske omkostninger på 1,2 mio. kr. per person svarer det til en besparelse på godt 3. mia. kr. eller over 300 mio. kr. om året. Vi skal i Danmark være ambitiøse på trafiksikkerhedens vegne og dermed også på velfærdens vegne. Vi gør det fornuftigt på en række områder, men der er absolut muligheder for forbedringer på andre. Det er afgørende for resultaterne, at vi styrker og udvikler samarbejdet mellem aktørerne på trafiksikkerhedsområdet i Danmark. At vi hver især gør det, vi er bedst til. De gode resultater skabes i et samspil mellem lovgivning, kommunikation, undervisning, kontrol, vejteknik og sikkerhedsteknologi. Der har i mange år været en god tradition i Danmark for undervisning i færdselssikkerhed i Folkeskolen, og det har sammen med Børnenes Trafikklub haft en almendannende opgave, ligesom Rådet for Sikker Trafik har været kendt i den brede offentlighed for dets kampagner. Der sker næsten ingen alvorlige trafikulykker med yngre børn. Det er blevet mere uacceptabelt at køre med sprit i blodet. Og 92 procent af danskerne bruger selen i dag. Vi har fortsat udfordringer med de unge. En ny nordisk undersøgelse viser bl.a., at de danske unge kører markant mere spritkørsel end deres jævnaldrende fra Sverige og Norge. Derfor er der behov for flere indsatser. Mere undervisning i færdselssikkerhed i udskolingen som en integreret del af det faglige. Bedre køreuddannelse og en sænkning af promillegrænsen til 0,2 er mine bud på fremadrettede tiltag. Vi kan fange en stor del af restgruppen, der kører uden sele, ved at give et klip i kørekortet, viser vores positionsmålinger blandt danskerne. Når det gælder fart, er det mest effektive udbredelse af stærekasser (livreddere) på de danske landeveje. Her er der et snarligt EU-udbud undervejs, lyder meldingen. Det er godt, for hele 80 procent af danskerne er også med på ideen. Med hensyn til de danske veje kan vi kigge over Øresund. Svenskerne har jo i årevis indrettet deres veje, så de er eftergivende – resultat af deres nulvision. På nogle veje har de sat hastighedsgrænsen ned, og på andre har de sat den op, men til gengæld er vejen gjort sikrere. Virksomhederne kan også spille en aktiv rolle. Enkelte danske virksomheder har allerede taget en sikkerhedsgevinst hjem som følge af deres trafiksikkerhedspolitikker. Men mange flere kan gå ind og tage et socialt ansvar og udarbejde retningslinjer for deres medarbejderes kørsel. Sidst, men ikke mindst er udbredelsen af effektiv sikkerhedsteknologi en meget vigtig nøgle til at nå en langsigtet, bæredygtig trafiksikkerhed. Vi følger udviklingen tæt. Og vi vil fremadrettet sammen med de relevante aktører arbejde for et øget kendskab og en udbredelse af de klogeste tiltag.