Viser artikel 1-10 af 4 resultat(er)

Elbiler som støjreduktion i byområder – vil det have nogen effekt? (Login)

El-biler antages at være næsten helt lydløse. Hvis det er tilfældet kan el-biler anvendes til støjbekæmpelse i byområder. Trafikken er den største kilde til støj i disse områder, hvilket ses i støjkortlægning udført i overensstemmelse med EU’s støjdirektiv. I Electromobility+ projektet COMPETT (COMPetitive Electric Town Transport) er blandt andet konsekvenserne af at indføre el-biler i byområder undersøgt for at indhente viden om, hvordan el-biler kan bidrage til et bedre støjmiljø i byområderne i Europa. Der bliver I COMPETT fokuseret på personbiler.

Støj fra lastbiler på tynde asfaltslidlag (Login)

Vejdirektoratet har siden 2003 udviklet tynde, støjreducerende asfaltslidlag og fulgt i alt 45 testbelægninger regelmæssigt med blandt andet støjmålinger. Der er løbende blevet publiceret resultater for personbiler, men ofte har der ved de årlige målinger været for få lastbiler til at give pålidelige resultater. Her har vi derfor sammenstillet alle de enkelte målinger på hver testbelægning i hele perioden 2003 – 2012. Støjniveauerne var 1 - 3 dB mindre end referenceværdierne fra den nordiske beregningsmodel Nord2000, men testbelægningerne var også yngre, idet referenceværdierne svarer til en 8 - 9 år gammel AB11t. Støjen fra tunge køretøjer steg noget mindre pr. år end støjen fra personbiler. Tilsvarende steg støjen mindre pr. mm maksimal stenstørrelse end fundet for personbiler.

Drænasfaltens anden ungdom – Det nye toplag på Øster Søgade (Login)

Siden 1999 har der været støjreducerende tolags drænasfalt på Øster Søgade. I 2007 fik belægningerne nyt toplag, hvilket gav nyt liv til støjreduktionen. Andet toplag har nu ligget på Øster Søgade halvdelen af den estimerede levetid, og det ser lige så godt ud som for første halvdel af første toplags levetid.

Støjmæssig langtidseffekt af SRS-belægninger (Login)

Støjreducerende vejbelægninger – de såkaldte SRS-belægninger – anvendes i stigende omfang. Lange måleserier viser nu, at støjen stiger lineært med tiden både for almindelige og for støjdæmpende belægninger, samt at der stadig findes en støjreduktion i forhold til en referencebelægning, når belægningerne ældes.

SØG I ARTIKELARKIVET