Siden 1975 er i alt næsten ½ million danskere blevet interviewet til Transportvaneundersøgelsen. Transportvaneundersøgelsen (forkortet TU) er dermed unik både ved sin størrelse og sit tidsperspektiv i Danmark – og er blandt de bedste i verden af sin art. TU kombinerer detaljeret viden om hvor, hvordan og hvorfor de adspurgte har rejst en given dag med en lang række baggrundsoplysninger såsom køn, alder, uddannelse, bilrådighed, beskæftigelse o.a. I sin nuværende form har undersøgelsen kørt siden 2006 med interview 365 dage om året og med et repræsentativt udsnit af befolkningen. TU er et uundværligt redskab i trafikplanlægningen, fordi disse data kan besvare en lang række spørgsmål, som ellers ikke eller kun vanskeligt kan besvares. Eksempelvis om markedsandele for de forskellige transportmidler, hvor alle transportmidler er opgjort efter samme metode, om gang/cykeltrafik, eller om, hvor stor del af trafikken, som udføres af kommunens egne borgere.

På sommerens konference på DTU blev hovedkonklusionerne fra ni store transportforskningsprojekter præsenteret. Over to dage i juni måned fremlagde transportforskere 61 konkrete resultater samt de overordnede konklusioner fra de projekter, som Det Strategiske Forskningsråds Programkomite for Transport og Infrastruktur har igangsat fra 2009 til 2012.

Optaget til ingeniøruddannelserne inden for trafikplanlægnings- og vejbygningsområdet har gennem mange år været ganske beskedent. Konsekvensen er allerede nu, at danske ingeniører med kompetencer inden for trafikplanlægning og vejbygning er blevet en reel mangelvare. DTU lancerede i 2009 den nye diplomingeniøruddannelse i Trafik og Transport for at rette op på denne situation, men optaget er hverken her eller på de egentlige vejbygningsuddannelser tilstrækkeligt til at dække branchens stigende behov for ingeniører, hverken på kort eller langt sigt.

Der er øget trængsel på vejene. Befolkningen, myndigheder og politikere diskuterer intenst, hvordan man bedst kan begrænse trafikken i bycentre og mindske miljøbelastningen fra den samlede transportsektor. Samtidig ved vi, at et velfungerende, dynamisk og endnu mere omfattende og sammenhængende transportsystem er forudsætningen for økonomisk vækst og dermed for vores fortsatte velfærd. Der er ingen nemme standardløsninger på det indlysende dilemma. Problemerne er komplekse, og de nødvendige analyser og efterfølgende løsningsmodeller kræver særlige kompetencer, der kun findes i de stærkeste forskningsmiljøer. Men præcis hvilke problemer skal forskerne først se på, og hvad er transportforskningens egne udfordringer?