Viser artikel 1-10 af 2 resultat(er)
Esbjerg står som andre større byer i Danmark over for en række udfordringer i forbindelse med at sikre mobiliteten fremadrettet. Trafikarbejdet på Esbjergs veje forventes at stige over 40% frem til 2030, hvilket vil give udfordringer med bl.a. trængsel, klimapåvirkning og forurening. Esbjerg Kommune har derfor igangsat arbejdet med en Trafik- og Mobilitetsplan for Esbjerg By. Trafik- og Mobilitetsplanen skal sætte rammerne for det fremtidige arbejde med trafik og mobilitet i Esbjerg frem mod 2030, så Esbjerg Kommunes mål om en effektiv trafikafvikling i fremtiden kan nås. Når der arbejdes med en så lang tidshorisont, er processen særligt vigtig for at opnå det ønskede resultat.
Esbjerg by og Esbjerg havn er i rivende udvikling. Der er planlagt investeringer på ¾ mia. kr. til udbygning af havnearealer. Det stiller store krav til infrastrukturen. Kraven øges yderligere fordi en stor del af godset kommer som særtransporter, der både kan være meget lange, meget tunge, meget høje eller meget brede.
