Kommunal Vejteknisk Forening signalnetværk, temamøde. En systematisk trafikteknisk drift af kommunens signalanlæg kan give store besparelser både for trafikanterne og for samfundet. Det var en af konklusionerne på det nyligt afholdte KVF temamøde om signalanlæg.

Moderne styreapparater kan meget mere end de klassiske relæstyreapparater. Men lidt provokerende kan man sige, at de løser opgaven på stort set samme måde som tidligere. Styringsmetoderne er godt nok blevet mere raffinerede (og komplicerede), men der er ikke sket noget markant gennembrud i udviklingen af styrings- og overvågningsmetoderne. Artiklen peger på tre områder, hvor der er behov for innovation: trafikal overvågning af signalanlæg, nye trafikstyringsprincipper og en ”discount”-udgave af et trafikstyret signalanlæg til mindre, fritliggende kryds.

Vejdirektoratet og Københavns Kommune har sammen med politiet indledt et samarbejde om trafikinformation og trafikledelse i Hovedstadsområdet. Formålet er at skabe bedre fremkommelig og bedre trafikinformation for alle trafikantgrupper. Samarbejdet udmøntes i første omgang ved, at Vejdirektoratets Trafikinformationscenter (T.I.C.) og tilsvarende funktioner fra Københavns Kommune i efteråret 2015 flytter sammen i det nyopførte Trafiktårn ved Kalvebod Brygge. Målet er – på længere sigt – at skabe en fælles trafikcentral for vejtrafikken i Hovedstadsområdet med flere parter. Artiklen beskriver strategi og planer for det nye samarbejde. Desuden gives konkrete eksempler på fælles aktiviteter (fx trafikinformation og signalanlæg) og de tilhørende ITS-systemer. Endelig opridses perspektiverne for en fremtidig udvidelse med andre vejbestyrelser og trafikselskaber i Hovedstadsområdet.

Med København som værtsby kan ITS verdenskongresserne i 2018 fejre sølvbryllup – det er faktisk den 25. af slagsen. Men ITS-udviklingen startede længe før 1994, hvor den første verdenskongres blev afholdt i Paris. Artiklen giver nogle højdepunkter fra de første år af ITS-udviklingen herhjemme. De var præget af en utrolig kreativitet og entusiasme – men også af en noget fodslæbende implementeringstakt.

Trafikstyring af signalanlæg er gennem årene blevet mere og mere avanceret med et stort antal detektorspoler som resultat. De er dyre i anskaffelse og vedligeholdelse og sårbare over for vejarbejder, og det viser sig i praksis svært at holde spolerne i et signalanlæg fuldt funktionsdygtige. Men defekte detektorspoler giver mærkbart dårligere trafikafvikling. Det bør derfor overvejes, om andre detekteringsformer kan løse opgaven, hvis vi accepterer en mindre avanceret trafikstyring i nogle typer af kryds.

Trafikforhold ændrer sig løbende. Ændringerne kan medføre øget vente- og tomgangstid for bilisterne, hvis signalanlæggene ikke bliver justeret. Konsekvensen er øget CO2-udledning, tabt arbejdsfortjeneste og almindelig irritation samt manglende respekt for signalregulering generelt. Den bedste løsning på problemet er at lade erfarne trafikingeniører gennemføre trafikale eftersyn og udpege de nødvendige justeringer – selv det mest intelligente trafikanlæg er ikke bedre end den styring, der er lagt ind.

For at afvikle trafikken så effektivt som muligt skal signalanlæg løbende justeres og trimmes. Mange vejbestyrelser har indført signalovervågningssystemer, men de fleste overvågningssystemer fokuserer på signalets tekniske funktioner. Hvis vi skal forbedre både systemerne og trafikafviklingen, er det ønskeligt at udvide overvågningen til også at omfatte trafikale og trafikrelaterede forhold.