Vejdirektoratet er godt i gang med at udmønte den store ”Infrastrukturplan 2035”, som Folketinget vedtog i juni 2021. En række store anlægsarbejder er sat i gang, mens andre forberedes til udførelse

Konturerne til den nye Storstrømsbro begynder nu for alvor at kunne ses i Storstrømmen, ligesom landanlæggene begynder at tage form. Denne artikel giver en kort status for byggeriet.

Til den nye Storstrømsbro bliver 40 fundamenter og pylonfundamentet støbt på byggepladsen på Masnedø. Herfra sejles de ud til deres bestemmelsessted i Storstrømmen. På deres fremtidige position i Storstrømmen er der udlagt en gruspude, som bropillerne placeres på. Denne artikel handler om de gruspuder, den ny brokonstruktion skal stå på - og giver en status på projektet.

Denne artikel omtaler nogle af de krav, der er til det rutenummererede vejnet herunder brugen af fjern- og nærmålskataloget og krav til vejafmærkning

Denne artikel omtaler brugen af nogle af de vigtigste færdselstavler ved vejarbejder som fx advarselstavle om vejarbejde, forbudstavle om lokal hastighedsbegrænsning og oplysningstavle som midlertidig tavle med område med fartdæmpning.

I september blev den nye håndbog om afmærkning af vejarbejder med tilhørende håndbøger med vejledende afmærkningsplaner for byer, åbent land og motorveje udsendt. Denne artikel omtaler nogle af de væsentligste ændringer.

Efter både at have uddannet sig til tømrer og teknikumingeniør fik Carl Dixen Pedersen bedre kendt som Dixen ansættelse hos Københavns Amt i slutningen af 1960’erne. Her var han bl.a. med til at projektere og føre tilsyn med de københavnske motorvejsanlæg herunder en etape af Motorring 3 samt Frederikssundmotorvejen, et projekt som dengang ikke blev til noget grundet et pludseligt anlægsstop fra Folketinget. I 1977 blev Dixen ansat i Vejdirektoratet som sagsingeniør. Jobbet bestod bl.a. i at styre de arbejder på statens vejnet, som amterne dengang udførte for staten. Som sagsingeniør havde man typisk kontakten til flere amter. Dixen havde bl.a. Frederiksborg, Aarhus og Ribe Amter. Et af de områder, som havde Dixens store interesse, var trafiksikkerheden. I omkring 16 år var han den dynamiske koordinator bag Vejdirektoratets black-spot rapport, der prioriterede sikkerhedsarbejderne på statsvejnettet. Og der var nok at tage fat på i de år, for antallet af trafikdræbte var stort ofte mellem 500-1.000 personer om året. Et af tiltagene var ombygning af kryds til rundkørsler. Dixen var underviser på mange VEJ-EU kurser om rundkørsler og var også engageret i vejregelarbejdet. Et andet felt, som Dixen beskæftigede sig med i en årrække, var vejbelysning. Energikrisen i 1970’erne gjorde det attraktivt at finde nye løsninger, der kunne reducere energiforbruget uden, at trafiksikkerheden blev sat over styr. Men den opgave, som de fleste kender Dixen for, er jernbaneoverkørsler. I 1981 blev han kaldt ind på Overingeniør Aage Andersens kontor. Uvidende om, hvad der ventede, mødte han op. Aage Andersen mente, at når Dixen havde kendskab til gadesignaler, måtte han også uden besvær kunne klare banesignalerne – altså de røde blinksignaler og automatiske bomme, som Vejdirektoratet siden 1935 havde haft ansvaret for ved de danske privatbanestrækninger. Dixen fortalte altid, at han ikke anede, at Vejdirektoratet havde ansvaret for disse anlæg, endsige hvad opgaven gik ud på, da han fik opgaven af Aage Andersen. Jernbaneverdenen var fuldstændig ukendt for ham. Men, som det var kendetegnet for Dixen, så gik han til opgaven med krum hals. I løbet af nogle år fik han sat skik på Banesignalerne og de refusioner, der skete til DSB’s (Banedanmark) jernbaneoverkørsler – en rest fra Krydsningsloven af 1930. En af de store opgaver, der lå i begyndelsen af 1980’erne, var ud over et omfattende regelarbejde at finde tredje generation af styreenheden til et overkørselsanlæg. Anlæg, der skulle afløse relæanlæggene fra 1950’erne, som var ved at være udtjente, og hvor man efterfølgende konstaterede sikkerhedskritiske fejl. Løsningen blev udarbejdelsen af kravsspecifikationer til et nyt fuldelektronisk anlæg, som dannede grundlag for et internationalt udbud. Et meget stort arbejde, hvor Dixen fik stor og kompetent hjælp af det rådgivende ingeniørfirma Rosenfelt & West Engineering A/S. Kontrakten om udvikling af de nye anlæg blev vundet af det tyske firma Scheidt & Bachmann. I 1999 kunne det første anlæg ibrugtages, og i årene frem til 2012 blev alle overkørselsanlæg ved privatbanerne på nær en række ved Varde-Nørre Nebelbanen udskiftet til den nye teknologi og forsynet med automatiske bomme, der dækker såvel kørebane som fortov og cykelsti. Fra sin tid med vejprojekter havde Dixen deltaget i mange ekspropriationsforretninger, og derfor var han ikke uvant med at skulle forsvare et projekt over for lodsejere og Ekspropriationskommission. En erfaring, som han drog nytte af i forbindelse med nedlæggelse af jernbaneoverkørsler. Det blev til mange forretninger, hvor såvel offentlige jernbaneoverkørsler som driftsoverkørsler (landbrugsoverkørsler) blev nedlagt. Nogle gange med dramatik og debat blandt de, der blev påvirket af ændringsforslagene. Men uden dette store arbejde ville privatbanerne ikke kunne have sat hastigheden op fra de typisk 75 km/t til 100 km/t og dermed forbedret den kollektive trafik og antallet af dødsulykker ej heller være reduceret. Selv havde jeg fornøjelsen af at arbejde sammen med Dixen i perioden 2001-2013 omkring Vejdirektoratets banesignaler. Et godt samarbejde med et menneske, som altid var i godt humør og sjældent til at slå omkuld. Det blev til mange ekspropriationsforretninger og besigtigelse af stort set alle Danmarks jernbane- og driftsoverkørsler på såvel privat- som statsbaner i perioden. Dertil et utal af møder med jernbanevirksomheder, amter, kommuner og politi. Dixen var ingeniør af den gamle skole, som gjorde arbejdet færdigt uanset, at de 37 timer den pågældende uge for længst var gået, og som gik op i, at et projekt var undersøgt i detaljer, så vi kunne svare på stort set alt ved en ekspropriationsforretning. Dette indebar også, at vi ved henvendelser omkring en jernbaneoverkørsel ofte var forbi denne uanset, hvor i landet den lå for at besigtige forholdene på stedet, før vi tog endelig stilling i sagen. Efter sin pensionering fra Vejdirektoratet fortsatte Dixen med konsulentarbejde bl.a. for nogle kommuner og Kommunernes Landsforening. Et arbejde han fortsatte med helt frem til sin død. Dixen var også fagpolitisk aktiv. Som repræsentant for ingeniører deltog han i mange forhandlinger om løn m.v. Han var en god forhandler, der ikke lod sig slå af banen af et godt argument. Carl Dixen Pedersen døde uventet den 15. juni 2016. Æret være hans minde. Ulrik Winther Blindum

Fra 1930-2011 havde Overvejsinspektoratet efterfølgende Vejdirektoratet ansvaret for færdselssikkerheden i jernbaneoverkørsler åbne for almindelig færdsel. Overvejsinspektoratet/Vejdirektoratet havde fra 1935-2011 ejerskabet af blinksignaler og automatiske bomme, tilsammen overkørselsanlæg, ved krydsninger mellem veje og privatbaner.

Vejarbejde på de danske motorveje forgår ofte om natten, fordi man derved kan undgå at genere trafikafviklingen i dagtimerne, hvor trafikintensiteten er størst. Det stiller særlige krav til afmærkningen. Vejdirektoratet har i samarbejde med Dansk Auto-Værn og Trafitec udviklet og testet et nyt koncept til længdeafspærring ved vejarbejde i midterrabat på 4-sporede motorveje.