’Liveable Cities’ og ’Byer for Mennesker’ er blevet politiske pejlemærker for mange byer verden over. Som regel bliver dette oversat til et ønske om mere plads til byliv – der skal være liv mellem husene, som Jan Gehl har mindet os om siden 1970’erne. Men mellem husene ligger der ofte et vejareal, og er der både plads til liv i gaden og til god mobilitet? Det har vi undersøgt i Graven i Aarhus.

Trapper og trin kan være en stor barriere for personer med nedsat mobilitet. Hertil kommer mange andre barrierer, som de færreste registrerer, men som for nogle samfundsgrupper medfører ufremkommelighed. I Danmark kunne vi med fordel lære af en række andre lande, hvor man i højere grad end herhjemme tilgodeser disse gruppers behov i designet af løsninger.

Trafikspring i forbindelse med kapacitetsudvidelser på det danske vejnet har længe været et omdiskuteret emne. På grund af et begrænset datagrundlag har vurderingsmetoderne til at evaluere størrelsen af trafikspring været præget af ad hoc tilgange, hvilket ofte har ført til en undervurdering af den trafikale udvikling.

Forventninger om fortsat trafikal vækst er typisk et af hovedargumenterne for at udvide kapaciteten på vejnettet, da den nye trafik på sigt antages at skabe store trængselsproblemer. Ofte udebliver den forventede trafikale vækst dog, og behovet for kapacitetsudvidelser overvurderes dermed systematisk i forhold til alternative løsningsforslag.

Tidsbesparelser for trafikanter udgør langt den største del af de beregnede samfundsøkonomiske gevinster ved vejbyggeri. Men hvordan måler man besparelserne, og hvordan sætter man kroner og ører på dem? Er det overhovedet nødvendigt at gøre det?