Viser artikel 1-10 af 5 resultat(er)
Esbjerg Kommune har en ambitiøs ambition om at være CO2-neutral i 2030. Et af tiltagene på transportområdet er at udarbejde en ny bæredygtig trafik- og mobilitetsplan. Der har været fokus på at skabe en samlet strategi for trafik og mobilitet i kommunen som grundlag for politisk prioritering af indsatser. Udgangspunktet for planens målsætninger, greb og indsatser er en grundig kortlægning af trafikdata og inddragelse af interessenter.
Vejdirektoratet har efter anlæg af en række mindre projekter på statsvejnettet med det formål at forbedre fremkommeligheden i kryds gennemført evalueringer af disse på en ensartet og systematisk måde via et egenudviklet evalueringskoncept. Formålet er, at undersøge om projekterne virker efter hensigten og at sikre vej- og trafikfaglig læring, som kan bruges i den fremadrettede vejplanlægning.
I forlængelse af Vejdirektoratets screeninger af fremkommeligheden på statsvejnettet og trængselspletanalyser gennemføres der såkaldte fase 2 programmeringer af trængselspletter som grundlag for beslutning om at forbedre fremkommeligheden på en lokalitet og eller i et kryds. Artiklen forklarer og gennemgår, hvad der forstås ved en fase 2 programmering, og den giver en status på arbejdet med disse programmeringer. Der vises også konkrete eksempler på anvendelse og resultat samt refleksioner omkring det at arbejde med at forbedre fremkommeligheden på lokaliteter og i kryds via mindre anlægsforbedringer.
I forlængelse af Vejdirektoratets screeninger af fremkommeligheden på statsvejnettet gennemføres der systematiske trængselspletanalyser på lokaliteter og i kryds. Artiklen giver en status på arbejdet med disse analyser, konkrete eksempler på anvendelse og resultat samt perspektiverne i at arbejde med at forbedre fremkommeligheden på lokaliteter og i kryds via mindre anlægsforbedringer.
Antallet af højresvingsulykker er faldende, men når ulykken sker, er konsekvenserne for cyklister ofte meget alvorlige. I september 2011 satte Vejdirektoratet derfor fokus på denne ulykkestype med kampagnen "Ved højresving – se dig omkring".
