Viser artikel 1-10 af 2 resultat(er)
Aarhus Kommune har et mål om, at kommunen skal være CO2 neutral i 2030. For at nå dette mål skal der sættes målrettet ind på mange områder bl.a. på transportområdet, der står for mellem ¼ og ⅓ af udledningen. Som et led i at nå målet er der sat ind på, at Aarhus Kommune får en mere miljørigtig transport, herunder at miljøet prioriteres ved valg af nye køretøjer. Med afsæt heri er der gennemført et projekt, der blandt andet har kortlagt og belyst processer til optimering af transport samt udviklet et analyseværktøj til beregning af effekten af forskellige scenarier for udskiftning af køretøjer.
Randers Kommune og Cowi deltager i et pilotprojekt med det formål at undersøge mulighederne for at skabe en fælles europæisk uddannelse og certificering af trafiksikkerhedseksperter til gennemførelse af trafiksikkerhedsinspektioner og -revisioner. Projektet omfatter udveksling af best-practices til udformning af et undervisningsmateriale- og forløb, samt at teste dette ved at gennemføre to separate undervisningsforløb inden for hhv. trafiksikkerhedsinspektion- og revision.
