Trafikstøj er generelt en af de mest generende miljøfaktorer. Trafikken giver støjgener og andre alvorlige helbredseffekter. Ikke alle steder kan man nedbringe støjen tilstrækkeligt, eller også kan mulighederne være i konflikt med andre ønsker til et område. Før og efter anlæggelsen af en ny gårdhave i Københavns Kommune blev der udført lydlandskabsmålinger. Selvom der ikke blev udført støjdæmpning, viste resultaterne, at det nye grønne miljø reducerede støjgenerne.

Hvordan kan man reducere den af beboerne oplevede støjgene uden at reducere det faktiske støjniveau udtrykt i dB? Det er hovedidéen i det europæiske FAMOSprojekt, som nu er afsluttet. En række forhold (moderatorer) til at reducere støjgenerne er beskrevet. Det er gjort på baggrund af resultaterne fra en lang række internationale studier af oplevede støjgener. Resultaterne præsenteres i en håndbog, hvor målgruppen er de europæiske vejmyndigheder.

Den danske vejledende grænseværdi for støj fra veje er i dag fastsat til Lden = 58 dB for boliger langs byveje og motorveje. Dette skulle svare til, at cirka 10 % af befolkningen er stærkt generet af støjen. Force Technology har gennemført et internationalt litteraturstudie for Miljøstyrelsen, der har ønsket at få opdateret viden. Det konkluderes, at forskellige undersøgelser underbygger den danske støjgrænse på Lden = 58 dB for almindelige veje/byveje. Det konkluderes ligeledes, at forskellige undersøgelser viser, at motorveje er mere generende ved samme støjniveauer end andre veje. En schweizisk undersøgelse tyder på, at 10 % er stærkt generet af motorvejsstøj ved Lden = 51 dB. Vejdirektoratets undersøgelser peger på, at 10 % er stærkt generet af motorvejsstøj ved Lden = 52 dB.

Det opfattede lydmiljø har betydning for den oplevede støjgene. Derfor kan støjmålinger med fordel suppleres med lydvandringer, så der opnås en holistisk vurdering af lydmiljøet. I en ny metode foretager lokale borgere bedømmelser ved guidede lydvandringer. Dette suppleres med lydmålinger og kvalitative interviews. Et nyudviklet lydlandskabsindeks foreslås som hjælpeværktøj til at prioritere og evaluere anlægsprojekter, hvor f.eks. klimasikring er en oplagt mulighed for samtidig at mindske støjgener.

Problemerne med støj fra trafikken er nu så store, at det går ud over vores trivsel og helbred. Trafikstøj forårsager flere dødsfald end trafikulykker. Hertil kommer, at stigende urbanisering i sin nuværende form medfører stigende trafik. Trafikken er uden sammenligning den værste støjkilde i vores samfund, og selv om støjen udgør et alvorligt helbredsproblem, overses den ofte i den politiske debat. Det er desuden et problem, at de samfundsøkonomiske modeller, der ligger til grund for afvejningen mellem de negative effekter af støjen og mobiliteten, ikke er tidssvarende. Der er behov for en ændret prioritering, hvor kendte virkemidler til støjbekæmpelse i langt højere grad end i dag tages i brug både ved eksisterende veje og ved nyanlæg. WHO udgav i oktober sidste år nye retningslinjer for støj. De nye retningslinjer er baseret på en voksende forståelse af de sundhedsrisici, der er ved udsættelse for støj. Der er en voksende bekymring både i offentligheden og hos politiske beslutningstagere i Europa over støjen, og formålet med retningslinjerne er at give anbefalinger til beskyttelse af menneskers sundhed mod udsættelse for støj. Retningslinjerne understøttes af beviser, hvilket er afgørende for politiske tiltag. Forarbejdet til retningslinjerne har været grundigt. Der er gennemgået et meget stort antal videnskabelige artikler, hvor beviserne for helbredseffekterne er grundigt vurderet. Herefter er der foretaget en bedømmelse af alvorligheden af helbredseffekterne, og her står hjerte-kar-sygdomme, forhøjet blodtryk, genevirkning og søvnforstyrrelser højt på listen. Det skal nævnes, at der er kommet en række nyere artikler, som ikke nåede med i retningslinjerne. Disse artikler underbygger bevisførelsen for sygdomme, der allerede er nævnt i rapporten, og for ”nye” sygdomme, herunder sukkersyge. WHO anbefaler en støjgrænse for vejtrafikkens døgnværdi på Lden = 53 dB, hvilket er 5 dB skrappere end den danske vejledende grænse på 58 dB, og WHO anbefaler, at natstøjen skal ligge under Lnight = 45 dB (her er ingen vejledende grænse i Danmark). WHO anbefaler stærkt, at politikerne implementerer passende foranstaltninger for at reducere støjbelastningen fra trafikken. Disse foranstaltninger bør både indbefatte reduktion af støjen fra køretøjerne og under lydudbredelsen. Dvs. (dette er ikke specificeret i anbefalingerne): Støjsvage dæk og vejbelægninger, nedsat hastighed, trafikregulering, støjskærme, overdækning, byplanlægning, afstand til vejen, indretning og lydisolation af boliger m.m. Støjgrænsen på Lden = 53 dB bygger på en række undersøgelser fra Europa og resten af verden. Grænsen er fastsat ud fra, at andelen af ”stærkt generet” højst må være 10%. Vejdirektoratet udgav i 2016 resultaterne af en undersøgelse med 7000 respondenter, som er mere repræsentativ for danske forhold (Støjgener fra byveje og motorveje. Rapport 551 – 2016). Resultaterne understøtter den nuværende danske grænseværdi på Lden = 58 dB for byveje, mens grænsen for motorveje bør skærpes til Lden = 52 dB. På trods af problemets omfang bliver støjforureningen fra trafikken ikke håndteret i tilstrækkelig grad. Der bør udfærdiges en national strategi for, hvordan støjproblemerne skal håndteres med en prioritering af, hvilke indsatser der giver størst effekt for færrest midler. De nationaløkonomiske beregningsmodeller bør opdateres med den nyeste viden, så de afspejler de faktiske omkostninger ved støjen. Alle mennesker bør have mulighed for at undgå støjen, at kunne få uforstyrret nattesøvn og kunne bevæge sig rundt i stille, grønne omgivelser væk fra trafikstøjen.

Hvert år dør mindst 200-500 danskere for tidligt på grund af trafikstøj [1]. Tallet er skønnet af Miljøstyrelsen i 2003, og det er formentlig endnu større. Opgørelsen i 2003 indregnede nemlig ikke alle de sygdomme, som støjen er medvirkende årsag til ifølge den nyere forskning.

Vejregelgrupperne Tilgængelighed og IT på vej har i 2015 arbejdet med et projekt om udvikling af lydsignaler for fodgængere, der er blinde eller svagsynede. Projektet er bl.a. baseret på tests af en række lyde og andre parametre og vil munde ud i en række anbefalinger til ændringer af afmærkningsbekendtgørelsen og vejreglen for vejsignaler. Lydsignaler i signalregulerede kryds er en uvurderlig hjælp for mennesker, der er blinde eller svagsynede.

Ny stor spørgeskemaundersøgelse fra Vejdirektoratet viser, at beboere langs veje, hvor der er udlagt støjreducerende vejbelægninger, oplever en markant reduceret støjgene.