Stadig flere benytter en elcykel. Risikoen for at blive dræbt eller komme alvorligt til skade er større på elcykel end på den konventionelle cykel. Det er uklart hvorfor. I denne artikel sammenligner vi risikobevidsthed mellem elcyklister og konventionelle cyklister og ser på betydningen for sandsynligheden for, at man kører på elcykel. Elcyklisterne var mere risikobevidste, hvilket indikerer, at andre faktorer end risikobevidsthed påvirker elcyklisters øgede risiko for alvorlig tilskadekomst.

I foråret 2020 blev de skandinaviske lande ramt af Covid-19, hvilket medførte en række restriktioner. Vi kigger her nærmere på sammenhængen mellem restriktioner og antal trafikdræbte i Skandinavien. Analysen inkluderer information om restriktioner i de tre lande samt information om trafikdræbte i årene 2010-2020. Resultaterne indikerer en sammenhæng mellem mængden og typen af restriktioner og antal trafikdræbte i Danmark, Norge og Sverige.

Siden 2016 er brug af elcykel (e-cykel) steget. Samtidig er antallet af ulykker steget. I denne artikel identificerer vi person- og tur karakteristika, der har betydning for, at dagens længste cykeltur er foretaget på en e-cykel frem for på en konventionel cykel (k-cykel). Ligeledes identificerer vi personog ulykkeskarakteristika, der har betydning for, om en ulykke omfatter en e-cykel frem for en k-cykel. Til sidst ser vi på, om ulykkesrisikoen pr. kørt kilometer er højere på e-cykel end på k-cykel.

Når cyklister forulykker i forbindelse med vejarbejde, er der flere, der registreres på akutmodtagelsen end hos politiet. I denne artikel ser vi nærmere på cyklistulykker sket i forbindelse med vejarbejde. Vi ser på, på hvilken måde vejarbejdet bidrager til, at ulykken sker, og på, om der er forskelle mellem de ulykker, der registreres på akutmodtagelsen og hos politiet.

I perioden 2013-2017 registrerede politiet i alt 2.219 trafikulykker på lokaliteter med vejarbejde. I denne artikel ser vi nærmere på disse ulykker, herunder hvilke omstændigheder ulykkerne sker under, og hvilke trafikanter der er involveret.

Der investeres mange penge i vejvedligeholdelse i Danmark, men hvor stor en betydning har belægningsskader egentlig for uheldsrisikoen. Dette studie har tilvejebragt ny viden om dette og fundet, at især belægningsskader som lapper og sporkøring kan forøge uheldsrisikoen på de kommunale veje. Studiet viser dog også, at mangel på data giver store udfordringer, og at det derfor fremadrettet er vigtigt at sikre bedre data for veje og trafikuheld. Studiet er del af et større projekt, som skal afdække infrastrukturens betydning for trafikuheld. Projektet udføres på DTU og er finansieret af Asfaltindustrien samt Sikre Veje.

Der er stor interesse for at inddrage supplerende datakilder i det lokale trafiksikkerhedsarbejde. I denne artikel præsenteres en oversigt over eksisterende datakilder, der på sigt kan supplere de politiregistrerede trafikuheldsdata, så mørketallet nedbringes. Endvidere præsenteres nogle af de barrierer, som kommuner og andre aktører oplever i forbindelse med indsamling og anvendelse af supplerende datakilder. Artiklen er udarbejdet i forbindelse med projektet "Bedre uheldsdata" finansieret af TrygFonden.

Der investeres mange penge i vejvedligeholdelse i Danmark. Det er derfor vigtigt at vide, om pengene investeres på den rigtige måde og i de rigtige projekter. Trafiksikkerhedselementet udgør ofte kun en lille del i prioriteringen af vejvedligeholdelsesprojekter og udelades nogle gange helt. Det kan skyldes manglende prioritering, men også manglende viden om betydningen af vejens tilstand for trafikulykker. I denne artikel præsenteres de første resultater fra et større projekt, som skal afdække infrastrukturens betydning for trafikuheld. Projektet udføres på DTU og er finansieret af Asfaltindustrien samt Sikre Veje.

Sikre Veje og Asfaltindustrien er gået sammen med DTU i et spændende forskningsprojekt med det formål at undersøge infrastrukturens betydning for færdselsuheld. Et forbedret datagrundlag har gjort det muligt at afdække, hvilke infrastruktureffekter der har indflydelse på alvorlighedsgraden og antallet af færdselsuheld i Danmark. Derved er der mulighed for at forbedre de nuværende vurdering- og prioriteringsmetoder, som bruges, når infrastrukturelementer skal forbedres på vejnettet.

Alkohol er væsentlig hyppigere til stede hos alvorligt tilskadekomne bilister end misbrugs- og lægemiddelstoffer, hvorimod forekomsten hos bilister i trafikken er ligeligt delt mellem alkohol og andre stoffer. Højeste risiko for alvorlige personskadeuheld findes hos bilister, der kører med ulovlige alkoholpromiller.