I de større danske byer arbejdes på at fremhæve gang som mobilitetsform. Attraktive gangforhold giver mere plads til mennesker, et levende byliv og går hånd i hånd med mere grønt i byen. Det kommer dog ikke af sig selv, når pladsen i byerne er begrænset. Indsatsen bør gå på to ben: Strategisk forankring i relevante politiske planer og konkret indarbejdelse i mindre projekter. Eksempler fra København, Aarhus og Aalborg viser, at mere attraktive gangforhold ofte kan skabes med mindre greb.

I de større danske byer arbejdes på at fremhæve gang som mobilitetsform. Attraktive gangforhold giver mere plads til mennesker, et levende byliv og går hånd i hånd med mere grønt i byen. Det kommer dog ikke af sig selv, når pladsen i byerne er begrænset. Indsatsen bør gå på to ben: Strategisk forankring i relevante politiske planer og konkret indarbejdelse i mindre projekter. Eksempler fra København, Aarhus og Aalborg viser, at mere attraktive gangforhold ofte kan skabes med mindre greb.

Artiklen præsenterer et samarbejde mellem Aarhus Kommune og studerende fra Aalborg Universitet om inkluderende byplanlægning og urban design i Aarhus. Studerende og brugerrepræsentanter fra Tilgængelighedsrådet udforskede og redesignede et område langs åen for at gøre det mere fodgængervenligt og inkluderende. Ekskursionen gav indsigt i kompleksiteten af at imødekomme forskellige behov.

Den tidligere trafikplanlægger og general-planchef i Københavns kommune Kai Lemberg blev i 1968 bedt om at give et bud på ”Bytrafikken 1985 - fagre nye trafikverden” i Ingeniørens magasin Management. Han skrev bl.a. ”Man ser måske for sig et billede, hvor luften svirrer af helikoptere i hundredvis, hvor folk farer ud af de-res vinduer i små énmands-raketter direkte til deres arbejdsplads eller andre mål, en by med gader i 3, 4 eller 5 etager med masser af biler, og hen over dem farer måske luftpudebiler, mens de arme fodgængere svæver rundt omkring i balloner eller trådbane-kabiner.” Flere ting i artiklen kan oversættes til det, vi i dag kender som hjemmearbejdspladser, telekonferencer, metroen, rulletrapper, selvkørende biler og virtual reality. Flere ting kan stadig betegnes som fremtidsvisioner, og nye er kommet til.

Der er i de seneste år kommet flere metoder til fodgænger-tracking og -tællinger, der bygger på ny kamera- og sensorteknologi. Samtidig er der i mange større byer et øget fokus på at skabe mere fodgængervenlige bymidter. Aarhus Kommune eksperimenterer med teknologi til at få større overblik over fodgængerstrømme, antal og forståelse for adfærd. Selvom potentialet ved den nye teknologi er stor, er erfaringerne indtil videre, at manuelle tællinger og observationer i mange tilfælde stadig er vejen frem.

Smart mobilitet handler ikke kun om, hvordan vi transporterer os fra A til B, men også hvornår vi gør det. Smart mobilitet i Aarhus har med Early Birds projektet sat fokus på gevinster ved vanebrud i trafikken og bruger resultaterne til at forankre tankegangen hos virksomheder i kommunen og få flere aarhusianere til at køre uden for myldretiden.

Aarhus Kommune har netop igangsat projekt ”Smart mobilitet”, der skal udvikle, afprøve og evaluere forskel-lige Mobility Management virkemidlers effekt i forhold til at påvirke aarhusianernes transportadfærd i en mere sund og bæredygtig retning og indsamle ny viden.

Firenzes smukke middelalderlige midtby dannede den 7. - 9. maj de smukke rammer for dette års europæiske konference om mobility management.

Kvaliteten af den kollektive trafik er aldrig bedre end, hvordan passagererne opfatter den. Busser og tog kan afgå til tiden, men hvis passagererne ikke er tilfredse med servicen, risikerer man, at de vender den kollektive trafik ryggen og finder andre måder at transportere sig på. Det EU-støttede projekt ENERQI har i de seneste tre år udviklet og afprøvet et kvalitetsmonitoreringsværktøj, der måler passagerernes tilfredshed med den leverede service. Denne artikel giver et kort indblik i nogle af resultaterne fra omtalte projekt.