Vejdirektoratet har analyseret sikkerheden i signalregulerede kryds med bundet venstresving. Det har vi gjort for at undersøge, hvor stor effekt bundet venstresving og delehellen har for trafiksikkerheden i krydsene. I analysen har vi desuden kigget nærmere på forskellen på kryds med bundet venstresving i by- og landzone, og hvad der kendetegner et kryds med delehelle, der har lav ulykkesfrekvens.

Viden om trafikulykker er en grundlæggende forudsætning for at kunne arbejde målrettet med trafiksikkerhed. Det er vigtigt, at vi kan undersøge, hvor og hvorfor ulykkerne sker, og at vi kan følge med i udviklingen. De mest aktuelle kilder til ulykkesdata er de politiregistrerede ulykker, data fra akutmodtagelser, ambulancedata og data fra Landspatientregistret. De indeholder alle forskellige typer af informationer og kan bruges til at belyse forskellige aspekter af trafiksikkerhed. Samtidig har de hver især en række styrker og svagheder.

Busfremkommelighed er afgørende i forhold til at skabe attraktiv kollektiv bustrafik. Der findes mange gode løsninger, der forbedrer bussernes fremkommelighed, men ofte bliver der stillet spørgsmålstegn ved, om projekterne samlet set er rentable?

BRT (Bus Rapid Transit) er et højklasset, busbaseret transportsystem, hvor busserne kører i et separat tracé for at sikre god fremkommelighed, regularitet og komfort. BRT systemer forudsætter en højere grad af adskillelse mellem trafikanterne end på andre veje. Dette medfører såvel fordele som udfordringer i forbindelse med trafiksikkerhed. Endvidere er BRT tracéer et nyt element i vejbilledet i forhold til, hvad man er vant til i Danmark, og der kan derfor opstå specifikke trafiksikkerhedsmæssige problemer i en tilvænningsfase. Den Kvikke Vej i København er et af de første BRT-systemer i Danmark, og der har derfor været stort fokus på at indsamle erfaringer vedrørende trafiksikkerhed og på løbende at forbedre trafiksikkerheden på BRT-strækningen.

BRT er en fælles betegnelse for et højklasset, busbaseret transportsystem med et meget højt serviceniveau. Det mest centrale element i oprettelsen af BRT er det særlige tracé til bussen, der sikrer, at busserne ikke påvirkes af de trængselsproblemer, der forårsages af biltrafikken. Med BRT systemer kan der opnås energi- og passagereffektive løsninger, der øger kapaciteten i den kollektive trafik og reducerer trængsel på vejene samt fremmer en bæredygtig grøn transport. I løbet af 2015 udarbejder vejregelgruppen ”Kollektiv trafik på veje” bistået af Via Trafik et nyt kapitel om BRT, der skal indarbejdes i håndbogen ”Kollektiv trafik på veje”.

I efteråret 2013 igangsatte Region Hovedstaden et pilotprojekt, der bestod i at udarbejde mobilitetsplaner for 3 rådhuscentre i regionen. På baggrunden af erfaringerne fra de tre rådhuscentre blev der udarbejdet en manual for implementering af mobilitetsplaner for rådhuse i andre kommuner. Projektet viste, at der er et væsentligt potentiale for at reducere medarbejdernes bilkørsel til de enkelte rådhuse. I gennemsnit kører ca. 55% af de ansatte i bil til arbejde. Ved at implementere tiltagene i de enkelte mobilitetsplaner er det vurderet, at andelen kan reduceres til 40% svarende til, at bilkørslen reduceres med op til 25%.

Vejdirektoratet har i samarbejde med NCC Roads og Grontmij haft succes med at ansatte trainees på tværs i vejsektoren. Et samarbejde der er udsprunget som et led i Vejdirektoratets strategi for rekruttering og uddannelse. Gennem projektet får nyuddannede ingeniører en bred faglig bredde og en god forståelse af vilkårene for sektorens udfordringer, samtidig med at arbejdsgiverne får medarbejdere med masser af gå-på mod og den nyeste viden fra uddannelsesinstitutionerne.