Viser artikel 1-10 af 4 resultat(er)
Alle systemejere foretager asset management. Om det så sker via et hjemmegjort excelark eller via et større kommercielt standardprodukt, så vil man altid forsøge at skabe sig overblik over mængden af udstyr, dets status og historik. Vejdirektoratet har gennem flere år anvendt Maximo til registrering af udstyr til trafiksignal- og trafikledelsesanlæg. Man har nu taget skridtet videre med at integrere Maximo med en række andre systemer og høster således i højere grad nytte af denne udstyrsregistrering.
I de seneste år er radarer og termiske kameraer til trafikstyring af signalanlæg vundet frem på markedet herhjemme. Dette er sket som led i en naturlig udvikling for at finde et supplement eller decideret erstatning for hidtidige teknologier som induktionsspoler og videokameraer. Vejregelgruppen IT på vej har i den anledning fået udarbejdet en håndbog, der primært er målrettet projekterende af trafiksignalanlæg. Håndbogen kan findes på Vejregelportalen.
Vejdirektoratet har ansvaret for drift og vedligehold af ca. 300 signalanlæg på statsvejnettet. Det omfatter driftsstabilitet, kapitalbevarelse samt optimeret anvendelse af offentlige midler. Vejdirektoratet forventer ved udgangen af 2018 at have registreret alt udstyr til signalanlæg i asset management systemet Maximo, hvori Vejdirektoratets øvrige trafikledelsesudstyr i forvejen er registreret. Registreringen har blandt andet til formål at kunne beregne og dokumentere fremtidige behov for driftsmidler over for de instanser, der prioriterer og tildeler driftsbevillinger.
Trafikforhold ændrer sig løbende. Ændringerne kan medføre øget vente- og tomgangstid for bilisterne, hvis signalanlæggene ikke bliver justeret. Konsekvensen er øget CO2-udledning, tabt arbejdsfortjeneste og almindelig irritation samt manglende respekt for signalregulering generelt. Den bedste løsning på problemet er at lade erfarne trafikingeniører gennemføre trafikale eftersyn og udpege de nødvendige justeringer – selv det mest intelligente trafikanlæg er ikke bedre end den styring, der er lagt ind.
