Viser artikel 1-10 af 3 resultat(er)
Siden 2012 har NCC leveret drænende bærelag (DrænStabil®) til mere end 50 projekter med enten belægningssten eller permeabel asfalt. NCC har oplevet, at rådgivere og entreprenører ofte har lyst til at eksperimentere med materialevalg og opbygning fra projekt til projekt, men det er en overordentligt risikabel fremgangsmåde, idet længerevarende laboratorieforsøg, ”prøvestrækninger” og ikke mindst målinger af bærelagets egenskaber som funktion af tid f.eks. efter 1 og 5 år mangler. Når dette erfaringsgrundlag er etableret, viser NCC’s erfaringen, at certificering af produkternes egenskaber er nødvendigt for sikre, at der fra projekt til projekt leveres et ensartet produkt. Certificering af produktet er en lille ekstra omkostning for at sikre klimavejens funktionalitet og levetid.
MMOPP simulationer for trafikklasse T2 og T4 for traditionelt opbyggede og LAR befæstelser. LAR befæstelserne er opbygget med ”NCC DrænStabil®”, som har et porevolumen på 30%, men bæreegenskaber mindst svarende til stabilt grus. En såkaldt 5-års hændelse giver kun 11,4 mm vand på 10 minutter, hvilket vil fylde porerne i NCC DrænStabil® i mindre end 4 centimeters højde. De udførte MMOPP simulationer viser under de gjorte forudsætninger, at asfaltlevetiden fordobles ved anvendelse af DrænStabil. For sporkøring og jævnhed fordobles levetiden også, hvis der foretages foranstaltning til hurtig bortledning af nedsivende vand. På basis af undersøgelserne kan det forventes, at LAR belægninger til en given trafikklasse kan udføres med reduceret koblingshøjde og muligvis også en reduceret tykkelse af asfaltlaget.
En nyudviklet belægning og stabilgrus lader regnvand på pladser, torve og veje sive langsomt ned i jorden uden at belaste kloaksystemet – selv under længerevarende skybrud.
