Viser artikel 1-10 af 5 resultat(er)
Vejdirektoratet gik i 2020 sammen med Albertslund Kommune og Ishøj Kommune i gang med at teste, hvordan kunstig intelligens kan bruges til at overvåge vejnettets tilstand og hjælpe til en bedre vejvedligeholdelse. I testen blev der anvendt kunstig intelligens på fotos, der blev taget med smartphones placeret i forruden af køretøjer. Målet er at give en objektiv og transparent skaderegistrering.
Et nyt setup inden for vejforvaltning Vejdirektoratet har i de seneste år valgt at udvikle et nyt tidssvarende setup inden for drift og vedligehold af sine aktiver. Hovedtanken er at sikre, at vi fortsat kan forvalte det danske vejnet effektivt og er i stand til at rumme de aktuelle og fremtidige vilkår, muligheder og udfordringer. Ny teknologi og nye målemetoder, fokus på bæredygtighed, hensyntagen af livscyklusomkostninger mv. I denne kontekst kræver moderniseringen af vores vejforvaltningssystemer mere end blot anskaffelsen af et nyt it-værktøj, der skal erstatte den nuværende pallette af egenudviklede systemer (BELOPS, DANBRO mv.). Implementeringen af Asset Management i Vejdirektoratet handler især om at udvikle en solid organisation, der fortsat kan understøtte effektiviseringen af arbejdsgange og minimering af de samlede levetidsomkostninger ved hjælp af de nyeste metoder og best practice samt de seneste teknologiske løsninger.
Et højaktuelt emne i de danske kommuner er gennemførelse af nødvendige klimatilpasningsløsninger, så man er bedre rustet til de fremtidige klimaændringer med mere ekstremnedbør og deraf følgende afvandingsproblemer. Udviklingsprojektet ”Klimavejen” arbejder med optimerede klimatilpasningsløsninger, hvor vejbelægningen bliver en del af afvandingsløsningen. Projektets specifikke mål er at udvikle en langtidsholdbar drænasfalt, som både formår at forsinke ekstremnedbør og samtidigt er et miljørigtigt tiltag ved at udvise støjreducerende egenskaber.
I forbindelse med forskningsprojektet ”CO2 emission reduction by exploitation of rolling resistance modeling of pavements” (COOEE) er der udført en række rullemodstands- samt teksturmålinger med både 3D, 2.5D og 2D, ligesom der i sensommeren 2012 blev udlagt to testbelægninger med lavere rullemodstand på en delstrækning af Hovedlandevej 619 (Rute 59) øst for Stensved. Målet med undersøgelserne samt udlægningen af de nye belægninger er at reducere bilisternes brændstofforbrug med 3-4% og derved mindske det samlede CO2 udslip fra transportsektoren.
Vejdirektoratet har i 2012 lavet et stort matrixudbud for vedligehold af arealer og udstyr tilhørende statens veje. For at tilvejebringe et nøjagtigt udbudsmateriale, er det nødvendigt at registrere og stationere det vejudstyr, som skal vedligeholdes.
