Busterminaler, togstationer og stoppesteder er vigtige kontaktpunkter for passagerne i deres rejser fra A til B. Det er disse stop på rejsen, der skaber sammenhæng i det kollektive net og understøtter hverdagslivet. Aalborg Universitet, Nordjyllands Trafikselskab (NT), Brønderslev Kommune og Aalborg Kommune har med et samarbejde sat fokus på, hvad der skal til for at skabe fremtidens gode knudepunkter, og hvordan man kan anvende knudepunktet som en aktiv del af en mobilitetsdrevet byudvikling.

Nordjyllands Trafikselskab (NT) har et mål om at øge mobiliteten i Nordjylland ved bl.a. at udbygge det Nordjyske Hovednet, som betyder minimum én afgang i timen mellem de største byer fra tidlig morgen til sen aften. Hovednettet skal fremadrettet udgøre rygraden i den nordjyske kollektive trafik og forbinde de største byer i regionen. Hovednettet er et projekt, der udspringer af NT’s Mobilitetsplan 2017-20 og skal ses i sammenhæng med implementeringen af Plustur og etableringen af Knudepunkter.

Det sker alt for ofte, at cyklister og buspassagerer kommer i karambolage med hinanden, når bussens stoppested ligger ved en cykelsti. Det skaber utryghed hos begge parter, for ingen har lyst til at bide i asfalten. Denne problemstilling blev der sat fokus på i Aalborg by, hvor forskellige indsatser blev iværksat for at skabe øget tryghed og færre farlige situationer.

Yderområder er konstant til debat, og mobilitet er en væsentlig forudsætning for bosætning i disse områder. Nordjyllands Trafikselskab (NT) vil arbejde for at igangsætte projekter, der sætter fokus på mobiliteten i landdistrikterne. Tilgangen vil have fokus på konkrete geografisk afgrænsede cases og vil ske i samarbejde med kommunerne.

Yderområder er konstant til debat, og mobilitet er en væsentlig forudsætning for bosætning i disse områder. Men kan man bo på landet, hvis man ikke har kørekort eller bil? Unge og ældre er specielt udfordrede af denne problemstilling. NT har i et praktiksamarbejde med AAU sat denne problemstilling under lup for at konkretisere udfordringerne med kollektiv trafik i yderområder.

Letbaner bliver ikke en succes alene; de skal ses i helhed med de øvrige transportmidler og tiltag, der fremmer deres potentiale. Artiklen retter fokus mod netop nogle af de mange mobilitetsløsninger, der i en europæisk sammenhæng har fremmet letbanens potentiale – løsninger, der kan være relevant inspiration, når letbanen skal implementeres i en dansk kontekst.

Det har Mette Olesen forsøgt at svare på gennem den Ph.d. afhandling, som hun netop har afsluttet. Fokus har været at undersøge europæiske letbaneprojekter i et bystrategisk perspektiv med øje for de politiske, sociologiske, økonomiske, fysiske og funktionelle baggrunde for, at letbaner bliver etableret. Igennem artiklen opridses hovedkonklusionerne fra Ph.d. afhandlingen, som er et videnbidrag til debatten om planlægning af letbaneprojekter.

En stor udfordring med brugen af skinnefaktorbegrebet i praksis er, at det rummer mange kvalitative faktorer og herved ikke kun dækker over brugernes potentielle præference for skinnebåren transport. Derfor er der behov for et mere neutralt begreb, der sætter fokus på alle de kvalitative faktorer, der kan have betydning et succesfuldt system.