Aktiv fartpilot udgør et skridt på vejen mod automatisk kørsel og bliver mere og mere almindeligt i nye biler. Den aktive fartpilot anvendes mest på motorveje og landeveje. Den giver ifølge brugerne en roligere kørsel med færre overskridelser af fartgrænserne. Den store afstand til forankørende med aktiv fartpilot kan have betydning for trafikafviklingen ved spidsbelastning. Betydningen er dog lille i dag, og fremtidige konsekvenser vil afhænge af både brugeradfærd, tillid og systemkvalitet.

Der bliver stadig flere ældre i befolkningen. Transportinnovationer som f.eks. elcykler, bybiler og automatiske køretøjer kan hjælpe ældre til at forblive en aktiv del af befolkningen. I denne artikel belyser vi ældres brug af og holdninger til nye transportformer, samt hvilke muligheder og udfordringer disse transportformer medfører.

I samarbejde med Københavns Kommune afprøvede CITS konsortiet potentialet i WiFi-baseret positionering med en forsøgsstrækning på H.C. Andersens Boulevard i vintermånederne 2014-2015. WiFi-positioneringen giver et nyt datagrundlag for trafik- og bylivsundersøgelser, herunder f.eks. et grundlag for at følge både ophold og trafik med fokus på retning og bevægelse/hastighed. Udviklingsbehovet knytter sig til, hvilken præcision det er muligt at opnå, samt hvad der er den ”optimale” efterbehandling af data for at understøtte analyser.

Befolkningens accept og interesse i selvkørende biler vil være afgørende for deres udbredelse. Vejdirektoratet har i samarbejde med Wilke gennemført en kombineret kvalitativ og kvantitativ undersøgelse for at kaste nyt lys på interesse og brugsforventninger i Danmark.

Lyngby er som centerområde og trafikalt knudepunkt præget af trafik og stigende trængsel. Trafikforholdene har løbende været bearbejdet og debatteret, herunder hvordan hensyn til bymiljø og handel kan tilgodeses samtidigt. Lyngby er i gang med en fortætning af de centrale dele, og fra år 2020 ændrer ring 3 letbanen trafikbilledet. Der bliver nye muligheder for den kollektive trafik, men det ’koster’ vejkapacitet. Der er derfor god grund til at se på, hvordan transporten kan flyttes fra biler mod cykler og kollektiv trafik, samtidigt med at byen bliver ved med at være attraktiv som handelsby.

Den stigende interesse for deleøkonomi og behovet for at sikre en bæredygtig bytrafik giver delebiler fornyet aktualitet. Organisering via nettet og apps giver nye muligheder for udbredelse af fleksible delebilsløsninger, der desuden fremmes af bilindustriens målrettede tilbud til nye kundesegmenter. Undersøgelser viser, at delebiler kan bidrage til at reducere bilparken, den samlede kørsel og CO2-emissionen. Det ser ud som om, at de nye ”free-floating” delebilskoncepter (bybiler) tiltrækker lidt andre kundesegmenter end det klassiske stationsbaseret koncept. Muligvis kan begge koncepter supplere hinanden for at fremme mere multimodal og bæredygtig mobilitet.

Når den tætte og trængselsplagede by skal forbindes med et spredt opland, der har varierende adgang til offentlig transport, er ’Parker og Rejs’ en af de oplagte muligheder. Med ’Parker og Rejs’ tager den rejsende bilen til en station, parkerer bilen og fortsætter derfra med toget til byen. ’Parker og Rejs’ eller ’P+R’ anvendes bredt omkring større byer i Europa som en måde at aflaste de centrale bydele for trafik. Derudover giver konceptet trafikanterne flere valgmuligheder og gør infrastrukturen og trafikken mere effektiv og fleksibel.

Den nye nationale cykelstrategi har den overordnede målsætning at få flere til at cykle. Tilsvarende er bedre cykelforhold og flere cyklister et indsatsområde i hovedstadsregionen, hvor et stort fokus på supercykelstier bl.a. sigter mod at styrke cyklens rolle i pendlingen mellem kommunerne. DTU’s Lyngby Campus er, som stor regional arbejdsplads med ca. 4000 ansatte og 6500 studerende, mål for en omfattende ind-pendling fra andre kommuner, men også karakteriseret ved omfattende brug af cykel.

I flere lande peger analyser på at biltransporten er toppet. Det er for tidligt at sige om det også sker i Danmark. Imidlertid er der behov for mere viden om, hvordan transporten er sammensat, og hvordan efterspørgslen udvikler sig. Drivers- and Limits projektet har bidraget med analyser af efterspørgsel og drivkræfter. Pågående struktur og adfærdsændringer som urbaniseringen, aldring, migration, turist strømme og lange rejser får dog større betydning for transportmønsteret fremover og bør derfor ofres større opmærksomhed inden for både forskning, uddannelse og efteruddannelse.

Artiklen præsenterer et forsøg med registrering af cyklistoplevelser i København og kortlægning og analyse af oplevelser på cykelturen. I alt 398 cyklister deltog i undersøgelsen, hvor de tegnede deres seneste cykelrute online vha. Google Maps og indtegnede op til tre positive og tre negative oplevelser på ruten. Undersøgelsen giver både mulighed for kort-baserede analyser af cyklistoplevelser og for vurdering af infrastruktur eller byelementers betydning for cykeloplevelsen.