Aarhus’ mest centrale cykelgade, Mejlgade, krydser den centrale bus-, letbane- og biltrafikkorridor Nørreport i ’Mejlgadekrydset’ kun 50 meter vest for ’Nørreportkrydset’. To kryds så forskellige som dag og nat skal her arbejde sammen i Aarhus’ mest komplekse trafikknudepunkt. I foråret 2025 satte vi os for at optimere på den nyere trafikstyring fra letbanens åbning i 2017. Rejsetidsmålinger viser markante fald i forsinkelserne gennem de to kryds på tværs af både trafikstrømme og transportformer.

Busprioritering i signalanlæg står højt på ønskesedlen hos mange vejmyndigheder og trafikselskaber. Løsningerne baserer sig ofte på lukkede systemer, som kræver installation af ekstra hardware i busser og styreapparater. Aarhus Kommune og Midttrafik har implementeret et prisbilligt og agilt GPS-baseret busprioriteringssystem, som ikke kræver installation af ekstra hardware. Resultaterne viser 1,5 minut mindre køretid per afgang på en rute, og rettidigheden er steget med 7,2 procentpoint.

Der har gennem tiden været gjort flere forsøg på at nedbryde den monopoltilstand, som opstår, i det øjeblik en vejmyndighed indkøber et signalanlæg hos en signalleverandør i Danmark. En tilstand som har den konsekvens, at vejmyndigheden reelt står uden for indflydelse, når tidsplaner, priser og kvalitetsniveauer for fremtidige leverancer på anlægget skal aftales. Det betyder i sagens natur, at opgaver bliver løst i den rækkefølge og til den pris, som tilgodeser leverandørens interesser snarere end ud fra en samfundsøkonomisk betragtning, hvor opgaverne bliver løst i den rækkefølge, som tilgodeser trafikanterne bedst muligt. Hidtil er ingen for alvor lykkes med at nedbryde de monopoliserede tilstande herhjemme, men nu lysner det – og det er på alle måder en positiv nyhed for vejmyndighederne – og ikke mindst for trafikanterne og for samfundet.

Aarhus Kommune har som den første vejmyndighed i Danmark valgt fremover at basere kommunens brug af ITS på løsninger og produkter baseret på OCIT-grænseflader. Valget er truffet for på sigt at eliminere kommunens leverandørafhængighed på ITS-området og på trafiksignalområdet i særdeleshed. I artiklen præsenteres en række af de hidtidige overvejelser og erfaringer fra kommunens udbud af OCIT-baserede løsninger, produkter og services.

Diskussionen om at forbedre mulighederne for at få trafiksignalanlæg fra forskellige producenter til at fungere sammen i blandede miljøer lever i bedste velgående. Flere danske vejmyndigheder søger efter netop dén løsning, som både kan fjerne den direkte leverandørafhængighed og kan give de nødvendige muligheder for styring, regulering og overvågning af signalanlæggene. Nogle vejmyndigheder har valgt at satse på det svenske initiativ RSMP, andre bygger egne løsninger, der kan kommunikere med flere forskellige producenters specifikke protokoller. Aarhus Kommune undersøger i øjeblikket, om den tyske OCIT-specifikation kan være vejen frem. En EU-kommissionsbeslutning fra februar 2016 kan få betydning for diskussionen – både på kort og på lang sigt – og måske specielt i Danmark, der ikke har et eget nationalt initiativ.

Aarhus Kommune har i en årrække etableret og udvidet et bluetooth-baseret rejsetidsmålesystem, så systemet nu omfatter hele det overordnede trafikvejnet i kommunen inklusive motorvejene omkring Aarhus. Systemet har blandt andet til formål at indsamle detaljerede data til brug for trafikantinformation, evaluering af vejprojekter mv. Senest er implementeret en overvågningsfunktion, der kan anvendes til en bred vifte af formål. Systemet har vist sit værd i flere situationer, hvor der i praksis ikke har været alternative muligheder for at få de samme informationer om signalanlæggenes tilstand.

Gennem 4 år har Aarhus Kommune implementeret og udbygget et Bluetooth-baseret rejsetidssystem på trafikvejnettet i og omkring Aarhus. Nu præsenteres realtidsdata herfra kontinuerligt på 10 fuldgrafiske dynamiske tavler, så byens trafikanter ved, hvad de kan forvente sig af trafikken længere fremme og på den måde kan foretage informerede valg af ruter og køretidspunkter.

8. semester fra Vej- og Trafikuddannelsen ved Aalborg Universitet har været på studietur i Freiburg med henblik på at studere, hvordan indpasningen af et letbanesystem er håndteret i den sydtyske by. Den daglige transport i Freiburg centrum er helt og holdent på letbanens præmisser, og byen har derved formået at skabe et succesfuldt kollektivt trafiksystem, som hver dag har mange tusinde passagerer.

I et bachelorprojekt har tre studerende udviklet en app, som kan registrere og behandle hastigheder ved den såkaldte spejlmetode. App’en er siden videreudviklet, så registreringerne stedfæstes, tidstemples og uploades til en fælles database. App’en er frit tilgængelig. Den kan bruges af vejforvaltninger og ingeniørfirmaer. Og den kan bruges af skole- og gymnasieelever i naturfag eller ved undervisning i statistik.