Nederlandene indførte i juli 2019 et forbud for cyklister mod at bruge håndholdt mobiltelefon. Denne artikel præsenterer resultaterne af en spørgeskemaundersøgelse om telefonbrug og risikoopfattelse blandt nederlandske cyklister før og efter, forbuddet trådte i kraft. Resultater fra en parallel undersøgelse i Danmark bruges som sammenligningsgrundlag.

Vejvrede er et stigende problem, der både medfører risiko for trafikulykker og ubehag hos de involverede trafikanter. I RELAX-projektet finansieret af TrygFonden har DTU med succes udviklet en intervention til forebyggelse af vrede i trafikken. Interventionen er udviklet til at reducere vejvrede blandt den almene befolkning og er således ikke tiltænkt trafikanter med et diagnosticeret vredeshåndteringsproblem.

Vejvrede er relateret til risikoadfærd og ulykkesinvolvering. DTU har i et simulatoreksperiment med succes induceret vrede i forskellige trafiksituationer. I eksperimentet har vi endvidere undersøgt sammenhængen mellem observerede tegn på vrede under simulatorkørsel og selvrapporteret vejvrede. Resultaterne er relevante for udvikling af tiltag imod vejvrede og automatisk detektion af vrede under bilkørsel.

Der bliver stadig flere ældre i befolkningen. Transportinnovationer som f.eks. elcykler, bybiler og automatiske køretøjer kan hjælpe ældre til at forblive en aktiv del af befolkningen. I denne artikel belyser vi ældres brug af og holdninger til nye transportformer, samt hvilke muligheder og udfordringer disse transportformer medfører.

DTU har i samarbejde med Rådet for Sikker Trafik lavet en undersøgelse af vejvrede i Danmark. Undersøgelsen viser på den ene side, at der er sket en stigning i antallet af trafikanter, der udsættes for vejvrede, men samtidig er der sket et fald i antallet af episoder, som den enkelte udsættes for. Undersøgelsen viste endvidere, at bilister generelt udviser mere aggression i trafikken, end cyklister gør, men også at både cyklister og bilister i overvejende reagerer ikke-aggressivt, når de bliver vrede i trafikken.

Det forventes, at stigende automatisering af bilkørsel vil bidrage til forbedret trafiksikkerhed, fordi behovet for menneskelig indblanding i kørselsopgaven reduceres. En gennemgang af udvalgt nyere forskningslitteratur på området tyder dog på, at selv om konteksten vil være forandret, vil mange af de trafiksikkerhedsmæssige udfordringer, der i dag knytter sig til manuel, også være aktuelle i forbindelse med fremtidens delvist selvkørende biler.

I 68% af de færdselsuheld, der finder sted, var bilisten involveret i en eller anden form for distraherende aktivitet på uheldstidspunktet. Distraktion er således fortsat en markant uheldsfaktor. Transport DTU har for Rådet for Sikker Trafik set på den nyeste litteratur inden for området. Et uddrag af de væsentligste resultater præsenteres i det følgende.

En ny undersøgelse viser, at 17% af dem, der har fået en dom for spirituskørsel, vil få en tilsvarende dom inden for de næste 5 år. Undersøgelsen viser endvidere, at recidivister er lidt overrepræsenteret i spiritusuheld ved høje promiller og befinder sig i en marginaliseret socioøkonomisk situation.

Den stigende interesse for deleøkonomi og behovet for at sikre en bæredygtig bytrafik giver delebiler fornyet aktualitet. Organisering via nettet og apps giver nye muligheder for udbredelse af fleksible delebilsløsninger, der desuden fremmes af bilindustriens målrettede tilbud til nye kundesegmenter. Undersøgelser viser, at delebiler kan bidrage til at reducere bilparken, den samlede kørsel og CO2-emissionen. Det ser ud som om, at de nye ”free-floating” delebilskoncepter (bybiler) tiltrækker lidt andre kundesegmenter end det klassiske stationsbaseret koncept. Muligvis kan begge koncepter supplere hinanden for at fremme mere multimodal og bæredygtig mobilitet.