Viser artikel 1-10 af 3 resultat(er)
Projektvurderinger og prognoser for trafikken ved planlægning af nye veje inddrager normalt ikke, hvor hurtigt trafikken tilpasser sig de nye muligheder. Der foregår imidlertid en tilpasningsproces – et indsving - på trafikken, der kan tage flere år. Data fra vejstrækninger, der åbnede mellem 1998 og 2012, peger på, at der kan gå 3-4 år, før de væsentligste trafikale effekter er indtruffet – og at den faktiske trafik på en strækning kan ligge 10-25% under forventningen det første år efter åbningen.
Den 29. januar 2014 blev der sat punktum for forskningsprojektet Bikeability, som i fire år har undersøgt, hvordan vi kan få danskerne til at cykle mere og længere. Forskningsprojektet blev afsluttet med en konference på Christiansborg, hvor 230 forskere, politikere og kommunale trafikplanlæggere diskuterede fremtidens cykelplanlægning.
Forsknings- og innovationsprogrammet Horizon 2020 giver mulighed for forskning og innovation; samarbejde mellem forskere og praktikere; ’lighthouse’ projekter, hvor byer går sammen om at demonstrere og teste innovative løsninger inden for transport og mobilitet; samt transport innovation i små virksomheder. Første call sendes ud i december 2013.
