Viser artikel 1-10 af 3 resultat(er)
Der er en top-4 liste, når det drejer sig om maskiner og grej til vejbygning. Det drejer sig om BAUMA i München, som er den største, Intermat i Paris – næststørst, Conexpo i Las Vegas som nr. 3 og Samoter i Verona som nummer 4. Conexpo er tættest på, idet den afholdes i dagene 4. - 8. marts 2014 i Las Vegas, hvor man på messens hjemmeside selvsikkert forkynder ”If it’s new, it’s here”, og givet er det, at de allerstørste maskiner kan se på denne amerikanske vejentreprenørmesse. SaMoTer i Verona afholdes i dagene 8. - 11. maj 2014. Messen har over 900 udstillere fra hele verden, hvor der naturligt nok er en del fokus på vejbygning i klippefyldt terræn og tunnelboring, men maskiner til almindelig vejbygning, som vi kender det i Danmark, findes også i rigt mål på denne messe. Intermat i Paris afholdes næste gang 20. - 25. april 2015 i det meget store messecenter tæt ved Charles de Guelle Lufthavnen, hvorfra der er shuttlebusser til messen. Ca. 1400 udstillere og i nærheden af 400.000 besøgende var der sidst på Intermat. 1 dag er på ingen måde nok, hvis man skal hele vejen rundt på messen. BAUMA afholdes hvert 3. år i Messe München – næste gang er 11. - 17. april 2016. Med godt 3400 udstiller fra over 200 lande og over en halv million besøgende så er BAUMA ubestridt den største messe for entreprenørmaskiner og grej til anlægssektoren. www.conexpoconagg.com www.samoter.com/en www.intermat.fr www.bauma.de
I Sønderborg Kommune stod vejingeniør Jette Bork med et stort problem med et lille stykke vej på 1,8 km – Møllehøjvej. Krakeleret asfalt med råjord og ler vendt rundt i overfladen. Faktisk fortæller Jette Bork, at dette stykke vej er den mest smadrede og ødelagt vej, hun nogensinde har set. Men det er en meget gammel vej, der historisk er startet som et hestevognsspor, der så er blevet ”opgraderet” undervejs som en genvej mellem 2 større veje og mest benyttet af de omkringliggende gårde og en større maskinstation.
