Alle trafikanter er også fodgængere. Derfor hænger parkering af biler og cykler tæt sammen med forholdene for gangtrafikken, både til og fra parkeringen, men også for dem, der bare er fodgængere. Det handler om den plads, biler, cykler og fodgængere skal deles om at færdes på – og om tryghed, sikkerhed og plads til alle byfunktioner. Parkerede biler og cykler kan fx reducere gangarealer eller give dårlige oversigtsforhold for fodgængerne, og ladestandere til elbiler kan optage plads og fylde på fortovene. Derfor er det vigtigt at medtage forholdene for fodgængere ved parkeringsløsninger.

I Danmark er det normalt at gå – både som transport til de daglige gøremål, som en gåtur i sig selv og til og fra andre transportmidler, især bus og tog. Ifølge DTU’s årlige transportvaneundersøgelser udgjorde gang 24 % af alle ture* på nationalt plan i 2023. Gangture er ikke så lange, men der er virkelig mange af dem, og er turen ud og hjem under 10 kilometer, er andelen af gang større end andelen, der foretages i bil. Så hvorfor findes der ikke et fodgængerforbund på linje med andre interesseorganisationer for transport?

Københavns Kommune vedtog i 2022 en byrums- og trafikplan for Middelalderbyen, som har et særligt fokus på prioritering af fodgængere og cyklister i gader og byrum. I artiklen præsenterer vi planens principper for prioritering af fodgængere i Københavns historiske bymidte, fremhæver betydningen af en omfattende borgerinvolvering og byrumsforsøg forud for udvikling af planen - og understreger vigtigheden af, at gang prioriteres i planlægning og udvikling af danske byer.

Sverige har en lang tradition for at forske i samspillet mellem transport, mobilitet og byplanlægning. I et EU-projekt, som Malmø Kommune deltog i for nogle år siden, blev der udviklet et værktøj LineMap, som Malmø Kommune har gjort god brug af, og som Københavns Kommune står foran at skulle teste. LineMap er et værktøj, der udvider planlægningsprocessen både rumligt og i forhold til interessentvaretagelsen. Værktøjet demonstreres på konferencen Via Nordica 2024.

Adgang til delebil kan være løsningen for de mange, der i det daglige cykler, går og bruger kollektiv trafik, men til tider har brug for en bil fx til familieturen ud af byen og til storindkøb. Erfaringer fra København og andre byer viser, at en delebil erstatter 5-10 privatbiler, og derved spares der plads til parkering. Derfor har Københavns Kommune vedtaget en strategi for delebiler og har sammen med Region Hovedstaden gennemført et forsøg med at omdanne p-pladser til et lokalt byrum kombineret med delebilpladser.

Kør smart – Kør sammen! Samkørsel som en måde til at udnytte kapaciteten af transportsystemet bedre samtidigt med, at mængden af biler kan blive mindre, synes oplagt. Alligevel er der især for pendlernes vedkommende kun få, der kører sammen og endnu færre, hvor det er organiseret samkørsel. Det er baggrunden for, at en række aktører sammen har identificeret mulige tiltag, der kan bidrage til øget samkørsel. Som udgangspunkt er Hovedstadsregionen brugt som case, men samkørsel er oplagt også i andre regioner.

Delebiler tænkt sammen med kollektiv trafik kan give et mere fleksibelt og individuelt mobilitetstilbud til dem, der vælger ikke at have egen bil. Delebil giver mulighed for bil på ture, hvor det er det mest praktiske, mens bussen eller toget kan klare meget af den daglige transport. Al erfaring viser, at medlemmer af delebilordninger øger deres brug af kollektiv trafik. Det giver altså god mening at tænke de to transporttilbud sammen. Derfor er Region Hovedstaden sammen med fem kommuner i gang med en introduktion af et kombi-kort, som giver rabat på delebilmedlemsskab og i den kollektive trafik.