Der er stor forskel på, hvor ofte bussen eller toget gør stop ved erhvervsområder rundt om i landet. Nogle områder er betjent med en række bus- og/eller togforbindelser, mens andre har ganske få eller ingen daglige afgange i myldretiden på trods af, at der er mange ansatte og stor omsætning.

I denne artikel præsenteres et nyt værktøj til at få overblik over motorvejsnettets tilgængelighed for erhvervslivet. Der gøres nogle observationer vedrørende status og udvikling i tilgængeligheden, og der argumenteres for, at indikatoren er et nyttigt supplement til andre samfundsøkonomiske analyser på transportområdet.

Sustainable Urban Mobility Plans (S.U.M.P.) kan som planlægningsparadigme være særligt nyttigt til at håndtere vækstdagsordenen og de tværkommunale problemstillinger, der opstår, når flere flytter mod byerne. De første danske erfaringer med paradigmet findes. De bygger på en kommunal tilgang, der giver et godt afsæt til at løfte blikket ud over kommunegrænsen, når 2.0 versionerne skal udvikles. De næste 20-25 år vil der skulle findes plads til mange nye indbyggere i Hovedstadsområdet og Østjylland. Hansen mfl. (2013) finder i en analyse af danskernes flyttemønstre, at der frem mod 2040 vil komme ca. 330.000 flere indbyggere i Hovedstadsområdet, svarende til to byer af Esbjergs størrelse, og ca. 130.000 flere indbyggere i Østjylland [1]. Håndteringen af tilflytningen indebærer nogle planlægningsmæssige udfordringer, som overskrider kommunegrænser. For eksempel: Hvor skal tilflytterne bo og arbejde, hvilken infrastruktur skal de have til rådighed, og hvordan påvirker det bylivet og miljøet med så mange på samme sted.