Interessen for at medregne de indirekte samfundsøkonomiske effekter af tiltag på transportområdet er stigende blandt forskere, politikere og interesseorganisationer. Det er effekter, som i debatten ofte kaldes for bredere økonomiske effekter eller dynamiske effekter, og som ligger ud over effekter som bl.a. rejsetidsbesparelser. Senest har flere analyser påpeget, at disse bredere økonomiske effekter kan udgøre markante samfundsøkonomiske gevinster sammenlignet med den nuværende danske metode. Men hvad består de bredere økonomiske effekter af, i hvilket omfang er det ”ekstra” effekter, og hvorfor medtages alle effekterne ikke i den danske analyse? Det er nogle af de spørgsmål, som denne artikel forsøger at svare på.

En samfundsøkonomisk analyse kan bruges til at afveje samfundets fordele og ulemper ved et givet tiltag. Analysen kan betragtes som et beslutningsstøtteværktøj, og den udgør en central del af beslutningsgrundlaget på transportområdet. Det er derfor vigtigt, at der eksisterer et fælles og forståeligt metodegrundlag, som sikrer en troværdig analyseramme med udgangspunkt i et stærkt fagligt grundlag. Dette var baggrunden for, at det daværende Trafikministerium i 2003 udgav den første manual for samfundsøkonomisk analyse på transportområdet. Der er siden sket en yderligere metodeudvikling, ligesom Transportministeriet i samarbejde med dets styrelser og DTU Transport har opnået værdifulde praktiske erfaringer. På dette grundlag præsenterer Transportministeriet i efteråret 2014 en ny samfundsøkonomisk manual. Den kommer dels til at indeholde en opdatering af metodegrundlaget, dels et fokus på en pædagogisk præsentation af den samfundsøkonomiske analyse. Denne artikel indeholder en introduktion til den samfundsøkonomiske analyse og en beskrivelse af indholdet i den nye manual.