Ny udbudsforskrift for kørebaneafmærkning Udbudsforskrift for Kørebaneafmærkning er revideret pr. december 2018. Udbudsforskriften gælder for afmærkning med både kort og lang holdbarhed og beskriver følgende typer materialer: • afmærkningsmateriale af maling, termoplast og kold-plast • efterstrøningsmateriale af glasperler, friktionsmaterialer samt blandinger heraf • præfabrikeret afmærkningsmateriale af tape, termoplast og kold-plast • retroreflekterende færdselssøm. Udbudsforskriften beskriver krav til afmærkningsmaterialernes fysiske egenskaber – fx tørretid og holdbarhed – samt krav til afmærkningens funktionelle egenskaber herunder lystekniske egenskaber, farve og friktion. I udbudsforskriften stilles der krav om CE-mærkning af efterstrøningsmateriale og færdselssøm, da disse materialer er omfattet af harmoniserede DS/EN-produktstandarder. For materialer, som ikke er CE-mærkede iht. en harmoniseret DS/EN-produktstandard, beskrives krav om dokumentation for producent samt dennes certificering iht. DS/EN ISO 9001 og egen produktionskontrol iht. DS/EN 13212. Vejledningen til udbudsforskriften beskriver, at krav om certificering af kørebaneafmærkning kan angives i en entreprisespecifik Særlig Arbejdsbeskrivelse, og paradigmet for Særlig Arbejdsbeskrivelse for kørebaneafmærkning giver et eksempel på, hvordan dette kan formuleres. Eksemplet beskriver certificering iht. ”Nordic certification system for road marking materials” (VTI). Fremtiden er kollektiv – Ny eksempelsamling om kollektiv bustrafik Den seneste eksempelsamling om kollektiv bustrafik blev publiceret i 2003 – meget er sket siden da. Derfor har vejregelgruppen Kollektiv trafik på veje udarbejdet en helt ny og tidssvarende eksempelsamling. Eksempelsamlingen for Kollektiv bustrafik er tænkt som et inspirationskatalog for moderne busløsninger og behandler følgende overordnede emner: • Højklassede busløsninger (BRT og +Way) • ITS-løsninger • Kampen om pladsen • Ny teknologi (fx førerstøttesystemer). BRT-systemer er særdeles højklassede busløsninger. I eksempelsamlingen beskrives bl.a. Metz BRT, som er et ”fuldt” BRT-system i forhold til infrastruktur, byrum og busmateriel. Bl.a. beskrives det, hvordan eksemplet lever op til de anbefalinger for BRT-løsninger, som er beskrevet i Håndbog om Kollektiv bustrafik & BRT. ITS er velegnet til at sikre bussernes fremkommelighed ved hjælp af signal-prioritering. I eksempelsamlingen gennemgås bl.a. et eksempel på, hvordan ITS kan udnyttes for at øge fremkommeligheden for buslinje 6A i København. I større byer udgør pladsbegrænsninger til stadighed en udfordring i forhold til, hvordan byens rum udnyttes bedst muligt. Der skal tages højde for bybilledets forskellige elementer såsom biltrafik, kollektiv trafik, cykeltrafik, fodgængertrafik, parkering, beplantning og rekreative arealer m.m. Disse udfordringer kræver en stillingtagen til, hvilke transportformer som skal prioriteres, og om der kan optimeres på udformningen af de forskellige elementer. Dette kan betyde løsninger, hvor der skal tænkes ”ud af boksen” i forhold til standardløsninger. Sådanne løsninger er beskrevet i eksempler fra Ringsted Torv, Allehelgensgade i Roskilde samt Greve Station. Desuden beskrives et eksempel fra ”Münchner Freiheit” mobilitetsstation, hvor der er fokus på MaaS (Mobility as a Service)-løsninger. Eksempelsamlingen er et inspirationskatalog for kommuner, planlæggere, trafikselskaber og øvrige, som har interesse i at skabe gode kollektive busløsninger. Eksempelsamlingen er publiceret på http://vejregler.lovportaler.dk/ Trafikspejle Håndbogen Trafikspejle er blevet revideret og er nu publiceret. Den erstatter den tidligere vejregel for trafikspejle fra 1998. Håndbogen er opdateret, hvad angår lovhjemmel, henvisninger til øvrige håndbøger og anvisninger i nyere standarder. Endelig er den også opdateret i forhold til valg og specifikationer for trafikspejl. Man bør være varsom med at opsætte trafikspejle, da trafikanterne ikke nødvendigvis er bekendt med brugen af dem, og det ikke er muligt at bedømme afstande og hastigheder i trafikspejlet. Trafikspejle løser ikke oversigtsproblemer, men er kun en hjælp til trafikanterne til at konstatere om der er trafikanter på vejen. I natsituationer er gadebilledet svært at tyde, og billygter er dominerende i spejlbilledet. Du finder håndbogen på vejregler.lovportaler.dk Håndbogen Tværprofiler i byer har netop gennemgået en mindre revision Revisionen er primært forårsaget af, at det er blevet tilladt for køretøjer at holde med hjulene på den brede kantlinje, der afgrænser en cykelbane, når cykelbanen grænser op til en parkeringsbane eller parkeringsbåse. I sådanne situationer anbefales det derfor, at cykelbanen udføres med en bredde på 1,8 m inkl. den brede kantlinje. Derudover er der foretaget en generel opdatering af bekendtgørelsestekster, udskiftning af en række fotos mv. Håndbogen Tværprofiler i byer kan findes på vejregler.lovportaler.dk. Husk også at du finder alle Vejregler, Udbudsforskrifter og en masse baggrundsrapporter på Vejregler.lovportaler.dk

Klimatilpasning og terrorsikring: Nye barrierer for universelt design? I de senere pr er der både i Danmark og i udlandet set en række eksempler på en ny type byrumsprojekter, der enten har til formål at afbøde klimaproblemer, eller som skal beskytte et byrum eller en bygning mod terrorangreb. I takt med udbredelsen af disse projekter følger en bekymring for, at de nye tiltag skaber nye barrierer for tilgængeligheden, og det er afsættet for en ny rapport Klimatilpasning og terrorsikring: Nye barrierer for universelt design? I rapporten kan du læse om de problemer og muligheder, der opstår i forbindelse med klima- og terrorsikringsprojekter. Du finder rapporten Klimatilpasning og terrorsikring: Nye barrierer for universelt design? på Vejregler.lovportaler.dk Vejdirektoratets krav tydeliggøres i vejreglerne For at tydeliggøre Vejdirektoratets krav i vejregelhåndbøgerne vil du fremover se nogle nye markeringer i håndbøgerne. Formålet er at skabe et klart grundlag for de projekterende på totalentrepriser og ved rådgiverydelser for større anlæg. Samtidig viser det, hvor Vejdirektoratet ikke vil gå på kompromis. Helt konkret bliver kravene markeret med rød, efterhånden som håndbøgerne opdateres. Disse røde markeringer angiver ufravigelige krav, der skal følges, når man udfører arbejde for Vejdirektoratet. Når du læser dette, vil du allerede kunne finde de første opdaterede håndbøger med de nye markeringer, og flere vil komme til løbende. Nye udbudsforskrifter for stålbroer To sæt udbudsforskrifter for stålbroer er netop blevet revideret. Det drejer sig dels om Stålbro – Stålarbejde Almindelig arbejdsbeskrivelse (AAB) med tilhørende Paradigme for særlig arbejdsbeskrivelse (SAB-P) og Paradigme for Generalnote (GN-P) og om AAB for Stålbro – Overfladebehandling med tilhørende SAB-P. Udbudsforskrifterne skal anvendes i forbindelse med udbud af stålbroer og lignende stålarbejder. Paradigme-materialet er udarbejdet til støtte for bygherrer og rådgivere, der skal udarbejde udbudsmaterialet for de konkrete projekter. Materialet har til hensigt at sikre et både fagligt og juridisk ensartet og gennembearbejdet grundlag for de bydende. De væsentligste ændringer i forhold til den tidligere version af udbudsforskrifterne er: • Stålbro – Stålarbejder: Opdateret i henhold til de nyeste udgaver af standarder, herunder DS/EN 1090-1 (krav om CE-mærkning) og DS/EN 1090-2. • Stålbro – Overfladebehandling: Opdateret i henhold til de nyeste udgaver af standarder, herunder DS/ISO 12944. Vejdirektoratet har i 2018 også publiceret nye udbudsforskrifter for Armerede Jordkonstruktioner og Mekaniske fuger samt opdaterede udgaver af en række andre udgaver af udbudsforskrifter for betonbroer som følge af krav til CE-mærkning. Du finder udbudsforskrifterne for stålbroer samt øvrige opdaterede vejregeldokumenter på www.lovportaler.dk Husk også at du finder alle Vejregler, Udbudsforskrifter og en masse baggrundsrapporter på Vejregler.lovportaler.dk

Vejkryds i byer Håndbogen Vejkryds i byer er blevet revideret og findes nu i en opdateret version på vejregler.lovportaler.dk. Håndbogen er en del af vejregelserien Byernes trafikarealer og erstatter den tidligere håndbog fra 2010. Håndbogen giver vejledning omkring planlægning og udformning af vejkryds i byer opdelt i hovedtyperne signalregulerede kryds, prioriterede firevejskryds, prioriterede T-kryds, sidevejstilslutning, rundkørsler og ikke-prioriterede vejkryds. Ved revisionen er beskrivelserne af de enkelte vejkrydstyper blevet udvidet med en beskrivelse af fordele og ulemper ved hver type. Desuden er vejledningerne om cyklisters passage af kryds blevet udbygget omkring dobbeltrettede stiers passage af vigepligtsregulerede kryds og med yderligere fokus på cyklister i signalregulerede kryds. Her er indarbejdet vejledninger om cykelbokse, højresving for rødt og arealer for venstresvingende cyklister. Anlæg for parkering og standsning i byer Håndbogen Anlæg for parkering og standsning i byer er blevet revideret og kan nu findes i en opdateret version på vejregler.lovportaler.dk. Håndbogen er en del af vejregelserien Byernes trafikarealer og erstatter den tidligere håndbog fra 2011. Håndbogen indeholder vejledning om dimensionering og udformning af parkeringsanlæg for personbiler, lastbiler, autocampere, motorcykler og cykler samt vejledning for udformning af afsætningspladser, anlæg for varelevering, betalingsanlæg mv. Håndbogen er blevet opdateret bl.a. med vejledninger om indretning af gangarealer samt til- og frakørsler ved parkeringsanlæg, ligesom vejledninger og eksempler på indretning af vareleveringspladser er blevet opdateret. Der er desuden sket ændringer i de anbefalede bredder for lastbilparkeringspladser og motorcykelparkeringspladser, og der er indsat vejledninger om dimensioner for parkeringsbåse for autocampere. Tracering i åbent land Håndbogen Tracéring i åbent land er revideret og kan nu findes på vejregler.lovportaler.dk. Håndbogen indeholder retningslinjer og anbefalinger for indpasning af veje i det åbne land. I håndbogen er de grundlæggende forudsætninger for vejens tracéring indledningsvist gennemgået. I forlængelse heraf er også sigtforholdene gennemgået, da disse er en afgørende forudsætning for vejes tracéring. Derefter er retningslinjer for fastlæggelse af vejens linjeføring og længdeprofil samt kombinationen heraf (vejens tracéring) gennemgået med henblik på at opnå en god indpasning i landskabet. Endelig indeholder håndbogen også retningslinjer for sidehældning samt vipning og breddeudvidelse i forbindelse med kurver. Håndbogen er blevet opdateret, og de væsentligste ændringer omfatter: • Standselængder og anbefalinger vedrørende brug af hastighedstillæg er opdateret svarende til håndbogen "Grundlag for udformning af trafikarealer". • Afsnit med forudsætninger for beregning af oversigt er præciseret, og beregningseksempler er opdateret i forhold til seneste udgave af "Regnemodel for vejgeometriske beregninger". • Formel for beregning af vippestrækningers længde er suppleret med et ekstra led, der giver længden til etablering af overhøjde til mere end normalt tværfald. • Tabel med breddeudvidelse i kurver er opdateret med nye værdier. Håndbogen erstatter den tidligere håndbog fra 2012. Ny håndbog i høring – Metode til FAT og SAT af signalanlæg med AGD-udstyr Inden for detektering af trafik til styring i signalanlæg er der de senere år sket en generel udvikling væk fra spoler i kørearealerne til ”overjordisk” detekteringsudstyr, som er hurtigt at installere og tilpasse i forhold til de trafikale forhold. Hidtil har der dog ikke været defineret faste rammer for, hvordan udstyr til Above Ground Detection testes. Det har gjort det vanskeligt for vejmyndighederne at gennemføre en ensartet test, når signalanlæg med AGD-udstyr leveres og sættes i drift. Denne håndbog beskriver et testforløb med ”Factory Acceptance Test” (FAT) og ”Site Acceptance Test” (SAT) for AGD-udstyr, som kan bruges som standard for alle signalanlæg med AGD-udstyr til trafikdetektering. AGD er den engelske fællesbetegnelse for detekteringsenheder, som er installeret over kørebanen til at registrere trafikken direkte. Der findes flere typer af AGD-enheder, hvor radar og video er de mest brugte typer i dag. Derfor er det også disse to typer, beskrivelserne i denne håndbog tager udgangspunkt i. Der er lagt vægt på, at de beskrevne testforløb er praktisk anvendelige og står i et fornuftigt forhold til omkostningerne ved at etablere eller ombygge et signalanlæg. Endelig vil håndbogen give vejmyndigheden mulighed for at få generel indsigt i det anlæg, der overtages. Husk også, at du finder alle Vejregler, Udbudsforskrifter og en masse baggrundsrapporter på Vejregler.lovportaler.dk

Grundlag for udformning af trafikarealer Håndbogen Grundlag for udformning af trafikarealer udgør grundlaget for planlægning og projektering af veje og stier i både byområder og i åbent land. I håndbogen er de arealmæssige forudsætninger og trafiktekniske grundværdier fastlagt. Endvidere indeholder den en introduktion til en række centrale begreber inden for eksempelvis hastighed, kapacitet og serviceniveau samt det praktiske trafiksikkerhedsarbejde. Håndbogen er blevet opdateret, og de væsentligste ændringer omfatter: • Indarbejdelse af anbefalinger for fastlæggelse af den dimensionerende hastighed på veje med en planlægningshastighed på 90 eller 100 km/h og justering af anbefalinger for anbefalet hastighedstillæg. • Indarbejdelse af opmærksomhedspunkter for at imødekomme under- og overdimensionering af vejanlæg. • Ændrede anbefalinger for valg af køremåde. • Introduktion til Vejdirektoratets modeller for beregning af serviceniveau for bilister på motorveje og for lette trafikanter. Håndbogen erstatter den tidligere håndbog fra 2013. Du finder den nye udgave af Grundlag for udformning af trafikarealer på Vejregler.lovportaler.dk Fræsning Arbejdsopgaven med at fræse belægninger har fået sin egen udbudsforskrift. Den nye udbudsforskrift for fræsning af belægninger erstatter afsnittet om fræsning i den tidligere Asfaltarbejder AAB (supplerende) fra juli 2010. Den nye udbudsforskrift omhandler og definerer fræsetyperne: • Bassinfræsning • Demarkeringsfræsning • Fladefræsning • Friktionsfræsning • Gennemfræsning • Kantfræsning • Kuglefræsning • Lysningsfræsning • Planfræsning • Profilfræsning • Rampefræsning • Rillefræsning • Rumlerillefræsning • Tilslutningsfræsning • Trappefræsning • Vandrendefræsning. I udbudsforskriften tages der bl.a. stilling til geometrien for de forskellige fræsetyper, rengøring efter udført fræsning og metoder for kontrol af udført fræsning. Udover arbejdsbeskrivelser og grundlag for afregning omfatter udbudsforskriften også et paradigme for en udbudskontrolplan. Du finder de 6 dokumenter, der udgør Udbudsforskrift for Fræsning, på Vejregler.lovportaler.dk. Vidste du, at du på Vejregelportalen kan finde en liste med alle godkendte servicetavler til kommerciel servicevejvisning? Listen opdateres løbende med nye tavler. Du finder Liste med samtlige godkendte servicetavler med symboler til kommerciel servicevejvisning på Vejregler.lovportaler.dk Husk også at du finder alle Vejregler, Udbudsforskrifter og en masse baggrundsrapporter på Vejregler.lovportaler.dk

For at gøre Vejreglerne om Vejsignaler og Variable vejtavler mere overskuelige og brugervenlige er de nu splittet op i flere mindre og mere målrettede håndbøger. 6 nye håndbøger er netop blevet publiceret: Brug af trafiksignaler giver en kort gennemgang af anvendelsesområder og krav til trafiksignaler. Den henvender sig primært til politi, planlæggere og anlægsteknikere hos vejmyndigheden. Projektering af trafiksignaler anvendes ved ombygning af eksisterende trafiksignalanlæg eller ved projektering af nye trafiksignalanlæg, når der er truffet endelig beslutning om ombygning eller etablering. Håndbogen henvender sig primært til trafikteknikkere, signalleverandører og rådgivere som dagligt arbejder med projektering af trafiksignaler. Endelig er håndbogen Projektering af trafiksignaler suppleret med de nyeste erfaringer vedrørende lydgivere samt letbanesignaler. Brug af variable vejtavler og vognbanesignaler henvender sig ligesom Brug af trafiksignaler primært til politi, planlæggere og anlægsteknikere hos vejmyndigheden. Den belyser, hvilke vejtavler der kan anvendes som variable, og hvornår variable vejtavler bør og kan tages i anvendelse på det danske vejnet. Projektering af variable vejtavler og vognbanesignaler håndterer projekteringsfasen for systemer med variable vejtavler. Heri gennemgås de dimensionsgivende forudsætninger for projektering af forskellige systemer med variable vejtavler og vognbanesignaler samt den tavletekniske projektering, som fastlægger tavledesign og funktionelle krav til styringen af systemet med variable vejtavler og vognbanesignaler. Håndbogen henvender sig primært til trafikteknikkere, signalleverandører og rådgivere, som dagligt arbejder med projektering af variable vejtavler og vognbanesignaler. Brug og projektering af blinksignaler beskriver brugen og projektering af blinksignaler, som installeres permanent på vejmyndigheders vejnet. Håndbogen beskriver ikke anvendelse af blinksignaler ved vejarbejde eller udstyr, som monteres på køretøjer. Forvaltning af trafikledelsessystemer beskriver processen og tilhørende faser for udbud og implementering af systemer med variable vejtavler og vognbanesignaler. Ligeledes beskrives de nødvendige forhold omkring drift og vedligeholdelse af systemer, samt hvorledes der kan gennemføres evalueringer af systemer, der er taget i brug. Husk at du finder alle Vejregler, Udbudsforskrifter og en masse baggrundsrapporter på Vejregler.lovportaler.dk

Nyt fra Vejreglerne Af Anna Laurentzius Vejdirektoratet. Medlem af Trafik & Veje’s fagpanel. alau@vd.dk Opdateret håndbog om afmærkningsmateriel Håndbogen ”Afmærkningsmateriel” er blevet revideret. Den har været i offentlig høring og er nu endelig publiceret. Den reviderede håndbog beskriver projekteringen af jordtavler, standere og master, portaltavler samt portaler inklusive dimensioneringsdiagrammer for de mest almindeligt forekomne jordtavler monteret på rørstander af stål. Håndbogen erstatter de tidligere vejregler om projektering af afmærkningsmateriel ekskl. tavleportaler og vejreglerne for projektering af tavleportaler. Den er udvidet med et afsnit omkring projekteringen af stopportaler for at imødekomme det behov, der er opstået efter alvorlige uheld med påkørsel af stilladser, hvor den tilladte højde af køretøjet var overskredet, og føreren af køretøjet ikke respekterede de opsatte advarsler for ”højt læs”. Udbudsforskrifterne i tilknytning til håndbogen er ligeledes blevet opdateret. Du finder håndbogen og udbudsforskrifterne på http://vejregler.lovportaler.dk/ Ny håndbog og udbudsforskrift for Armerede Jord Konstruktioner Armerede Jord Konstruktioner er en relativ ny konstruktionstype i Danmark, og nu er der udarbejdet udbudsforskrift for at give et fælles grundlag for Byggeherre, Rådgivere, Entreprenører samt Leverandører. Udbudsforskriften omhandler projektering af, udførelse af og tilsyn med armerede jordkonstruktioner. Den første udgave af håndbogen, og tilhørende udbudsforskrifter, er begrænset til at omfatte armerede jordkonstruktioner for lodrette støttevægge, hvor der anvendes betonelementer kombineret med armeringsbånd af stål med ribber eller syntetiske armeringsbånd. Håndbogen er udarbejdet med henblik på at opstille projekteringsgrundlag for dimensionering af armerede jordkonstruktioner i Danmark. Håndbogen indeholder krav til materialer, dimensionering, udformning samt konstruktive detaljer, således at konstruktionen har den fornødne kvalitet med hensyn til styrke, funktion, robusthed og holdbarhed i hele dens forudsatte levetid. Tilsynshåndbogen og tilhørende kontrol skemaer er udarbejdet for at sikre, de armerede jordkonstruktioner udføres korrekt. Derudover er der udarbejdet AAB, SAB-P, TAG-P og TBL-P for armerede jordkonstruktioner. Da der ikke tidligere har været et fælles projekteringsgrundlag og udbudsforskrifter for udførelse af armerede jordkonstruktioner i Danmark, vil udgivelsen af disse dokumenter være til stor gavn for alle i branchen. Du finder håndbogen og udbudsforskrifterne på http://vejregler.lovportaler.dk/ Håndbogen ”Autoværn” er blevet opdateret og udvidet med et kapitel om Rækværk Den opdaterede håndbog indeholder nu anbefalinger for rækværker langs arealer med almindelig offentlig adgang, såvel som rækværker langs arealer med begrænset adgang kun for vedligeholdelsespersonel. Der er ligeledes indarbejdet vejledninger og anbefalinger for opsætning af brorækværker, såvel som alene-stående rækværker. Herunder er der indarbejdet krav fra DS/CEN/TR 16949 dateret 2016 samt suppleret med relevante krav fra tidligere DS/EN 1317-6. Håndbogen indeholder kriterier for opsætning, valg af funktionskrav og vejledning i valg af autoværn og tilhørende udstyr, samt rækværker. Derudover gives anbefalinger for retablering, udskiftning og fjernelse af autoværn og rækværker. Udbudsforskrifterne i tilknytning til håndbogen er ligeledes blevet opdateret. Du finder håndbogen og udbudsforskrifterne på http://vejregler.lovportaler.dk/

CE-mærkning af byggevarer Ved et offentligt anlægsprojekt skal der i henhold til Byggevareforordningen anvendes CE-mærkede byggevarer. Dette betyder, at en offentlige bygherre og dennes rådgiver kun må stille krav til de materialeegenskaber, der er givet i Anneks ZA i den harmoniserede standard. For at hjælpe offentlige bygherrer og deres rådgivere har Vejreglerne udarbejdet en vejledning, der giver svar på mange af de ofte stillede spørgsmål, som: • Hvordan ser man, om en standard er harmoniseret? • Hvad gør man, hvis den harmoniserede standard ikke dækker det emneområde, som man vil anvende materialet indenfor? • Hvad gør man, hvis der findes en standard, men den ikke er harmoniseret? • Hvad gør man, hvis der ikke findes en standard. Vejledningen gennemgår de gældende regler på området. Den vejleder også i, hvordan en offentlig bygherre må stille krav til byggevarer, så man efterlever gældende regler i byggevareforordningen og regler for CE-mærkning. Du finder CE- mærkning af byggevarer - ved offentlige anlægsarbejder på Vejregler.lovportaler.dk Regnemodel for vejgeometriske beregninger I den nyeste udgave af håndbogen Grundlag for udformning af trafikarealer anbefales nye værdier i forhold til den dimensionerende hastighed. Disse værdier er nu indarbejdet i Regnemodel for vejgeometriske beregninger. Her er bl.a. hastighedstillægget ved planlægningshastighederne 40 km/h og 80 km/h anbefalet til 15 km/h i stedet for de oprindelige 20 km/h. Det oprindelige regneark arbejdede ligeledes med spring i hastighedstillæg på 10 km/h som eneste mulighed, hvilket i den opdaterede udgave er ændret til spring på 5 km/h. Regnemodellen indeholder blandt andet beregningsmuligheder for horisontal- og vertikalkurveradier for stop-møde- og overhalingssigt. Den seneste tilføjelse i forhold til beregningsmuligheder er muligheden for at beregne sigtelængderne ved enten indsvingning på vej eller ved krydsning af vej. En vejledning for, hvordan regnemodellen fungerer, samt hvordan beregningerne udføres, findes også tilgængelig. Hvis du vil vide mere om forudsætningerne ved beregning af oversigtslængder, kan du fordybe dig i notatet Forudsætninger ved beregning af oversigtslængder. Du finder Regnemodel for vejgeometriske beregninger og det tilhørende baggrundsnotat på Vejregler.lovportaler.dk Fælles grundlag og planlægning for vejkryds i åbent land Håndbogen Planlægning af vejkryds er nu blevet opdateret og omdøbt til Fælles grundlag og planlægning for vejkryds i åbent land. Denne håndbog beskriver det fælles grundlag og planlægning for vejkryds. Den omfatter fastlæggelse af projekteringsforudsætninger og gennemgang af planlægningshensyn fælles for de forskellige vejkrydstyper, som en direkte overgang til de øvrige håndbøger til projektering af de enkelte typer kryds. Håndbogen indeholder nu retningslinjer, der tilgodeser planlægning og projektering af veje med en hastighed svarende til seneste revision af færdselsloven. Det giver f.eks. mulighed for at anlægge veje, udover motorveje, med en hastighed på op til 100 km/h. Fælles grundlag og planlægning for vejkryds i åbent land giver bedre forudsætninger for valg af vejkrydstype og deres varianter og for projektering af nogle af de elementer, som går igen i de forskellige krydstyper. Du finder Fælles grundlag og planlægning for vejkryds i åbent land på Vejregler.lovportaler.dk Servicevejvisning og kommerciel skiltning Så er der kommet en ny Vejregel om Servicevejvisning på almindelige veje. Håndbogen er sat op på en ny og mere brugervenlig måde. Der er lagt vægt på, at såvel regler som vejledninger skal kunne afkodes let og derfor være et godt hjælpeværktøj til hverdagens sagsbehandling. Derfor er der i den nye version lavet en simpel indgang med illustrationer og figurer, som sammen med vejledningerne viser og beskriver de nye regler på en overskuelig måde. Håndbogen indeholder den kommercielle servicevejvisning, som der er lagt op til at kunne bruge til erhverv, turisme m.fl. i et større omfang end tidligere. Håndbogen indeholder regler med kildehenvisninger, vejledninger til reglerne samt figurer og eksempler. De bindende bestemmelser som fremgår af Bekendtgørelse om anvendelse af vejafmærkning trådte i kraft 1. januar 2018. Der er foretaget et serviceeftersyn for regler om skiltning for erhverv og turisme i det åbne land. Formålet er at skabe muligheder for bedre skiltning til at understøtte vækst og udvikling i hele Danmark. Og med kommerciel servicevejvisning kan det eksempelvis være en skiltning for slagteren eller bageren, som findes i en lille by, men også kommercielle mål til offentlige og private virksomheder, som vi allerede kender i dag. Du finder Servicevejvisning på almindelige veje på Vejregler.lovportaler.dk Asfalt på broer Tidligere på året blev en række udbudsforskrifter vedrørende asfalt gjort historiske, da de indeholdt krav der ikke er i overensstemmelse med byggevareforordningen. For ikke at efterlade vejsektoren uden hjælp og vejledning ind til der kommer nye udbudsforskrifter for asfaltarbejder, er der tidligere udarbejdet tre dokumenter for Varmblandet asfalt 2018 og nu kommer endnu tre dokumenter, der kan bruges i forbindelse med udbud af asfaltarbejder på broer. De tre dokumenter er: • Brobelægninger 2018 - Vejledning • Brobelægninger 2018 - SAB-P • Brobelægninger 2018 – Materialekrav (Rettelse til AAB fra nov. 2006) Vejledningen fortæller, hvordan man bruger de nye dokumenter i kombination med den historiske udbudsforskrift og de nye forskrifter for Varmblandet asfalt 2018 for at sammensætte et udbud for brobelægninger. SAB-P for Brobelægninger 2018 er særlig arbejdsbeskrivelse til AAB, november 2006. Det betyder, at du også skal bruge den historiske AAB for Betonbroer, Brobelægninger (Afsnit 11.1 - 11.6) fra november 2006 i forbindelse med dit udbud. SAB-P’en indeholder en række nye specifikationer samtidig med, at den anviser, at en række specifikationer i AAB'en fra 2006, udgår. SAB-P for Brobelægninger 2018 beskriver alene åben asfaltbeton (ÅAB) og asfaltbeton, modificeret (ABM). Det betyder, at beskrivelser for fx asfaltbetonbindelag (ABB) og skærvemastiks (SMA) nu skal findes i Varmblandet asfalt 2018 – SAB-P. Specifikationer for ÅAB og ABM finder du i Brobelægninger 2018 – Materialekrav, som er en rettelse til AAB'en fra november 2006. Tilbuds- og afregningsgrundlag og Tilbudsliste for et udbud af asfaltarbejder på broer kan baseres på TAG-P og TBL-P under udbudsforskrifterne for Varmblandet asfalt, februar 2012, og Betonbroer, Brobelægninger (Afsnit 11.1 - 11.6), november 2006. Udbudsforskrift for varmblandet asfalt af februar 2012 og Udbudsforskrift for Betonbroer, Brobelægninger (Afsnit 11.1 - 11.6) af november 2006, er gjort historiske. Du kan stadig finde dem på Vejregelportalen, bare sæt flueben i "historisk" i venstremenuen under STATUS, så åbner menupunktet "arkiv", hvor du finder de historiske dokumenter. Du finder dokumenterne på Vejregler.lovportaler.dk Savner du noget i Vejreglerne? Har du forslag til projekter, som du gerne så, at Vejreglerne tager fat på? Send din ide til Vejregler@vd.dk brug eventuelt den skabelon, du finder på Vejregler.dk til at beskrive din ide. Vi er allerede i gang med at planlægge næste års projekter.

Udbud af asfaltarbejde Tidligere på året blev en række udbudsforskrifter vedrørende asfalt gjort historiske, da de indeholdt krav der ikke er i overensstemmelse med byggevareforordningen. For ikke at efterlade vejsektoren uden hjælp og vejledning er der allerede udarbejdet tre dokumenter, der kan bruges i forbindelse med udbud af asfaltarbejder frem til, at en helt ny udbudsforskrift er på plads. De tre dokumenter er: • Varmblandet asfalt 2018 - Vejledning • Varmblandet asfalt 2018 - SAB-P • Varmblandet asfalt 2018 – Materialekrav (Rettelse til AAB fra 2012). Vejledningen fortæller, hvordan man bruger de nye dokumenter i kombination med den historiske udbudsforskrift for at sammensætte et udbud. SAB-P for Varmblandet asfalt 2018 er særlig arbejdsbeskrivelse til AAB, feb. 2012. Det betyder, at du også skal bruge den historiske AAB for Varmblandet asfalt fra februar 2012 i forbindelse med dit udbud. SAB-P’en indeholder en række nye specifikationer, samtidig med at den anviser, at en række specifikationer i AAB’en fra 2012 udgår. Specifikationer for asfaltmaterialer finder du i Varmblandet asfalt 2018 – Materialekrav, som er en rettelse til AAB’en fra februar 2012. Tilbuds- og afregningsgrundlag og Tilbudsliste for et udbud kan baseres på TAG-P og TBL-P under Udbudsforskriften for varmblandet asfalt af februar 2012. Udbudsforskrift for varmblandet asfalt af feb. 2012 er gjort historisk. Du kan stadig finde dem på Vejregelportalen. Bare sæt flueben i ”historisk” i venstremenuen under STATUS, så åbner menupunktet ”arkiv”, hvor du finder de historiske dokumenter. Lidt mere baggrund For asfalt gælder den harmoniserede standard DS/EN 13108, Bituminøse blandinger - Materialespecifikationer, del 1 - 9. Ved udbud af asfaltarbejder skal krav til materialeegenskaber formuleres i overensstemmelse anvisningerne i Anneks ZA i den gældende harmoniserede standard. I forhold til Udbudsforskrift for varmblandet asfalt af feb. 2012 har dette i særlig grad betydning for formuleringerne i AAB’ens kap. 2, Materialer, og kap. 4, Kontrol. Anvendelse af arealbehovskurver for typekøretøjer Anvendelse af arealbehovskurver for typekøretøjer beskriver, hvordan arealbehovskurver udarbejdes med udgangspunkt i typekøretøjer. Vejledningen knytter sig til afsnit 6.1 og 6.2 i håndbogen ”Grundlag for udformning af trafikarealer” og henvender sig til alle, som beskæftiger sig med udformning og projektering af trafikarealer. Anvendelse af arealbehovskurver for typekøretøjer beskriver de overvejelser, som den projekterende i samråd med opdragsgiveren skal igennem med henblik på dimensionering og projektering af et givent vejanlæg. Vejanlægget bør altid indgå i en overordnet vurdering i forhold til trafiksikkerhed, fremkommelighed og tilgængelighed, da anlæggets udformning kan have stor betydning for trafikanterne og de omkringliggende omgivelser. Fastlæggelsen af et vejanlægs arealbehov sker gennem seks trin: 1. For den aktuelle lokalitet kortlægges anlæggets funktion i den samlede vejstruktur, planlægningshastigheden, den nuværende og fremtidige trafikbelastning samt trafikkens sammensætning 2. Det dimensionsgivende og det tilgængelighedskrævende køretøj fastlægges 3. Køremåde og hastighed fastlægges for de enkelte svingbevægelser 4. Anvendelse af arealtillæg fastlægges 5. Arealbehovskurver udarbejdes ved hjælp af et kørekurveprogram 6. Vejanlæggets geometri og de udarbejdede arealbehovskurver vurderes i forhold til følgende emner: vejens funktionelle vejklasse, trafiksikkerhed, fremkommelighed, hensyn til lette trafikanter, vejens omgivelser og anlægs- og driftsøkonomi. Beslutning om valg af køretøjer, køremåde og hastighed sker i tæt dialog mellem vejmyndigheden og den projekterende.

Sikkerhedstider i trafiksignalanlæg Et af de store dilemmaer i forhold til at fastlægge parametre til beregning af sikkerhedstider er den ønskede vægtning mellem fremkommelighed og trafiksikkerhed – altså at trafikken skal kunne afvikles tilfredsstillende, uden at trafikanterne risikerer at komme til skade. I en ny vejregelforberedende rapport, kan du nu blive klogere på sikkerhedstider i signalanlæg. Rapporten beskriver forslag til justering af nuværende værdier og metode, så sikkerheds- og mellemtider kan fastlægges mere korrekt i forhold til konkret trafikantadfærd afhængig af krydstype, signalreguleringsform m.m. Formålet med projektet har været at vurdere de danske parameterværdier – både i forhold til vore nabolandes værdier og ud fra nutidige systematiske målinger samt omfattende analyser af trafikantadfærd. Som en del af projektet er dimensionerende hastigheder for tidligste og seneste trafikant samt passagetid efter grønt analyseret ud fra godt 40.000 optagelser i 20 danske signalkryds i en række forskellige situationer. Du finder rapporten Fastlæggelse af sikkerhedstider i trafiksignalanlæg på Vejregler.lovportaler.dk Fartdæmpere og Katalog over typegodkendte bump Mange steder på vejnettet opleves bilernes hastighed som et problem – især i byområder, hvor der færdes mange cyklister og fodgængere. Fartdæmpende foranstaltninger kan være et middel til at forbedre trygheden og trafiksikkerheden på vejnettet. Det er dog vigtigt, at den rigtige type af fartdæmper vælges, så de ønskede effekter opnås, uden at fartdæmperne medfører utilsigtede gener. De skal tilpasses den hastighed, der ønskes på vejen, og de typer af trafikanter, der færdes på vejen. Desuden skal de udformes, så generne for beboerne på strækningen minimeres. Vejledning om, hvordan fartdæmpere anvendes, placeres og udformes. I ”Håndbog om Fartdæmpere”, og i ”Katalog over typegodkendte bump” finder du en oversigt over alle godkendte typer af vejbump. Begge publikationer findes på vejregler.lovportaler.dk. Jordstabilisering Udbudsforskriften for ”Jordstabilisering” er blevet revideret og ligger nu på vejregler.lovportaler.dk. I forhold til udbudsforskrift fra 2013 er fire europæiske standarder for jordstabilisering blevet slået sammen i én europæisk standard DS/EN 14227-15 Hydraulisk bundne blandinger – specifikationer – Del 15: Hydraulisk stabiliseret jord. Teknisk set har dette ikke medført ændringer i krav til materialer eller udførelse, dog er der for stabiliseringsmidlerne kalk og cement indført krav om CE-mærkning i henhold til Byggevareforordningen. I afsnittet om udførelse er der omstruktureret i afsnitsinddelingen, således at kravene er givet i forhold til stabiliseringsmetoden – in situ stabilisering eller stabilisering på værk. Udbudsforskrift for Jordstabilisering besår af en Vejledning, en AAB og 4 paradigmer du kan tilpasse og bruge i forbindelse med dit udbud. Du finder hele pakken på Vejregler.lovportaler.dk.

Skiltning af den generelle hastighedsgrænse I trafiksikkerhedsarbejdet i Danmark er der stort fokus på for høj hastighed. Der har derfor været gennemført et forsøg for at undersøge, om skiltning af den generelle hastighedsgrænse på 80 km/t har en effekt på hastighedsniveauet. Forsøget viser, at skiltningen kan have en lille effekt. Du kan læse mere om projektet i rapporten ”C55 tavler – Skiltning af den generelle hastighedsgrænse på 80 km/t”, som du finder på Vejregler.lovportaler.dk. Klimasikring I disse år etableres der mange steder klimatilpasningsprojekter, der skal afhjælpe de udfordringer, som opstår på vejene i forbindelse med stigende nedbørsmængder. Klimaprojekterne indeholder ofte nye løsninger, og det er derfor vigtigt at have fokus på trafiksikkerhed i projektet. Har du brug for hjælp eller inspiration til arbejdet med trafiksikkerhed i et klimatilpasningsprojekt, så finder du det i en ny baggrundsrapport. Rapporten kortlægger og beskriver de trafiksikkerhedsmæssige aspekter ved en række klimatilpasningsprojekter og kommer også med forslag til, hvordan løsningerne kan forbedres rent sikkerhedsmæssigt. Du finder rapporten ”Klimatilpasning og trafiksikkerhed” på Vejregler.lovportaler.dk Planlægning og udførelse af vintertjeneste Vintervejret stiller særlige krav til vejmyndighederne, der også i vinterperioden skal sikre, at vejnettet holdes i den stand, som trafikkens art og størrelse kræver. En ny håndbog ”Planlægning og udførelse af vintertjeneste” henvender sig til alle deltagere i planlægning og udførelse af vintertjenesten og kan også anvendes som udgangspunkt for beskrivelse af den praktiske udførelse. Håndbogen Planlægning og udførelse af vintertjeneste er nu lagt på Vejregelportalen efter endt høring. Håndbogen beskriver, hvordan man kan planlægge og udføre den praktiske vintertjeneste, og dermed hvordan man kan omsætte retningslinjerne i vejmyndighedens godkendte regulativ for vintertjeneste til praktisk gennemførelse af snerydning og glatførebekæmpelse. Håndbogen omfatter beskrivelse af: • forhold vedrørende planlægning generelt herunder yderligere om fastsættelse af omfang og rækkefølge samt generelle regler for gennemførelse af snerydning hhv. glatførebekæmpelse samt forhold vedrørende beredskab • principper for snerydning og glatførebekæmpelse herunder metoder, materiel, hastighed, ryddebredder mv. • retningslinjer for gennemførelse af ruteplanlægning herunder forudsætninger som gennemkørselstider og udkaldstider pr. vintervejklasse, doseringsmængder og kapacitet, hastighed, saltdepoter mv. Det er håbet, at definitioner for materiel, metoder mv. kan bruges af alle vintertjenestens parter, således også af vintertjenestens leverandører. Håndbogen er udarbejdet i forlængelse af paradigmet for Vinter- og renholdelsesregulativ af november 2015. Populær lommebog for afmærkning af vejarbejder i ny udgave ”Lommebog for afmærkning af vejarbejder” er netop udkommet i en opdateret udgave. Lommebogen er en blanding af bindende bestemmelser, vejledninger og gode råd. Den har fokus på både trafiksikkerhed og på sikkerhed for vejarbejdere og giver praktisk vejledning om planlægning og udførelse af afmærkningen ved vejarbejde. Lommebogen er en illustreret udgave af en række af de væsentligste dele af håndbogen Afmærkning af vejarbejder mv. Lommebogen er netop blevet opdateret, så der er overensstemmelse med Håndbog om afmærkning af vejarbejder mv. fra september 2017. Du kan finde Lommebogen sammen med de øvrige dokumenter om afmærkning af vejarbejder på Vejregler.lovportaler.dk. Du kan købe Lommebogen i en trykt udgave ved at skrive til Vejdirektoratet på mailadressen: trykkeri@vd.dk. I din bestilling skriver du kontaktperson, leveringsadresse, det ønskede antal eksemplarer og fakturaoplysninger. Lommebogen koster 80 kr. pr. stk. ekskl. moms og forsendelse. Lommebogen er fortsat trykt i A5-format, så den er let at tage med i marken. Udbud med forhandling – et nyt tillæg til BUT-P Har du et udbud med forhandling i sigte? Så kan du få hjælp med det nye tillæg til BUT-P. Vejregelgruppen Struktur og Jura har udarbejdet et tillæg til paradigmet for Bestemmelser om Udbud og Tilbud, BUT-P. Tillægget vedrører udbud med forhandling og indeholder et tekstbidrag, som kan indsættes i BUT. Baggrunden for tillægget er, at udbudsloven, der trådte i kraft den 1. januar 2016, generelt giver mulighed for øget anvendelse af udbud med forhandling. Du finder både BUT-P og det nye ”Tillæg til Bestemmelser om Udbud og Tilbud (BUT-P) - Udbud med forhandling” på Vejregler.lovportaler.dk. Der findes i øvrigt også en vejledning til brug ved udbud med forhandling inden for vejsektoren.