Cykelparkering ved stationer er en af de vigtigste faktorer i oplevelsen af serviceniveau og tilfredshed i knudepunkter. Som en del af omstillingen af transportsektoren vil vi gerne fremme cyklismen og kombinationsrejser mellem cykel og den kollektive trafik. En barriere er utilstrækkelig cykelparkering. I denne artikel beskrives erfaringer med brug af et index for cykelparkering til vurdering af det rette antal af cykelparkeringspladser ved Aarhus Hovedbanegård i fremtiden.

Der er i de seneste år kommet flere metoder til fodgænger-tracking og -tællinger, der bygger på ny kamera- og sensorteknologi. Samtidig er der i mange større byer et øget fokus på at skabe mere fodgængervenlige bymidter. Aarhus Kommune eksperimenterer med teknologi til at få større overblik over fodgængerstrømme, antal og forståelse for adfærd. Selvom potentialet ved den nye teknologi er stor, er erfaringerne indtil videre, at manuelle tællinger og observationer i mange tilfælde stadig er vejen frem.

I løbet af de sidste år har det såkaldte 'smart mobilitet' vundet indpas blandt både fagfolk og politikere. Her bliver nye teknologier, digitalisering og data italesat som 'game changers', der kan gøre fremtidens mobilitet mere effektiv, grøn og attraktiv! Men er nye teknologier og data det rigtige sted at starte? Med udgangspunkt i forskning fra Center for Mobilitet og Urbane Studier (C-MUS) på Aalborg Universitet forslås en anden forståelse af smart mobilitet, der i stedet for et stærkt fokus på teknologi og de afledte effekter som effektivisering, rejsetidsbesparelser og trængselsreduktion tager udgangspunkt i kvaliteten af transporttiden og de fysiske og digitale rammer, hverdagsmobiliteten foregår i.

I samfundsdebatten bliver hverdagsmobilitet oftest betragtet som et rent praktisk fænomen og transporttid som spildtid, hvis omfang og omkostninger bør minimeres. Igennem et ph.d. studie med fokus på børnefamiliers mobilitet advokeres der for en bredere forståelse af hverdagsmobiliteten. Der er ingen tvivl om, at mobilitet er en vigtig del af at få familiens hverdag til at hænge praktisk sammen, men undersøgelsen viser, at mobiliteten også er et socialt og emotionelt fænomen med betydning for mestringen af hverdagsliv. På trods af dette er disse ”blødere” dimensioner i mobiliteten sjældent genstand for opmærksomhed og underbelyste i forhold til de praktiske og økonomiske faktorer, som er toneangivende i beslutningsprocesserne omkring planlægning og design af hverdagens transportsystemer.