Klimaforandringerne bevirker et øget behov for at kunne håndtere de kraftige regnskyl, der opstår under en kort tidsperiode. Kloaksystemerne kan ikke håndtere de større regnskyl, hvorfor hændelser som oversvømmelser forekommer oftere. Dette er særligt et problem i byerne, hvor vandet ikke kan sive ned i jorden, men kræver et kloak- eller andet drænsystem. Permeable vejbelægninger med drænasfalt er en mulig løsning til at kunne håndtere disse problemer. En optimering af drænasfalt med anvendelse af to forskellige maksimale kornstørrelser vil blive præsenteret i denne artikel.

Emulsionsforsegling er en metode til vedligeholdelse af asfaltbelægninger. Der er dog delte meninger om, hvorvidt metoden giver valuta for pengene, eller om der bare er tale om en ”salgslakering”? Erfaringer viser, at forseglinger med den korrekte mængde emulsion forlænger levetiden på mange veje med åbne asfaltbelægninger.

Regeringen lægger i sin seneste strategi for cirkulær økonomi op til et øget fokus på bæredygtigt fremstillede produkter med genbrugte materialer. På vejområdet har et netop afsluttet udviklingsprojekt [2] vist, at man fint kan øge anvendelsen af genbrugsasfalt i ny varm asfalt yderligere og derved opnå en betragtelig miljøgevinst. Det er derfor oplagt at afsøge yderligere muligheder for ”grøn” produktion med genanvendte materialer. Teknologisk Institut og NCC Industry A/S har, som beskrevet i denne artikel, set på mulighederne for at genanvende overskudsbeton fra betonindustrien som erstatning for en del af det stenmateriale i asfalten, som ikke stammer fra genbrugsasfalt.

De danske kommuner har fået øjnene op for de grønne løsninger på vejnettet. En af disse løsninger er bindemidler til OB-belægninger, som er baseret på vegetabilske olier i stedet for miljøbelastende opløsningsmidler.

I Europa er der udlagt i alt 8 PERS belægninger, som bl.a. består af gummigranulat. De to af forsøgsstrækningerne blev udført i Danmark. I denne artikel præsenteres projektets hovedresultater.

Fokus på bæredygtighed har efterhånden bidt sig fast i asfaltindustrien. Her arbejdes der hele tiden på at optimere produkterne til grønne og mere klimavenlige løsninger. Det gør man blandt andet ved at sænke energiforbruget i produktionen og ved at genbruge forskellige restprodukter.

Når der skal udlægges et nyt slidlag, har prisen ofte indvirkning på belægningsvalget. Der bliver valgt tynde lag for at få så mange m² for pengene som muligt, men det kan være meget kritisk for den nye belægnings holdbarhed, hvis der ikke foretages en grundig vurdering af underlag og trafikbelastning.

I Vejledningen til Vejdirektoratets almindelige arbejdsbeskrivelse findes anvisninger for valg af lagtykkelser på forskellige asfaltmaterialer. For pulverasfalt anvises 2 – 3 gange asfaltmaterialets maksimalkornstørrelse og for slidlagene SMA og AB 2,5 – 4 gange maksimalkornstørrelsen. Den øvre grænse for bære- og binderlag er angivet ved en øvre grænse for antal kg/m². Omregnes anvisningerne fås øvre grænser på 5 – 6 gange maksimalkornstørrelsen. ABM udlægges normalt i tykkelser på 4,5 cm til 5,5 cm afhængigt af betingelserne for den enkelte bro.

Voldsom regn har startet en udvikling af helt permeable veje, som kan bortlede regnvandet. Den anvendte drænasfalt har også en støjreducerende virkning. Artiklen præsenterer et eksempel fra en klimavejstrækning ved Billund.

Denne artikel præsenterer de første resultater fra den danske teststrækning med poroelastisk vejbelægning ved Kalvehave.