For første gang er der anlagt en støjskærm med en 20 centimeter bred spalte i bunden af støjskærmen. Formålet med spalten er, at vejvandet kan ledes uhindret under støjskærmen, og at der spares penge og ressourcer på ikke at skulle etablere nye afvandingssystemer ved støjskærmsprojekter. Det er dog vigtigt, at støjskærmens støjreducerende effekt ikke forringes i forhold til det område, der ønskes støjbeskyttet. Derfor er der foretaget målinger af støjen med og uden drænspalte for at blive klogere på, hvilke konsekvenser en drænspalte har for en støjskærm

Snart vil det være muligt at lave simple auraliseringer - fx en auralisering af virkningen af en støjskærm - med et nyudviklet værktøj. I denne artikel gives en status på udviklingen af et auraliseringsværktøj og ikke mindst et indblik i, hvordan det fremover vil være muligt selv at lave simple auraliseringer som støtte til at formidle, hvordan en ny vej med/uden støjskærm vil kunne påvirke lydforholdene i omgivelserne.

Denne artikel præsenterer en række internationale eksempler på, hvordan hele eller delvise overdækninger af motorveje er anvendt til en markant reduktion af vejstøjen, samtidig med at byområder bindes bedre sammen. Løsningerne omfatter transparente såvel som ikke transparente overdækninger og afskærmninger.

Vejdirektoratet har fået udført støjmålinger ved motorvej E45 for at undersøge overensstemmelsen mellem beregnede og målte støjniveauer, når støjen opgøres som årsmiddelværdi. Undersøgelsen har vist overvejende god sammenhæng mellem målte og beregnede niveauer. Desuden er der opnået værdifulde erfaringer med at udføre langtidsmålinger, og resultaterne har givet øget indsigt i den faktiske variation af støjen over tid, hvilket kan nuancere beskrivelsen af støjbelastningen opgjort som årsmiddelværdi.

Beregning af vejstøj sker efter den fælles nordiske beregningsmodel Nord2000. Vejdirektoratet oplever ofte, at naboer til vejprojekter ikke har tillid til resultater baseret på beregninger. Derfor igangsatte Vejdirektoratet et udviklingsprojekt, hvor der blev udført langtidsmålinger af støjen på fem forskellige lokaliteter mellem Randers og Vejle i forbindelse med en VVM-undersøgelse for udbygning af motorvej E45. I denne artikel beskrives de variationer i støjen, som naboer til vejen oplever.

Strategiske støjkortlægninger skal fremover beregnes med en fælles metode - ”CNOSSOS”. Det giver umiddelbart god mening at anvende samme beregningsmetode i alle EU-lande. Hvordan vil resultaterne adskille sig fra tidligere beregninger, og hvilke inputdata skal anvendes til CNOSSOS? Miljøstyrelsen iværksatte et projekt, der skal hjælpe de relevante myndigheder på vej med at forstå og fremskaffe inputdata til CNOSSOS-beregningerne.

Vejdirektoratet har gennem en årrække ønsket at få kontrolleret i hvor høj grad de kildedata, der anvendes ved støjberegninger i Danmark, er repræsentative for dagens trafik. De anvendte kildedata i beregningsmetoden Nord2000 er baseret på målinger udført omkring år 2000. Det er derfor nærliggende efter ca. 20 års anvendelse at undersøge, om de stadig er fuldt dækkende til brug for støjberegninger i Danmark.

Hvert år dør mindst 200-500 danskere for tidligt på grund af trafikstøj [1]. Tallet er skønnet af Miljøstyrelsen i 2003, og det er formentlig endnu større. Opgørelsen i 2003 indregnede nemlig ikke alle de sygdomme, som støjen er medvirkende årsag til ifølge den nyere forskning.

Biler, der kører over dilatationsfuger på en vejbro, giver anledning til impulsstøj. Det kan være særligt generende for naboer, som bor tæt ved broen. DELTA og Vejdirektoratet har undersøgt støjgenerne før og efter udbedringsarbejder udført på Gudenåbroen.