Viser artikel 1-10 af 2 resultat(er)
Stenuldsmaterialet Rockflow, der leveres som stive batts, er i nogle år anvendt i LAR belægninger i Holland og enkelte steder i Danmark. For at materialet på normal vis skal kunne indgå som et alternativ i dansk belægningsdimensionering har producenten Lapinus – en del af Rockwool koncernen – initieret en koordineret videns indsamlings- og udviklingsindsats, der skal lede frem til fastlæggelse af de nødvendige parametre til MMOPP dimensionering.
Udbudsforskrifterne for hydraulisk bundne bærelag (HBB) er blevet revideret i forhold til ændrede europæiske standarder og erfaringer indsamlet de seneste 6 år. Branchens erfaringer har betydet, at mange ting er blevet præciseret. F.eks. er kravene for udførelse af forprøvning og prøvestrækning blevet beskrevet mere uddybende. Samlet set er de nye udbudsforskrifter blevet bearbejdet, således at det skulle være nemmere at få udført et korrekt HBB-lag. Sidst i januar 2016 vil udbudsforskrifterne kunne findes på www.vejregler.lovportaler.dk.
