Viser artikel 1-10 af 1 resultat(er)
BRT (Bus Rapid Transit) er et højklasset, busbaseret transportsystem, hvor busserne kører i et separat tracé for at sikre god fremkommelighed, regularitet og komfort. BRT systemer forudsætter en højere grad af adskillelse mellem trafikanterne end på andre veje. Dette medfører såvel fordele som udfordringer i forbindelse med trafiksikkerhed. Endvidere er BRT tracéer et nyt element i vejbilledet i forhold til, hvad man er vant til i Danmark, og der kan derfor opstå specifikke trafiksikkerhedsmæssige problemer i en tilvænningsfase. Den Kvikke Vej i København er et af de første BRT-systemer i Danmark, og der har derfor været stort fokus på at indsamle erfaringer vedrørende trafiksikkerhed og på løbende at forbedre trafiksikkerheden på BRT-strækningen.
