Viser artikel 1-10 af 6 resultat(er)

Isotopsondemåling af vandindhold i slaggegrus fra Afatek (Login)

Isotopsonde har ikke tidligere kunnet anvendes til måling af vandindhold i forbrændingsslagge. Denne undersøgelse viser, at der kan etableres en korrektionsfaktor, hvilket vil gøre det både lettere og billigere at udføre vandindholdsmålinger på slaggegrus (forbrændingsslagge) i forbindelse med kontrol af korrekt komprimering af materialet.

Slaggegrus og BSM sparer CO2 i ny adgangsvej til Lynetteholmen (Login)

Ved etableringen af en ny adgangsvej til Lynetteholmens jordtransporter i Københavns Havn er der sat fokus på anvendelse af genbrugsmaterialer og nye løsninger for at opnå store CO2-besparelser. På hovedparten af vejen erstatter forbrændingsslagger de traditionelle ubundne lag og på knap 500 m anvendes Bitumenstabiliseret materiale (BSM) fremstillet af slaggegrus i stedet for traditionelle asfalt- eller cementbundne bærelag. Denne artikel beskriver opbygningen og de opnåede resultater.

Responsmålinger som komprimeringskontrol af slaggegrus (Login)

Slaggegrus fra Afatek er et kvalitetskontrolleret og certificeret produkt, der fremstilles af forbrændingsslagge, som er restproduktet fra energiudnyttelsen af rest- og industriaffald på en række sjællandske affaldsforbrændingsanlæg. Forbrændingsslagge har gennem mange år været anvendt til bundsikringslag i vejbygning og som bærende lag under mindre konstruktioner. Fuldskalaforsøg med anvendelse af slaggegrus som bærelag i vejkonstruktioner har vist, at materialet med fordel kan erstatte stabilt grus kvalitet II som bærelagsmateriale.

Slaggegrus 0/31,5 mm som bærelagsmateriale i vejbygning (Login)

Nye undersøgelser af de geotekniske egenskaber af slaggegrus viser, at de på en række vigtige områder er fuldt på højde med stabilt grus kvalitet II. Målinger af lagmodul og sporkøring på en forsøgsstrækning med anvendelse af slaggegrus som bærelag tyder efter 7 års brug på, at slaggegrus kan anvendes, som en fuldgyldig erstatning for stabilt grus kvalitet II til bærelag i veje, selv i de højere trafikklasser.

Fremtidens klimaveje til håndtering af regnvand (Login)

Siden 2012 har NCC leveret drænende bærelag (DrænStabil®) til mere end 50 projekter med enten belægningssten eller permeabel asfalt. NCC har oplevet, at rådgivere og entreprenører ofte har lyst til at eksperimentere med materialevalg og opbygning fra projekt til projekt, men det er en overordentligt risikabel fremgangsmåde, idet længerevarende laboratorieforsøg, ”prøvestrækninger” og ikke mindst målinger af bærelagets egenskaber som funktion af tid f.eks. efter 1 og 5 år mangler. Når dette erfaringsgrundlag er etableret, viser NCC’s erfaringen, at certificering af produkternes egenskaber er nødvendigt for sikre, at der fra projekt til projekt leveres et ensartet produkt. Certificering af produktet er en lille ekstra omkostning for at sikre klimavejens funktionalitet og levetid.

LAR belægninger (Login)

MMOPP simulationer for trafikklasse T2 og T4 for traditionelt opbyggede og LAR befæstelser. LAR befæstelserne er opbygget med ”NCC DrænStabil®”, som har et porevolumen på 30%, men bæreegenskaber mindst svarende til stabilt grus. En såkaldt 5-års hændelse giver kun 11,4 mm vand på 10 minutter, hvilket vil fylde porerne i NCC DrænStabil® i mindre end 4 centimeters højde. De udførte MMOPP simulationer viser under de gjorte forudsætninger, at asfaltlevetiden fordobles ved anvendelse af DrænStabil. For sporkøring og jævnhed fordobles levetiden også, hvis der foretages foranstaltning til hurtig bortledning af nedsivende vand. På basis af undersøgelserne kan det forventes, at LAR belægninger til en given trafikklasse kan udføres med reduceret koblingshøjde og muligvis også en reduceret tykkelse af asfaltlaget.

SØG I ARTIKELARKIVET