Den danske vejsektor er i disse år inde i en teknologisk transformation. Nye teknologier har medført en række nye data og dermed, hvad Armoogum 2014 refererede til som et nyt såkaldt ”data-landskab” for feltet. Data fra rejsekortet har f.eks. gjort det muligt at få nye indsigter i rejsemønstre med offentlig transport, hvilket Reinau & Harder 2016 var de første til at vise i en dansk kontekst. De nye data har også medført nye roller til aktører inden for feltet. Reinau 2017 har f.eks. vist, at data fra logistikvirksomheder kan give et hidtil uset detaljeret indblik i, hvor hurtigt godset bevæger sig på de danske veje.

ITS World Congress blev i år afholdt den 10. til 14. oktober i Melbourne, Australien. Kongressen er en af de største årlige events inden for ITS-feltet. I år var der således 11.496 deltagere fra 73 lande heraf 663 personer, der holdt oplæg på 236 forskellige sessioner samt en imponerende udstilling med 278 stande på 5.277 kvadratmeter. Det var derfor med store forventninger, at jeg begav mig ud på rejsen ”Down Under”. Min rejsemakker på turen var Svend Tøfting, og da Svend spurgte, om jeg ville skrive en beretning om konferencen set med forskerøjne, takkede jeg selvfølgelig ja. Det, der her følger, er derfor mine subjektive holdninger og oplevelser.

Der har i de seneste år været et stigende fokus på trængsel på de danske veje, f.eks. omkring Limfjordstunnelen i Aalborg og på de østjyske motorveje. Traditionelt har fokusset i trængselsdebatten, såvel politisk som forskningsmæssigt, været på privatbilisme og offentlig transport. Godstransport, og dermed grundlaget for danske virksomheders konkurrenceevne, har været et negligeret emne. Der er derfor et stort behov for ny viden om, hvordan trængsel påvirker godstransport i Danmark, viden, som er et nødvendigt grundlag for velfunderede politiske beslutninger på godstransportområdet.

Denne artikel præsenterer en ny metode til at identificere sorte pletter ved hjælp af GPS- og accelerometerdata. Litteratur på området har fokuseret på anvendelsen af ryk til sortpletudpegningen. Rykket kan forstås som pludseligheden i en accelerationsændring og dermed i en opbremsning. Populært sagt, jo mere pludseligt og hårdt folk træder på bremsen, desto større ryk. Ryk kan dog også forekomme, når biler f.eks. passerer ujævnheder i vejen, hvilket gør identifikation af farlige lokaliteter ud fra ryk alene problematisk. Denne artikel præsenterer derfor en ny metode, der bygger på identifikation af både et kraftigt ryk samt et stort hastighedstab. Metoden testes på et datasæt bestående af GPS- og accelerometerdata fra tracking af 36.000 timers kørsel hovedsageligt i Nordjylland og 131 millioner GPS-målinger og 1,1 milliard accelerationsmålinger. De ved hjælp af metoden identificerede farlige lokaliteter sammenlignes med de traditionelt udpegede sorte pletter i Aalborg centrum for at verificere metoden. Analysen viser, at metoden har potentiale til at identificere sorte pletter.