Viser artikel 1-10 af 3 resultat(er)
Der er en stor – og voksende - udfordring med at skabe kollektiv mobilitet i landområderne, og det er derfor også et omdrejningspunkt for regeringens ekspertudvalg på området. Udfordringen og kompleksiteten for problemerne i den kollektive mobilitet på landet er nu så stor, at tiden er kommet til at definere et nyt paradigme og en ny rolle til trafikselskaberne for at løse dette ”vilde problem”. Hvordan inddrages operatørerne i de vilde løsninger?
Fjernbustrafikken er øget betragteligt de seneste år og befordrede både i 2016 og 2017 1,5 mio. passagerer, hvilket svarer til en markedsandel i nærheden af 15 pct. af den samlede, kollektive trafik over Storebælt (cirka 9,5 mio. passagerer). Betjeningsniveauet er også øget ,og fjernbustrafikken betjener i dag 44 byer, i 234 forskellige rejserelationer med cirka 750 daglige afgange.
Den øgede urbanisering – en øget koncentration af befolkning, boliger og arbejdspladser i byerne – kræver et overbevisende svar fra den lokale og regionale, kollektive trafik for at reducere trængsel og persontrafikkens miljø- og klimabelastning. Der har allerede været flere runder med store anlægsprojekter i den kollektive trafik: Metro, letbaner og BRT (i parentes året for idriftsættelse): Metro (2002, 2019 og 2023), +Way på Nørre Campus og på linje 5A i København (2014 og 2017), letbane i Aarhus (2017), letbane i Odense (2020), +BUS i Aalborg (2020) samt letbane langs Ring 3 i København (2024).
