Bussluser anvendes som et virkemiddel til at begrænse biltrafikken og sikre busprioritering. Gennem indhentning af erfaringer fra relevante aktører er der foretaget en kortlægning af effektivitet, anlægs- og driftsomkostninger samt påvirkninger af bustrafikken ved forskellige typer af bussluser. Formålet er at skabe et solidt grundlag for udvælgelsen af den mest hensigtsmæssige bussluseløsning.

En velovervejet og rettidig indpasning af rammerne for den kollektive transport i byplanlægningen er et vigtigt element i bestræbelserne på at skabe mere bæredygtige bysamfund og øge attraktiviteten af både byområde og det kollektive transporttilbud. Vejregelgruppen ”Kollektiv Trafik” har i samarbejde med Urban Creators udarbejdet et dialogværktøj, der formidler principper, vejledninger og eksempler på, hvordan den kollektive transport kan indtænkes på forskellige niveauer i den kommunale planlægning. Gennem en række spørgsmål kan værktøjet facilitere en dialog mellem forskellige aktører i byplanprocessen - og bruges både i store og små byudviklingsprojekter og på tværs af Danmarks forskellige geografier.

Et flot og iøjnefaldende busstoppested med attraktive og grønne opholdsarealer, læskærm og belysning gør opholdet ved busstoppestedet mere behageligt, og den samlede rejseoplevelse med offentlig transport bliver bedre. I kombination med god tilgængelighed, trygge og trafiksikre forhold vil det samtidig medvirke til, at flere har lyst til at tage bussen. En ny ”Eksempelsamling for stoppestedsmiljøer”, udarbejdet for Vejdirektoratet af SYSTRA og vejregelgruppen for ”Kollektiv trafik”, beskriver 12 eksempler på gode stoppestedsmiljøer i forskellig størrelse og by- og landskabsmæssig kontekst.

Attraktive sidearealer, lave hastigheder, belægning og beplantning er virkemidler, som kommunerne kan anvende for at forbedre trafik- og byrum i mindre byer. Det kan være medvirkende til at gøre dem mere attraktive at opholde sig i for både beboere og besøgende. En ny eksempelsamling, som kan findes på vejreglernes hjemmeside, viser ni gode eksempler på dette.

Håndbogen ”Planlægning og etablering af ladeinfrastruktur til elbiler” udkom i september på Vejregelportalen. Håndbogen skal blandt andet vejlede kommuner om, hvordan vi kan få nok ladestandere, uden at der samtidigt skabes dyr overkapacitet. Det anbefales, at kommunerne tager teten og sikrer en koordineret indsats fra de mange interessenter, der er på området.

Nøjagtig som de øvrige udgivelser fra vejregelgruppe ”Udstyr for veje og bygværker”, så er hovedformålet med at revidere ”Håndbog Autoværn og tilhørende udstyr” at gøre det lettere for alle, der planlægger, projekterer, anlægger eller vedligeholder autoværn og rækværker. Og en god måde at gøre noget lettere på er at samle alle informationer ét sted, så man ikke skal bruge ressourcer og tid på at finde dem og risikere at overse noget vigtigt.

Et vejskilt kommer ikke op af sig selv. Aluminium og jern skal udvindes. Stål skal bukkes, skiltet skal samles, transporteres, funderes og monteres. Og når det ikke kan bruges mere, skal det demonteres, genbruges eller kasseres på en miljøskånsom måde. Hvert eneste af disse trin påvirker miljøet og koster energi og dermed CO2. Men hvor meget? Det skal vi i vejbranchen nu til at finde ud af. Derfor er vi i gang med at foretage en revision af ”Håndbog Afmærkningsmateriel”.

Normalt kan håndbøger fra Vejregelgruppen "Udstyr for veje og bygværker" bruges som opslagsværker. Er du i tvivl, kan du slå op i håndbogen og være sikker på, at dit vejudstyr kan projekteres og opstilles i pagt med love, regler og fysiske fordringer. Sådan er det egentlig også med håndbogen om ”Fysisk terrorsikring af offentlige trafikarealer”, men her er der er plads til – og faktisk krav om – individuelle løsninger og kreativitet.

Hvis danskere skal vælge elbiler til, skal udrulningen af ladeinfrastruktur ske hurtigere end nu. Det er baggrunden for, at en håndbog om planlægning og etablering af ladeinfrastruktur til elbiler er blevet fremrykket. Håndbogen var oprindelig planlagt til at udkomme i efteråret, men kommer nu allerede ud i høring her i foråret. Dermed er den tilgængelig og kan anvendes, selvom høringen naturligvis kan medføre justeringer i den endelige version, som publiceres cirka 1. september.

I modsætning til næsten alt andet vejudstyr har støjskærme ikke så meget med trafikafvikling at gøre. Støjskærme gør ikke kørslen mere sikker eller komfortabel, men er først og fremmest udstyr, der er opført af hensyn til vejens naboer og omgivelser. Derfor indeholder den nye håndbog ”Planlægning og projektering af støjskærme” en række afsnit om fx nabokontakt, kommunikation og æstetik, som man ikke finder i mange andre håndbøger fra vejregelgrupperne.