Viser artikel 1-10 af 3 resultat(er)
I mere en 10 år har Aarhus Kommune og Brabrand Boligforening arbejdet på at transformere Gellerup og Toveshøj i det vestlige Aarhus fra at være udsatte boligområder til at blive en attraktiv og multifunktionel bydel, som er integreret med den øvrige by. Udformningen af områdets nye infrastruktur har spillet en væsentlig rolle i projektet, hvor der har været fokus på hastighedsdæmpning, god kollektiv transport samt tryghed og sikkerhed for bløde trafikanter.
Siden slutningen af 80’erne er der i Aarhus sket omdannelse af flere større byområder. Mange af områderne er beliggende i centrale dele af byen og har været anvendt til tungere erhvervsformål. De omdannes nu til områder med funktioner, som bedre kan tilpasses den tætte by bl.a. boliger, kontorer, butikker, hoteller, restaurationer. Ud fra 3 konkrete områder ses der i det følgende på, hvilke trafikplanmæssige udfordringer byomdannelser kan give.
Aarhus Kommune er begyndt at gøre brug af udviklingsplaner som grundlag for udviklingen af større byvækst- og byomdannelsesområder. Udviklingsplanerne er mere fleksible end de klassiske helhedsplaner og udstikker de overordnede retningslinjer for områdernes indretning og særlige karakter, så de kan leve op til Kommunens overordnede målsætninger om, at Aarhus skal være en by for alle, og hvor det gode byliv er i centrum. Her er bilen ikke længere i centrum, og der arbejdes strategisk med at få parkering væk fra overfladen, så der bliver mere og bedre plads til opholdsarealer. Udarbejdelsen af udviklingsplaner sker i tværfaglige projektteams, hvor fleksibilitet og viljen til kompromiser er nødvendig, men som samtidig er giver mere helstøbte og holdbare løsninger.
