Fodgængere udgør en stor del af mobiliteten i byen. Det kan være turen i skole, til den lokale købmand eller turen hen til bussen. Faktisk er det 90% af alle ture i København til og fra stoppestedet eller stationen, som foregår til fods. Denne artikel ser fodgængere som en grundlæggende transportform i byen, og der præsenteres eksempler på, hvordan man kan arbejde med at forbedre forholdene for fodgængerne.

Rundt om i Danmark bygges nye huse og byområder, som forventes at skulle være i funktion de næste 60-100 år. Der bygges tilhørende infrastruktur, så områderne kan imødekomme vores nuværende behov for transport. Men spørgsmålet er, om områdernes mobilitetsbehov er de samme om 20, 30 eller 40 år? Det er der flere ting, som tyder på, at de ikke er. I denne artikel beskrives først, hvilke teknologiske og adfærdsmæssige tendenser som er med til at flytte vores efterspørgsel fra privatbilen til servicen mobilitet. Dernæst fremhæves et par eksempler fra udlandet, hvor beboere bevidst har valgt at bo i byområder, hvor bilen spiller en langt mindre rolle. Erfaringer fra disse eksempler kan måske pege i retningen af, hvilke nye muligheder der er for at indrette fremtidens byområder, når mulige ændringer i mobilitetsadfærden inddrages i planlægningen.