Imens de fleste danskere var ude for at hamstre toiletpapir i foråret 2020, var vi nogle, som havde inddragelsesplaner i en tid, hvor lokummet for alvor brændte. Trafikplanlægningsprojekter, som var bundet op på omfattende inddragelse af borgere og lokalmiljø, skulle nemlig tænkes forfra. En cykelstrategi i Rødovre og et dispositionsforslag for Istedgade ud for Enghave Plads dannede rammen om nye, kreative idéer i inddragelsens navn.

Det er en almindelig forestilling i den offentlige debat, at unge er meget miljøbevidste og træffer bæredygtige valg. I en undersøgelse af unges transportvaner i Roskilde Kommune krakelerer det billede. Bilen har høj status blandt de unge, og mange vælger bilen til, så snart de får mulighed for det. Der er imidlertid potentiale for at fastholde og fremme mere grøn transport blandt unge. Indsatserne kan med fordel udvikles sammen med de unge.

I Esbjerg Kommune har vi i lang tid arbejdet på at forbedre forholdene for de cyklende - alligevel er andelen af cykelture faldende, ligesom den i øvrigt er i resten af landet. Men hvordan får vi vendt den nedadgående kurve, så cykelkulturen igen kan blomstre i Esbjerg Kommune?

I foråret 2017 publicerede Vejdirektoratet vejregelhåndbogen: ’Trafikteknisk drift af Trafiksignalanlæg’. Sidenhen er der konstateret et behov for at få udarbejdet en populærversion af håndbogen, som rettes specifikt mod beslutningstagere og topembedsfolk – en version som ikke er teknisk tung, men som formår at fremhæve de væsentligste årsager til, hvorfor det er så vigtigt, at den trafiktekniske drift af trafiksignalanlæg prioriteres højere både politisk og økonomisk – i kommuner og hos vejmyndigheder generelt.

Kan man bede borgere om at deltage i planlægningen af etablering af nye hastighedszoner på en kommunes veje og samtidig forvente et brugbart resultat? Ja, det kan man, hvis man spørger på den rigtige måde. I Rødovre kan beboerne nu se frem til implementeringen af en række hastighedsdæmpende tiltag og mere trafiksikkerhed på de offentlige boligveje. Det er takket være borgernes store indsats, at det er lykkedes at forbedre trafiksikkerheden i området. I løbet af foråret 2018 dukkede mere end 100 lokale borgere fra Rødovre nemlig op til workshops for at bidrage med input og idéer til forbedringer af trafiksikkerheden.

Den seneste eksempelsamling for Kollektiv bustrafik blev publiceret i 2003 – meget er sket siden da. Derfor er vejregelgruppen Kollektiv trafik på veje med bistand fra Via Trafik ved at udarbejde en helt ny og tidssvarende eksempelsamling.

En letbane og grundige trafikanalyser har været bærende for gennemgribende ændringer af vejnettet. Ændring af trafikstrukturen er en politisk udfordring, og hvis der er forslag til lukning af større trafikveje eller implementering af nye offentlige transportsystemer, så bliver det for alvor kompliceret. Sådan har det været i Lyngby-Taarbæk, men trafikanalyserne har givet det nødvendige grundlag for at træffe vidtgående beslutninger. I dag understøttes større infrastrukturprojekter af trafikmodeller. Modellerne er et vigtige værktøjer, når der skal beregnes både trafikale og miljømæssige effekter.