Viser artikel 1-10 af 3 resultat(er)
InfraLCA er et værktøj til at beregne og dokumentere klima- og miljøpåvirkninger i infrastruktur-projekter. Værktøjet er frit tilgængeligt og ejes af Vejdirektoratet og Banedanmark. Som led i den konstante opdatering af InfraLCA pågår en række samarbejder for at optimere værktøjet. InfraLCA vil blive anvendt i Vejdirektoratets nye klimakrav i udbud. Der benyttes tre metoder til at indarbejde klimatiltag. Disse forventes i stigende grad at indgå i udbudsprocessen, og nye metoder implementeres.
Vi skal alle bidrage til, at klima- og miljøpåvirkningerne reduceres. Der kræves i sandhed en fælles indsats for at opnå det nationale mål om en reduktion på 70 % fra 1990 til 2030. Reduktioner i anlæg og drift af veje og broer kan bidrage betydeligt. Vejdirektoratet har derfor initieret udvikling af et værktøj til beregning af emissioner af drivhusgasser. Værktøjet skal anvendes til beregning af baseline for projekter - men derudover også til at stille krav til emission af klimagasser i udbud.
For at få fastlagt de samfundsøkonomiske gevinster, der er ved at implementere den nyudviklede klimavenlige asfalt, har Vejdirektoratet fået udviklet en model til beregning af de samfundsøkonomiske fordele. Gennem flere innovationsprojekter med teststrækninger og laboratorieanalyser eksisterer der nu så kvalitative data om bl.a. funktion og holdbarhed, at disse kan inddrages i en samfundsøkonomisk analyse. Analyserne har vist, at brugen af klimavenlig asfalt på statsvejsnettet giver nogle anselige gevinster for CO2 reduktionen og deraf samfundsøkonomien. Denne artikel beskriver den overordnede fremgangsmåde for de samfundsøkonomiske beregninger, samt hvordan resultaterne herfra fx kan anvendes i et strategisk vejvedligeholdelsessystem.
