Afkortet cykelsti vurderes overordnet som et trafiksikkerhedsmæssigt godt tiltag, som dog kan føre til øget utryghed samt forringe den oplevede fremkommelighed for cyklister. I et nyt studie, som er støttet af Cykelpuljen, har RAW Mobility undersøgt fremkommeligheden i afkortede cykelstier for både bil- og cykeltrafikken. Studiet viser, at cykeltrafikkens fremkommelighed kun i mindre omfang påvirkes af biltrafikken, mens biltrafikken påvirkes meget af cykeltrafikken.

2 minus 1-veje er stadig en forholdsvis ny løsning til at prioritere cyklister. Mens nogle hylder dem som et skridt i den rigtige retning, møder de modstand fra blandt andet bilister. For at blive klogere på tiltagets effekt på trafiksikkerhed, adfærd og miljø, har vi for Cykelpuljen fortaget en omfattende evaluering, hvor vi også har undersøgt, hvor og hvordan de skal etableres for at give bedst effekt. På denne baggrund forsøger vi i det følgende at svare på, om 2 minus 1-veje er et godt cykeltiltag.

Kan der udvikles et værktøj, der på linje med DanKap systematisk kan beregne ulykkesrisiko i kryds ud fra krydsets udformning, reguleringsform, adfærds- og trafikmønster mm., og som samtidig giver mulighed for at sammenligne risikoen på tværs af kryds samt undersøge den konkrete effekt af forskellige sikkerhedstiltag, før vi ombygger krydset? Det tror vi på.

Du kender det måske: Du kører på motorvejen, en bil overhaler dig, men den trækker lidt for hurtigt til højre og tæt ind foran dig. Selvom bilen kører hurtigere, og efter nogle sekunder er kommet tilpas langt væk, er det – sagt på godt jysk – træls (!) og en smule utrygt, når det sker. Måske føler du dig endda nødsaget til at sætte farten ned for hurtigere at skabe afstand til den forankørende.

I Aarhus har andelen af private el-løbehjul i offentlig trafik været høj fra forsøgsordningens start i 2019. Andelen har samtidig været stigende i alle fire år. De private el-løbehjul udgjorde derfor næsten tre fjerdedele af alle el-løbehjulene i trafikken i 2022. Førere af private el-løbehjul er generelt lidt ældre end førere af leje-el-løbehjul, og andel unge førere under 25 år er derfor faldet.

I 2022 blev der indført et hjelmkrav for førere af el-løbehjul. Landsdækkende registreringer samt udvidede registreringer i Aarhus viser, at der er sket en markant og signifikant stigning i hjelmbrugen, efter hjelmkravet blev indført, og at hjelmbrugen nu samlet set er større end hjelmbrugen blandt cyklende. Hjelmbrugen blandt førere af leje-el-løbehjul er dog stadig lav og bør være et fremtidigt indsatsområde.

I stedet for almindelig tre-lys-regulering benytter nogle lande trafiksignalanlæg med gulblink i trafiksvage perioder - fx om natten. Dette sikrer færre stop for rødt lys og deraf bedre fremkommelighed og lavere energiforbrug til selve anlægget. Men er gulblink – eller sågar en slukning af trafiksignalanlæg – et virkemiddel, som bør kunne anvendes herhjemme for at spare på energien?

Kanalisering af cykelstier i signalregulerede kryds får ligeudkørende cyklister til at placere sig længere til venstre på cykelstien, hvilket gør dem lettere at opdage for højresvingende biler. Tiltaget har dermed potentiale til at reducere antallet af højresvingsulykker.

El-løbehjul har for alvor kickstartet mikromobiliteten. Som en modreaktion har den ”gammeldags” mikromobilitet uden motor som rulleskøjter og manuelle. skateboards og løbehjul fået en form for renæssance. Men hvem bruger egentlig disse køretøjer og hvor og hvordan? Dette har vi undersøgt for den aarhusianske trafik og giver svar på i det følgende.

… Måske ikke, men de findes. Vi tænker selvfølgelig på spøgelsestrafikanter. Spøgelsesbilisme er et velkendt fænomen, og Via Trafik har nu for GF Fonden som de første i Danmark udforsket fænomenets kedelige fætter ”spøgelsescyklisme”. Vi har blandt andet dokumenteret, at spøgelsescyklisme mange steder er et udbredt fænomen, og at denne adfærd er særdeles risikofyldt.